"monster_hunter_world.vdata"
{
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1000_RadiantCreeps_LocFieldNotes"		"Da jeg først møder barbaren Frug, sidder han på en sten i en skovlysning og er ved at forbinde nogle ret alvorlige snitsår. Ved siden af ham ligger nogle døde skabninger, som ser ud til at være lavet af træ. Eller hugget træ, efter Frug var færdige med dem.

<br/><br/>Efter jeg præsenterer mig selv, forklarer Frug, at han håber på at blive en helt. Han siger, jeg kan blive den første til at skrive om hans bedrifter, og at jeg kan starte med eftervirkningerne af den kamp, han netop har udkæmpet og vundet.

<br/><br/>\"Når man prøver at blive en helt, er disse gutter en god måde at øve sig på,\" grynter barbaren. \"Selv de rigtige helte fugter deres klinger på dem.\"

<br/><br/>\"Og det bedste er,\" tilføjer han, før han bukker sig ned og stjæler nogle mønter fra de døde.

<br/><br/>Jeg påpeger, at det ikke virker særligt heroisk at nedslagte ofre og plyndre ligene. Frug klør sig på hagen og får en alvorlig mine.

<br/><br/>\"Alle helte gør det,\" siger han, selvom han ikke selv virker overbevist af sine egne ord. \"Hvis alle helte gør det, kan det ikke være forkert. Kan det?\"

<br/><br/>Med det grynter han igen, løfter sin tunge økse og tramper ind i skoven."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1000_RadiantCreeps_LocNonHeroName"		"Radiant-kryb"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1001_DireCreeps_LocFieldNotes"		"Jeg er på Vildsvinehovedet, et lille værtshus i Hauptstadt, da barbaren Frug træder ind. Under armen holder han et hoved, som ser ud til at have en maske på lavet af knogler.

<br/><br/>\"Giver det her mig adgang HER?\" spørger han vredt bartenderen. \"For hver eneste forbandede heltebar siger, det ikke er nok.\"

<br/><br/>Bartenderen fortæller forsigtigt Frug, at han er velkommen til at sidde, hvor han vil. Efter barbaren køber en ale og sætter sig tungt ved et lille bord, beslutter jeg at tage chancen og prøve et nyt møde.

<br/><br/>\"Åh, det er dig,\" siger han. \"Ja, jeg tænkte over, hvad du sagde, og besluttede ikke at tage ud og dræbe flere af de der tre gutter. Ikke medmindre de starter noget.\"

<br/><br/>\"Nu går jeg kun efter disse gutter.\"

<br/><br/>Han ser stolt på mig med et fjoget smil og peger på det maskerede kranie, han har taget med på værtshuset. Både masken og såret, hvor Frug havde hugget hovedet, er et grufuldt syn.

<br/><br/>\"Og de har også mønter,\" smiler Frug.

<br/><br/>Jeg påpeger, at det at dræbe <i>andre</i> skabninger og plyndre <i>deres</i> lig ikke er en særlig stor forbedring i forhold til hans tidligere adfærd.

<br/><br/>\"Det er umuligt at gøre visse folk glade!\" råber barbaren. \"Lad mig nyde min øl!\"

<br/><br/>Det gør jeg. Hvem ved, hvad Frug ville gøre for at få mønterne i min taske."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1001_DireCreeps_LocNonHeroName"		"Dire-kryb"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1002_Courier_LocFieldNotes"		"Daz Cardle skovler møg fra et af de flere hundrede små, robuste pakæsler, som æder det grønne græs på en af de mange velholdte marker på Cardles Kuréropdræt. Han ser mig komme nærmere, læner sig op ad sin skovl og tørrer sved af panden.

<br/><br/>\"Er du interesseret i en kurér?\" spørger han. \"Mine kunder er som regel en god del større end dig.\"

<br/><br/>Jeg fortæller ham, at jeg blot ønsker at spørge ham om hans forretning, og han siger med glæde ja til en snak – forudsat at jeg tager en skovl og hjælper ham med arbejdet.

<br/><br/>\"Der er altid efterspørgsel på mine kurérer,\" siger han og stråler af stolthed, mens han tager endnu en skovlfuld møg. \"Heldigvis for mig yngler de som kaniner.\"

<br/><br/>Nogle kunder kommer tilbage flere gange om dagen, fortæller han mig. Han siger, hans succes skyldes to regler, som han aldrig bryder: Sørg for, at pakdyrene er stærke og sunde, og spørg aldrig, hvad køberen skal bruge dem til.

<br/><br/>Han klapper en kurér og giver den en godbid fra lommen. Det er tydeligt, at han er glad for dem. Jeg nævner ikke, hvad der kan ske med dem, efter de er solgt."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1002_Courier_LocNonHeroName"		"Kurér"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1003_Tormentor_LocFieldNotes"		"\"Mærkeligt, er det ikke?\" sagde Gren og skelede mod solen og den store kasse, som var lænket, men på en eller måde svævede lige over en bakkekam i nærheden. \"Den dukkede bare op en dag. Ingen anelse om, hvem der anbragte den der, eller hvorfor.\"

<br/><br/>Kassen var bestemt mærkelig. Den svævede højt i luften og glødede, med en tåget cirkel omkring. Bønderne i Grens landsby var forvirrede, da den viste sig. Så blev de bange. Og frygt får folk til at gøre dumme ting

<br/><br/>\"Min mand Shev, må han hvile i fred, samlede en masse andre bønder, så de kunne tage den ned,\" sagde hun. \"Shev duede ikke til meget, men jeg håbede, at en af de andre fyre kunne finde ud af det.\"

<br/><br/>Det kunne de ikke. Høtyve, sten, økser... Intet, de kastede mod den, så ud til at gøre nogen skade på den. Hvad værre var, så blev deres angreb på en eller anden måde reflekteret tilbage på dem og dræbte bønderne selv. Nu passer Gren afgrøderne alene. Og kassen?

<br/><br/>\"Den gør ikke nogen ondt,\" sagde hun. \"Altså bortset fra de idioter, der prøvede at skade den. Og den fjernede Shev for mig, så den er ikke helt dårlig.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1003_Tormentor_LocNonHeroName"		"Plageånd"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1004_Roshan_LocFieldNotes"		"\"Roshan? Åh, han kan dræbes,\" pralede den gråhårede kriger Barrios. Han brugte den arm, han havde tilbage, til at dreje spiddet, han grillede en hare på. \"Men han går ikke ned uden kamp, for at sige det ligeud.\"

<br/><br/>Barrios var engang medlem af Skarlagensbanden, en berygtet bande af lejesoldater, som var blevet hyret af Krimwohls byråd til at dræbe den gamle skabning. De slog hurtigt til med dødbringende styrke, men Roshan slog endnu hårdere tilbage. Kun to af Skarlagensbandens medlemmer slap ud af skabningens grav, den ene uhelbredeligt skadet. Roshan overlevede.

<br/><br/>Da en medtaget, men mere udspekuleret Barrios vendte tilbage til Krimwohl, samlede han en meget større gruppe krigere, magikere og helte. Med løftet om ære, Roshans skatte og en generøs dusør fra Krimwohls pengeskrin forberedte de sig bedre. Alligevel fik de brug for hver eneste besværgelse og klinge for at fælde bæstet. Barrios' sværdarm var det mindste af deres tab.

<br/><br/>\"Men det viste sig, at han ikke bliver kaldt for Roshan den forbandede udødelige for ingenting,\" sukkede krigeren. \"Da vi nåede tilbage til Krimwohl, var han dukket op igen, som om vi aldrig havde rørt et skæl på hans krop.

<br/><br/>\"Fik aldrig den dusør,\" beklagede han sig, mens han ragede i ilden."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1004_Roshan_LocNonHeroName"		"Roshan"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_100_Tusk_LocFieldNotes"		"\"Du ville ikke være nogen udfordring for mig,\" klukkede Tusk, da jeg først prikkede ham på skulderen. \"Jeg har ikke tænkt mig at slås med dig, lille fe. Ingen sport i det.\"

<br/><br/>Måske lidt dumt havde jeg forstyrret hans drikkeri, mens han sad i en larmende ølhal i den frosne by Cobalt. Hans blik flyttede sig hurtigt frem og tilbage, mens han knyttede og åbnede en næve i en stridshandske. Den anden hånd bevægede sig ikke langt fra det massive ølkrus foran ham.

<br/><br/>Da jeg forklarede, at jeg ikke kom for at slås, at jeg havde håbet på at skrive om hans bedrifter, brølede han af latter.

<br/><br/>\"Hvorfor dog det? Alle kender i forvejen til Tusks bedrifter,\" sagde han og slog hånden i bordet for at få en øl mere. \"Bedste kæmper i det frosne rige. Bedste kæmper overalt.\"

<br/><br/>En trold i nærheden hørte dette og brød ud i en skraldende latter i Tusks retning. Det var en dårlig idé. Hurtigere end nogen kunne forvente det, rejste den dyriske slagsbror sig. Endnu hurtigere slog han modstanderen så hårdt, at jeg hørte syv forskellige lyde af noget, der brækkede, og jeg tror ikke, at nogen trolde skal lave de lyde. Den tidligere støjende forsamling blev stille. Tusk kiggede sig omkring efter en ny udfordrer. En hvilken som helst udfordrer. Jeg kunne ikke afgøre, om han så forventningsfuld ud, eller desperat. Uanset hvad var der ingen, der meldte sig.

<br/><br/>\"Ingen gode slåskampe her,\" brummede Tusk, skuffet. Og med det rullede han sig sammen til en hvid kugle og rullede ud i kulden."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_100_Tusk_LocHeroName"		"Tusk"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_101_SkywrathMage_LocFieldNotes"		"Hvis jeg skulle vælge ét ord til at beskrive magikeren kendt som Dragonus, ville det være \"imponerende\" – selvom \"humorforladt\" ville være et godt andetvalg.

<br/><br/>Han står vagt for Tornereden i Ghastly Eyrie, da jeg spørger, om han har et øjeblik. Han nægter at svare, og en hjælpsom forbipasserende foreslår, at jeg kommer tilbage til vagtskiftet syv timer senere. Da jeg omsider kommer tilbage, er han ved at blive afløst af en kraftig fugl ved navn Grackle.

<br/><br/>\"De Flyveløse er lige så kompetente, lige så respekterede, som de højadelige,\" konstaterer han hånligt, men han siger det, som om hans mund ikke har vænnet sig til løgnen endnu.

<br/><br/>Dragonus, Skywrath Mage, marcherer indbildsk, mens han snakker. Det lader til, at han altid anser sig for at være på arbejde. I sin fritid snakker han i hvert fald kun om arbejde.

<br/><br/>\"At stå vagt for dronningen er det højeste kald, man kan stræbe efter,\" fortæller han mig.

<br/><br/>\"Den sande dronning,\" præciserer han. \"Ghastly Eyrie regeres nu af sin rette hersker,\" runger hans stemme gennem Eyries majestætiske sale. Og denne gang tror jeg på ham. For første gang fanger jeg et glimt i hans øje og det svageste hint af et stolt smil."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_101_SkywrathMage_LocHeroName"		"Skywrath Mage"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_102_Abaddon_LocFieldNotes"		"Jeg kom aldrig tæt på Avernus' Kilde. Ganske få gør. Det er ikke et simpelt springvand i en baggård, men en sprække under borgtårnet, som bløder en tyk tåge, der er sort som blæk.

<br/><br/>Indånd den, siger de, så får du mærkelige kræfter og fremsyn. De siger også, at den gådefulde Lord Abaddon har indåndet så meget af den, at han er mere tåge end mand. Så for at kende mysteriet, må man kende tågen. Problemet er, at præsterne, der vogter over den, skal lukke dig ind, og det gør de ikke.

<br/><br/>Så jeg gjorde det næstbedste: Jeg talte med dem, som var kommet ind.

<br/><br/>En rengøringsdame havde fået et drag. Hun har ikke sovet siden, hun drømmer bare om sin egen død igen og igen. En ridder fik engang en \"smagsprøve\" og slår sig nu til blods på portene til borgtårnet og trygler om mere.

<br/><br/>Hvordan er den? Efter hvad de fortæller: kold og ... bevidst. Som en fremmed, der gennemroder din hjerne og nogle gange efterlader noget skinnende.

<br/><br/>Hvad angår Abaddon? Det, han får ud af det, er mellem ham og tågen. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_102_Abaddon_LocHeroName"		"Abaddon"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_103_ElderTitan_LocFieldNotes"		"Højt på et savtakket, solsvedent mesa i Kaosørkenerne fandt jeg skygge under et klippefremspring. Til min overraskelse skærmede det allerede en række vægmalerier, hvis pigmenter var lige så revnede og lige så gamle som landskabet.

<br/><br/>Ved første øjekast ligner det en skabelsesmyte. De ældste malerier viser titanske figurer, der former bjerge og hælder vand ud i havene, som om selve universet var af ler. 

<br/><br/>Så smadrer den største af figurerne verden – tilsyneladende ved et uheld. Igen og igen viser senere malerier lavet af forskellige hænder, hvordan han omhyggeligt stykker delene sammen med fragmenter fra hvem ved hvor. Imens farer små figurer rundt langs kanterne, måske kunstnerne selv. Jeg sporede et af malerierne med fingeren. Mesaet rystede. Det var nok en tilfældighed.

<br/><br/>Og så slog det mig: Dette var ikke en skabelsesmyte, men en advarsel. Uanset hvem disse malere var, eller hvad der skete med dem, overlever deres budskab i perfekt og intakt tilstand i flere årtusinder: FARE! BYGGEOMRÅDE. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_103_ElderTitan_LocHeroName"		"Elder Titan"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_104_LegionCommander_LocFieldNotes"		"Stonehalls majestætiske Kejserpalads tårner over resten af byen, med et sirligt nyt murværk, som dækker de områder, der var blevet ødelagt af Afgrundens Horde år forinden. Også nyt: et stærkt jerngærde rundt om hele bygningen.

<br/><br/>Kejser Galanius er optaget (kejsertale for \"for vigtig til at tale med en skriver\"), men paladsets forvalter, en ivrig mand ved navn Lorath, giver mig et øjeblik af hans tid.

<br/><br/>\"Byen er stadig under genopbygning alle disse år senere,\" siger han monotont. \"Men der ville ikke have været noget at genopbygge, ingen til at genopbygge det, hvis ikke det var for Tresdin.\"

<br/><br/>Som kommandør for byens lovpriste Bronzelegion havde Tresdin spillet en central rolle i at fordrive de dæmoner, der havde belejret byen. Legionen var på vaklende grund, da hun udfordrede lederen af Afgrundens Horde til kamp. Mod tilsyneladende uoverkommelige odds vandt hun.

<br/><br/>\"Med en besejret leder blev horden sendt tilbage til afgrunden,\" siger Lorath.

<br/><br/>Han tilføjede, at han havde set hende kæmpe ansigt til ansigt mod benhårde fjender og drive hele patruljer af angribere tilbage. Fra sit udsigtspunkt højt oppe i tårnet, naturligvis.

<br/><br/>\"Hun er ude efter hævn på dem, der ødelagde vores by, men skulle Stonehall nogensinde få brug for en til at forsvare sig, vil Tresdin være der.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_104_LegionCommander_LocHeroName"		"Legion Commander"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_105_Techies_LocFieldNotes"		"Dæmpede eksplosioner i det fjerne blev stærkere, efterhånden som jeg traskede igennem Angerslandene. Svidemærker og kratere overalt i det sandede terræn viste også vej. Det viste sig at have været unødvendigt at hyre en guide til at finde Keen-folket kendt som Techies – en god ting, eftersom den, jeg havde hyret, havde trådt på en mine og var blevet sprængt i luften et stykke tilbage.

<br/><br/>Endelig fandt jeg dem. De sad og rodede med ledninger, som var koblet til en stor trækasse med krudt, der løb ud af siderne på den.

<br/><br/>\"Hey, vil du se noget ryge i luften?\" hvinede den største af dem.

<br/><br/>\"Ellers skal du nok se den anden vej,\" mukkede den tynde, cigartyggende fyr.

<br/><br/>Jeg forklarede, at jeg meget gerne ville se en eksplosion, hvis de svarede på nogle spørgsmål først.

<br/><br/>\"Dette besvarer som regel alle spørgsmål,\" sagde den tynde af dem og kastede en rusten metalkugle over en sandbanke. Eksplosionen sendte dem ud i et voldsomt latteranfald.

<br/><br/>Jeg fortsatte ufortrødent og spurgte, hvad der havde fået dem til at gå ind i kampen om Ancients.

<br/><br/>\"Hvad er en Ancient?\" lød det fra en tønde på ryggen af den store."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_105_Techies_LocHeroName"		"Pyroteknikerne"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_106_EmberSpirit_LocFieldNotes"		"\"Du er ingen kriger,\" sagde den brændende kriger Xin, med en dyb og rolig stemme.

<br/><br/>Jeg forklarede tøvende, at det var jeg i virkeligheden ikke. Jeg havde faktisk vandret i De Hylende Bjerge i dagevis i min søgen efter Lysskærsfæstningen, ikke for at lære at kæmpe, men for at lære mere om <i>ham</i>. Heldigvis tog Xin (Ember Spirit) det ikke ilde op.

<br/><br/>\"Kundskab er også vigtigt,\" sagde han og bad mig sætte med ned sammen med ham. \"For at ernære sindet.\"

<br/><br/>Jeg holdt en vis afstand. Han var ikke ondskabsfuld, men han udstrålede stadig en ubehagelig varme.

<br/><br/>Xin talte om, hvordan han, i sin menneskelige form, havde studeret både som kriger og digter. Gennem visdom og styrke havde han mestret den obskure kampform kaldet Den Beskyttende Flammes Bånd. Bagefter forsøgte han at undervise andre i det. Der gik ikke lang tid, før de forkerte ører fik nys om det.

<br/><br/>\"Jeg havde ingen chance. For mange jagtede mig,\" forklarede han.

<br/><br/>De dræbte Xin, men hans livsværk havde inspireret Den Himmelbrændende, som bragte ham tilbage som Ember Spirit. Xin fortsatte med at forklare flammens visdom. Hans ord var som en brændende ild i sig selv: umulige at fange, men uklogt at ignorere."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_106_EmberSpirit_LocHeroName"		"Ember Spirit"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_107_EarthSpirit_LocFieldNotes"		"Kaolin sidder med benene over kors på en frodig klippeskrænt med udsigt over en mager korundmine. Han aer en babystryder på hagen, og hans ømhed strider næsten imod hans størrelse. Alligevel er det præcist, hvad man ville forvente.

<br/><br/>Mens vi snakker, bruger han en usynlig kraft til at flytte en sten i en siksakbevægelse, så den lille stryder kan jagte den. Det er unægteligt sødt.

<br/><br/>Engang havde han været en stor general, hvis bedrifter blev hugget i sten. Men jaden, som strømmede gennem jorden, bar også jordens ånd. Den indgød denne ånd i statuen af Kaolin. Nu kendt som Earth Spirit har han en bevidsthed, som hæver sig over hans stenform.			 

<br/><br/>\"Min viden flyder fra urkræfterne, som formede dette land, til havets dybe grave,\" fortæller han mig. 

<br/><br/>Hans nye formål: \"Beskytte de ubeskyttede. Ødelægge det, som kun lever for at ødelægge.\"

<br/><br/>Idet jeg rejser mig op for at strække mig, kollapser jorden pludselig under mig. Jeg falder, skriger mere end en smule, og beder til hver eneste gud, jeg kan komme i tanker om. Men så falder jeg langsomt baglæns, indtil jeg står ansigt til ansigt med Kaolin igen.

<br/><br/>\"Vi kommer alle af denne jord, men i dag skal du ikke blive til jord,\" fortæller han mig med et smil.

<br/><br/>Jeg takker ham inderligt, og mæt på klipper for i dag overlader jeg ham til meditationen. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_107_EarthSpirit_LocHeroName"		"Earth Spirit"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_108_Underlord_LocFieldNotes"		"Selv efter mange års genopbygning er der stadig hele distrikter i Stonehall, som ligger i ruiner efter Afgrundens Horde. Det overraskede mig ikke at erfare, at disse var fattigere distrikter, dem uden velhavende købmænd eller ambitiøse adelsfolk, der håbede på at blive hyldet som frelsere. Men jeg har længe været overbevist om, at bitre mennesker har den bedste hukommelse, så det var disse kvarterer, jeg tog til.

<br/><br/>Indbyggerne var mere end ivrige efter at snakke, deriblandt lemlæstede soldater, som var heldige at have overlevet slaget. De talte med stor foragt om Bronzelegionens arrogance og legionens latterlige beslutning om at sige til indbyggerne, at de skulle blive hjemme. De indså deres fejl, da underlorden Vrogros, som er større end nogen pansret vogn, flåede sig gennem byens mure, som om de var lavet af papir.

<br/><br/>De sagde, at afgrundens underlord bare trak på skuldrene af sværd, pile og ballistaer. Da de ramte den, var der en, der sagde, at \"det lød som stål, der skrabede mod sten.\"

<br/><br/>Så åbnede Vrogros en portal. Og ingen af soldaterne turde fortsætte med at fortælle historien. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_108_Underlord_LocHeroName"		"Underlord"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_109_Terrorblade_LocFieldNotes"		"Fastholdt bag trolddomssegl og levende lys svæver den lilla imp over pentagrammet, som en pengegrisk troldmand havde lejet til mig i den næste time. Troldmanden havde kastet en hidkaldelsesbesværgelse og var gået for at tage sig af andre kunder.

<br/><br/>Mit ozkavosh er ikke perfekt, men bandeord har det med at skille sig ud på alle sprog. Til sidst fortæller impen mig, hvorfor dæmoner frygter Terrorblade så meget. 

<br/><br/>Selv dæmonherskere, han havde stjålet fra, ville ikke gå op imod ham alene. De indgik en djævelsk pagt om at gå efter ham sammen. De samlede deres vredesvogtere og sendte dem afsted, men ingen vendte tilbage. 

<br/><br/>Med en bølge af styrke efter at have drukket deres diabolske livskræfter kunne Terrorblade ikke besejres. Han kunne kun sendes gennem en portal til Foulfell, et fængsel kendt som Helvedes Helvede. Men selv det kunne ikke holde på ham længe.

<br/><br/>Impen skal til at vise mig et spejlet skår, som han havde stjålet fra Foulfells ruiner, efter Terrorblade havde tilintetgjort det. Men så nyser jeg og puster vokslysene ud, hvilket gør, at han bliver forvist (forhåbentlig – det er muligt, at jeg har befriet ham). Godt det samme. Han havde prøvet at presse mig til at skrive under på en masse ting, jeg ikke havde gidet læse, og han havde været ret tæt på at få min underskrift. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_109_Terrorblade_LocHeroName"		"Terrorblade"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_10_Morphling_LocFieldNotes"		"\"Borgmesteren er klar til dig nu,\" skurrer assistenten og peger på en egetræsdør på nordsiden af rummet, hvor jeg har ventet.

<br/><br/>Den lille landsby Roseneath var den sidste til at rapportere, at man havde observeret et kryptisk væsen, som kun kendes som Morphling. Den var tyndt befolket – jeg så aldrig mere end én person ad gangen.

<br/><br/>Jeg går ind ad døren til et rum, som dufter af lavendel, idet borgmesteren træder ind på kontoret fra en anden dør fra øst. Vi giver hinanden hånd. Hendes er svedig.

<br/><br/>\"Stil ikke for mange spørgsmål om Morphling,\" advarer hun med en overraskende dyb stemme.

<br/><br/>Væsnet var ankommet for flere dage siden og blev med det samme angrebet af skræmte landsbybeboere. Han forsvarede sig, men passede på med ikke at skade nogen, siger borgmesteren. Til sidst indså de, at han ikke ville dem noget ondt, og stoppede med at angribe.

<br/><br/>\"Det er fortid,\" siger borgmesteren. \"Nu har jeg andre opgaver at se til.\"

<br/><br/>Hun går mod den dør, hun var kommet ind ad. Hun åbner den, og jeg ser lig indenfor. Mange af dem, opsvulmede, druknede. Borgmesterens ansigt flimrer og forvandles, til min store skræk, til mit eget."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_10_Morphling_LocHeroName"		"Morphling"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_110_Phoenix_LocFieldNotes"		"Jeg havde været i tre byer, som Fugl Føniks siges at have besøgt, men indtil videre havde intet rejst sig fra asken, som jeg kunne snakke med. Selvom jeg ikke så nogen Fugl Føniks ved at følge dens fodspor, så jeg masser af aske. Hele byer lagt i aske, fra træbjælker til smuldrende granit. Hvad angår alle folkene, og hvor de var henne – ja, blandt de store askebunker på størrelse med huse var der mange små askebunker i gaderne, så jeg havde et bud. Det så ikke ud til, at jeg fik nogen interviews. Jeg måtte gå akademisk til værks. 

<br/><br/>Så jeg er 19 etager nede i De Violette Arkiver, da jeg finder den sagsmappe, som klunsebanden havde fortalt mig om – indbundne papirer med Fugl Føniks ridset ind i omslaget. De lå indeni en tyk kasse, som var umulig at løfte, lavet af røgfarvede, diamantagtige sten og striber af svidemærker langs siderne. 

<br/><br/>Sagsmappen begynder med hypoteser om mindste sikkerhedsafstand, og hvilke eksotiske mineraler fra hvilke riger der måske indeholder ildfuglen. Det meste af sagsmappen er uforståeligt – ulæselige symboler og tal ved siden af udtryk som \"forbrændingshastighed\" og \"glødekvotient\" på brændte sider.

<br/><br/>Kassen var på mirakuløs vis blevet fundet intakt i midten af et glaskrater i et område med hærdet, smeltet sten. Jeg gætter på, at forskerne måske har fejlkalkuleret den mindste sikkerhedsafstand. Men godt arbejde med kassen. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_110_Phoenix_LocHeroName"		"Phoenix"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_111_Oracle_LocFieldNotes"		"Det siges ofte, at lykken står den kække bi. Men som Cymurris Rådgivere indså, da de mødte deres endelige undergang, står lykken den bi, den vil.

<br/><br/>Oraklet Nerif var den sidste i en lang række af orakler, der tjente Gravkongen, men i stedet for at forudsige fremtiden, som de andre havde gjort, lod han til at have en evne til at forme den. Fast besluttet på at erobre nye landområder troede den sidste Gravkonge, at Nerif var et hemmeligt våben. Med en, der kunne bøje virkeligheden under sin kommando, ville han aldrig tabe et slag igen.

<br/><br/>Indtil Nerif en dag nægtede at forudsige sejr.

<br/><br/>\"Jeg sagde ganske enkelt til kongen, at det kunne gå begge veje,\" brummede hans stemme i mit hoved.

<br/><br/>Og det gik begge veje. Soldater både døde og levede, samtidigt. Slaget blev vundet og tabt på samme tid. Virkeligheden blev delt i to, og det blev krigernes sind også. Så blev de delt igen. Og igen.

<br/><br/>Formede Nerif fremtiden ved at skabe uendelige modstridende virkeligheder for at tilintetgøre Gravkongen og befri sig selv? Det lader ikke til, han selv ved det.

<br/><br/>\"Jeg ser ikke fortiden. Kun fremtiden,\" sagde han.

<br/><br/>Og hvad angår min fremtid... efter hans tidligere herres skæbne vil jeg helst ikke vide det. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_111_Oracle_LocHeroName"		"Oracle"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_112_WinterWyvern_LocFieldNotes"		"\"Det er umuligt kun at vælge ét,\" lyver jeg.

<br/><br/>Auroth havde spurgt mig, om jeg havde læst hendes værker, og da jeg løj og sagde ja, spurgte hun, hvilket af hendes digte der var min favorit.

<br/><br/>Jeg var nødt til at lyve. Jeg var ikke rejst over Icewracks nøgne tundra bare for at fornærme Winter Wyvern og få hende til at fryse mig ihjel. (Jeg ville alligevel fryse ihjel uden hendes hjælp, hvis jeg ikke snart fandt et bål).

<br/><br/>Jeg kan heller ikke så godt sige til hende, at jeg havde undgået hendes digte, fordi anmeldelserne var meget hårde. Desværre ligger Auroths kompetencer på slagmarken, uanset hvor meget hun helst ville tro noget andet.

<br/><br/>\"Vi burde lave et samarbejde,\" hvisler hun håbefuldt. \"Det er så sjældent at have en medauteur på disse egne.\"

<br/><br/>Selvom hun virker varm, løber hendes ånde mig koldt ned ad ryggen. Jeg nikker kraftfuldt, så det adskiller sig fra mine kulderystelser.

<br/><br/>Hun smiler bredt, og hendes læderagtige vinger knager, da hun strækker dem i sit omfattende bibliotek. Hun blinker med det ene øje. \"Godt,\" siger hun, inden hun flyver ud ad et kæmpe vindue. \"Hvorfor giver jeg os ikke noget imponerende at skrive om?\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_112_WinterWyvern_LocHeroName"		"Winter Wyvern"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_113_ArcWarden_LocFieldNotes"		"\"Selvets søskende ved ikke, hvilken fortvivlelse de forårsager,\" siger det tidløse væsen ved siden af mig.

<br/><br/>Zet, også kaldet Arc Warden, og jeg står ved nogle stensøjler, som er forslidte og afsvidede. En dam mellem dem – omgivet af blod og indvolde – gløder, omend svagt.

<br/><br/>Zet besigtiger skaden et øjeblik. En dyb følelse af skuffelse trænger igennem det, der havde set ud som bundløs stoicisme.

<br/><br/>Han forklarer, at han engang var en del af et større hele, som han kalder for \"Helheden\". Da universet blev skabt, blev det store hele på en eller anden måde splintret, og to af fragmenterne – Zets \"søskende\" Dire og Radiant – kappedes om at gøre krav på kosmos og bøje hele tilværelsen til at tjene deres behov.

<br/><br/>\"Dette må ikke tillades,\" advarer han. \"Selvet har fanget selvets søskende før. Selvet vil gøre det igen.\"

<br/><br/>Kun ved at inddæmme de stridende sider, siger han, kan der igen blive harmoni i kosmos. Og hvis det ikke lykkes ham?

<br/><br/>\"Disharmoni må ikke sejre,\" siger han. \"Ingen af de to søskende må sejre. Alle skal stå sammen. Ellers skal alt tilintetgøres.\"

<br/><br/>Jeg ville have bedt til guderne, at det lykkes Zet at genskabe Helheden. Bortset fra at jeg snakkede med en, og det virkede til, at han allerede havde styr på det."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_113_ArcWarden_LocHeroName"		"Arc Warden"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_114_MonkeyKing_LocFieldNotes"		"Guderne har grænseløs magt, men de er ikke velsignede med uendelig tålmodighed. Ikke at Sun Wukong gik op i det. For Monkey King var det en belønning i sig selv at skabe kaos – og han havde betalt dyrt for den belønning.

<br/><br/>Jeg havde håbet på at spørge ham om hans bodsøvelse, fanget under et bjerg i et halvt årtusind, efter han havde generet guderne lidt for meget, men Sun Wukong var endnu mere undvigende, end historierne antydede.

<br/><br/>Et glimt af ham mellem de løvrige grene i toppen af et højt træ. Dernæst et billede af ham, hvor han hopper og springer henover en skoveng, inden han fuldstændigt forsvinder ind i et lille krat af træer, som jeg sværger, ikke var der for et øjeblik forinden. Var det hele blot en illusion? Selvbedrag?

<br/><br/>Og altid, altid, en hær af forbandede aber, som skriger og skråler og hiver i mine noter og stjæler alle mine gudsfordømte penne, før de løber væk. I det mindste kastede de ikke med afføring. Bortset fra en, og jeg tror, han kun gjorde det, fordi han vidste, det ville genere mig.

<br/><br/>Det var ærligt talt udmattende, og efter blot få dage i felten måtte jeg indrømme: Jeg var blevet slået. Hvis Monkey King irriterede de guddommelige, hvilket håb var der så for mig?"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_114_MonkeyKing_LocHeroName"		"Monkey King"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_119_DarkWillow_LocFieldNotes"		"Væddeløbsbanen i Det Hvide Spir er halvfyldt med fordrukne syndere i alle afskygninger, som jubler eller bander, mens kurérerne løber rundt på banen.

<br/><br/>Næsten forrest finder jeg Mireska Sunbreeze, Dark Willow, som køligt observerer begivenheden med en spillekupon i hånden. Hun ser mig stirre på hende og basker over til mig.

<br/><br/>\"Farligt sted for en som dig,\" siger hun med en melodiøs, men lidt skarp stemme. \"Pas på, du ikke bliver stukket ned.\"

<br/><br/>Jeg fremstammer, at det faktisk var hende, jeg var kommet for at se. Idet jeg gør det, svæver en lille fe over til hende og giver hende en mønt, som hun accepterer med et blink med øjet.

<br/><br/>\"Ikke meget at sige, egentlig,\" siger Mireska. \"Mine forældre var dumrianer og dødbidere – jo mindre sagt der, jo bedre – så jeg tog ud på egen hånd.\"

<br/><br/>Feen bringer hende endnu en mønt.

<br/><br/>\"Det, der er ved denne verden, er, at man skal lave sit eget sjov,\" blinker hun igen.

<br/><br/>Nu bringer feen hende en hel pengepung. En bekendt pengepung. Jeg rækker ned efter mit bælte og opdager, at min er væk. Før jeg når at se tilbage på det sted, hvor Mireska var for et øjeblik siden, er hun også væk."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_119_DarkWillow_LocHeroName"		"Dark Willow"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_11_ShadowFiend_LocFieldNotes"		"Ridderne af Basaltsletterne er en stolt og nobel orden. De er også, viser det sig, tragisk underbemandede. De er kendte for utrætteligt at rydde blodbadets slagmark for udøde og dæmoner, og det chokerer mig, hvor få af dem der er.

<br/><br/>\"Hil og vel mødt,\" siger deres general, Endalor, idet han skrider ud over de brakke sletter for at møde mig i udkanten af deres lejr. \"Jeg håber, at rejsen var udramatisk?\"

<br/><br/>Efter en overflod af formaliteter spørger jeg ham om Nevermore, Shadow Fiend. Hans skråsikre fremtoning vakler, før han får samlet sig igen.

<br/><br/>\"'Det var et slag, hvis lige jeg håber, vi aldrig vil se igen,\" sagde han. \"Vi angreb den fæle fjende fra alle sider. Desværre stødte hans skyggeagtige form alle slags angreb fra sig.\"

<br/><br/>Endalor talte om, hvordan mand efter mand faldt, og Nevermore gjorde krav på den ene sjæl efter den anden. Hundrede mænd gik op imod ham. Det dusin riddere, som klamrer sig til denne lille lejr, er alt, hvad der overlevede.

<br/><br/>\"Min ed forbyder mig at komme med udenomssnak,\" siger han og sænker hovedet. \"Vederstyggeligheden drev os tilbage. Han er fortsat den eneste fjende, vi ikke har besejret endnu.\"

<br/><br/>\"Han er fortsat den eneste fjende, vi håber aldrig at møde igen.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_11_ShadowFiend_LocHeroName"		"Shadow Fiend"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_120_Pangolier_LocFieldNotes"		"De lokale på en lille kro i Det Hvide Spir var i gang med at underholde mig med historier om Donté Panlins bedrifter, da den berømte pralhals selv dukkede op.

<br/><br/>\"Jeg fik at vide, at du spurgte efter mig,\" spandt han med et blink og et vip med hatten. \"Hvad de ikke fortalte mig, var hvor PRAGTFULD du er. Donté Panlin, til tjeneste.\"

<br/><br/>Han bukkede dybt, tog min hånd og kyssede den, før han gled ind på siddepladsen overfor mig. Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at de andre ved bordet besvimede.

<br/><br/>\"Du vil måske høre om dengang, jeg fældede en kæmpe?\" triumferede Panlin. \"Eller den anden gang, jeg fældede en kæmpe? Drager? Dæmoner? Despoter?\"

<br/><br/>Han mimede store slag, mens han opremsede utallige virkelig detaljerede historier om befriede monarker, reddede landsbyer, besejrede monstre, hver mere omstændelig end den sidste. Jeg havde hørt flere af historierne før, og Dontés version svingede mellem \"vild overdrivelse\" og \"direkte løgn\".

<br/><br/>Det er tydeligt, at Pangolier har sin andel af beundrere. Men ingen beundrer Donté Panlin mere end Donté Panlin."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_120_Pangolier_LocHeroName"		"Pangolier"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_121_Grimstroke_LocFieldNotes"		"I Ashkavors livløse centrale tempel ligger en runesten sort af tørret blæk og gamle synder, den slags artefakt, der stille skriger: \"Her sker der forfærdelige ting.\"

<br/><br/>Faktisk plejede der at foregå et helligt ritual: Indviede malede det med sort blæk for at forbinde deres sjæle med folket og blive til De Ophøjede.

<br/><br/>Indtil Grimstroke så muligheder, hvor andre kun så tradition. Han opgraderede blækket i et forsøg på at forstærke dets kraft og i udvidet forstand sin egen. Alle, der blev fanget i processen, har sig selv at takke.

<br/><br/>Det er sådan, han omskriver historien. Skræl nu lagene af selvoptaget manipulation væk.

<br/><br/>Sulten efter at stige endnu højere tilsatte han forbudt gudeblod til blækket. Dårlig idé – der var en grund til, at det var forbudt. Han slap helskindet fra det ved at forvandle hele Ashkavor til enorme skygger og stregede hele sin civilisation ud med et enkelt penselstrøg.

<br/><br/>Dette er de grundlæggende fakta. Jeg er sikker på, han ville elske, hvis jeg skrev begejstret om hans storslåede planer om at tegne verden på ny i sit billede. Det gør jeg ikke. Der er spildt nok blæk på Grimstrokes vegne allerede. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_121_Grimstroke_LocHeroName"		"Grimstroke"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_123_Hoodwink_LocFieldNotes"		"Hver guide nær Tomo'kan-skoven gav mig den samme advarsel: Prøv ikke at finde Hoodwink. Så det gjorde jeg ikke. I stedet lod jeg Hoodwink finde mig. Da jeg slog lejr, lagde jeg nogle snarer ud, jeg havde fået fra Rattletrap, for at stoppe mindre intelligente rovdyr og, teoretisk set, for at lokke Hoodwink til at tro, at hun havde med en tosse at gøre. Allerede inden jeg kunne lade som om, jeg var faldet i søvn, tog et flyvende agern et stykke bark af egetræet ovenover mig.

<br/><br/>Hun var mindre, end jeg havde forventet, hendes armbrøst var lige så stor, som hun var. Men hun holdt den med større autoritet end noget øvet medlem af Bronzelegionen.

<br/><br/>\"Ingen sætter fælder i MIN skov,\" hånede hun.

<br/><br/>Jeg tilstod roligt mit påskud og bad om et interview. Hun ville gerne snakke, virkelig gerne. Hun snakkede om den med, hun tog fra min taske. Hun snakkede om det guld, hun stjal fra min pengepung. Og hun snakkede om, hvilken vej jeg kunne tage ud af Tomo'kan-skoven, før hun ombestemte sig. Hun gav mig snarerne tilbage, hakket i små stykket. Det var ærligt talt mere, end jeg havde forventet. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_123_Hoodwink_LocHeroName"		"Hoodwink"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_126_VoidSpirit_LocFieldNotes"		"\"Din virkelighed er flygtig,\" siger Inai, også kaldet Void Spirit, som har gjort mig den tjeneste at rejse til mit hjem til et interview. Det er en velkommen gestus, omend det ikke var nogen anstrengelse for ham.

<br/><br/>\"Den er blot én af uendelige virkeligheder, som foldes og foldes ud både hver for sig og i hinanden.\"

<br/><br/>Det er det mest fornuftige, han har sagt i de timer, vi har snakket, i hvert fald i mine ører. Hvis jeg beder ham omformulere eller præcisere, ser han bare på mig helt udtryksløst.

<br/><br/>Så vidt jeg har forstået, rejser Inai gennem virkeligheder og prøver at sikre, at de ikke viger fra deres forudbestemte fortid. Men han bryder sig ikke om at tale om sig selv; han er mere interesseret i tilværelsen som helhed. Hans ord ville uden tvivl forvirre de største tænkere (og jeg er ikke en af dem). \"Mm hmm,\" siger jeg og laver kruseduller i min notesbog.

<br/><br/>Efter en særlig lang monolog spørger han: \"Fik du det hele med?\"

<br/><br/>Jeg lyver og siger ja. Hans stoiske ansigt bliver skeptisk. \"Gentag det for mig.\" 

<br/><br/>Jeg prøver mit bedste efter hukommelsen. \"Øh... du sagde, at tilværelsen blot er... en iterativ rekursion af ontologiske... rammer, tror jeg... og de kollapser under deres egen... var det epistemiske? Epistemiske illusioner? Vildfarelser?\"

<br/><br/>Han fnyser og åbner en portal under sig og forsvinder ind i den. Hvortil tør jeg ikke engang prøve at gætte.

<br/><br/>Epistemiske <i>modsætninger</i>. Det var det."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_126_VoidSpirit_LocHeroName"		"Void Spirit"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_128_Snapfire_LocFieldNotes"		"\"At lave ting, der sprænger dine fjender i luften, det er ikke svært. Ned med dig, Mortimer,\" siger Beatrix Snapfire.

<br/><br/>Vi sidder i hendes faldefærdige skur ude midt i Nanaraks brændende ørken, omringet af halvbyggede anordninger lavet med halvødelagte værktøjer. Jeg påpeger, at hendes naboers eksploderede skure tyder på, at det ikke er så nemt at lave våben, som hun hævder.

<br/><br/>\"Det er nemt for alle, der har en lille smule fornuft,\" retter hun på sig selv. \"Ned, Mortimer. Mere te, søde?\"

<br/><br/>Hendes store kæledyr stopper endelig med at slikke mit ansigt længe nok til, at jeg kan afslå hendes tilbud. Teen er lidt for pebret efter min smag. Stadig bedre end småkagerne, som var ALT for pebrede efter min smag.

<br/><br/>\"Folk på disse egne, de har ikke megen fornuft,\" siger Beatrix og ryster på hovedet. \"Men heldigt for dem har de mig og Mortimer. Mortimer, NED!\"

<br/><br/>Med det begynder hun at svejse et langt metalrør til et rustent stykke skrot, som på en eller anden måde ser endnu ældre ud end hende.

<br/><br/>\"Det, de alle sammen glemmer, er, at krudtet kommer i til SIDST,\" siger hun, mens en eksplosion ryster et område tæt på."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_128_Snapfire_LocHeroName"		"Snapfire"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_129_Mars_LocFieldNotes"		"\"Jeg plejede at være skamløs,\" buldrer Mars, den gamle krigsgud, oppefra sin majestætiske guldtrone. \"Jeg var kæphøj. Jeg førte krig bare for at se de dødeliges skrækslagne ansigter, når jeg gennemborede dem med mit spyd.\"

<br/><br/>Hvis hans imponerende tronsal i dag er tegn på en mere ydmyg Mars, må han have været ulideligt arrogant før. Kæmpe gobeliner hænger på hver eneste væg, og hver af dem fejrer ham som sejrherre i et episk slag, som har til formål at overskygge de episke slag på alle de andre gobeliner. En masse statuer kæmper om plads og viser krigsguden i en heroisk stilling midt i kampens hede, hvilket i nogle af de mere overfyldte hjørner får det til at se ud, som om han kæmper mod andre versioner af sig selv i en uendelighed.

<br/><br/>Mars taler om, hvordan han ikke længere lader sine mest primitive impulser lede ham til kamp. Han begærer ikke længere de dødeliges frygt og respekt. Men det stopper ham ikke fra at føre krig.

<br/><br/>\"Krig er nødvendigt,\" gjalder hans stemme gennem det enorme kammer. \"Det demonstrerer, hvem der er værdig.\"

<br/><br/>De gamle guder, siger han, er blevet selvtilfredse og svage. Med sin nyfundne ydmyghed har han derfor besluttet, at han må påtage sig byrden med at regere over alle, han ser, med jernhånd.

<br/><br/>\"Før troede jeg, at jeg burde være gudernes konge, fordi jeg var kæphøj og tåbelig,\" indrømmer han. \"Nu ser jeg, at jeg <i>skal</i> være det... fordi jeg er fornuftig.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_129_Mars_LocHeroName"		"Mars"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_12_PhantomLancer_LocFieldNotes"		"Azwraith betragtede flodens blide brus, mens han holdt lige så hårdt på sit spyd, som var han i kamp. Men han var ikke interesseret i at snakke om de spydevner han havde brugt i slaget mod Den Frygtindgydende Troldmand Vorn. 

<br/><br/>Jeg kunne ikke bebrejde ham. Han var den eneste af sit folk, som havde overlevet det brutale angreb. Han afviste mit spørgsmål med et simpelt \"vi havde ingen interesse i andres krige. Før de bragte deres krige til os.\"

<br/><br/>Og så fokuserede han igen på vandet og alle de mange fisk, der svømmede i det. Han fortalte mig, hvilke der var spiselige, og hvilke der var giftige, hvilke der var nemme at fange, og hvilke der ville gøre modstand. Jeg var ikke kommet for at lære om iktyologi, men det viste sig at være håbløst at skifte emne.

<br/><br/>Så jeg besluttede at nyde dagens ro. Jeg var næsten faldet i søvn, da jeg så Azwraith kluntet røre i vandet med sit våben, så alle fiskene stimede skrækslagne til bredden på modsatte side. Jeg begyndte at tænke, at han måske ikke var skabt til det simple fiskerliv... indtil en kopi af ham dukkede op på den modsatte bred og spiddede tre af dem, han havde udpeget som de mest spiselige, med et enkelt stik. De var <i>så sandelig</i> spiselige, viste det sig, og den aften havde vi et helt festmåltid ved bålet. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_12_PhantomLancer_LocHeroName"		"Phantom Lancer"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_131_Ringmaster_LocFieldNotes"		"At kalde smeden for en blok af en mand ville være gøre stenblokke en bjørnetjeneste, men her sidder denne kæmpe og tudbrøler. Vi sidder i det skrotfyldte værksted, hvor han laver reservedele til Ringmaster.

<br/><br/>\"Først sagde jeg nej, rent ud. Så tog han det forbandede hjul frem. Og inden jeg ser mig om, rækker jeg ham de her fandens tandhjul, og mig og min søn er fanget i et pakket telt til hans 'forestilling'.\"

<br/><br/>Han løsner rystende bandagen på sin venstre fod, som blev mast i et publikumsnummer kaldet \"Kniv eller Knippel.\" Men det, der virkelig sætter ham i gang, er snak om hans dreng, som Cogliostro havde meldt frivilligt til et forsvindingsnummer. Sagde, han ville lukke ham ud af \"Boksen\", hvis smedens tandhjul virkede. 

<br/><br/>Det gjorde de vist. Det banker på døren, og en lille stemme siger, \"far?\" Smeden halter hurtigt hen til døren og river den op. Det, der står på den anden side, er mere teknik end dreng. Utildækkede tandhjul summer, fjedre fjedrer, små bælge hiver. Smedens eget håndværk, brugt til at pine ham yderligere.

<br/><br/>\"Cogliostro sagde, jeg skulle passe på dig,\" piber monstrøsiteten og vipper hovedet mekanisk til siden.

<br/><br/>Smeden græder. Og ja, det gør jeg også. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_131_Ringmaster_LocHeroName"		"Ringmaster"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_135_Dawnbreaker_LocFieldNotes"		"Normalt, hvis nogen sagde, \"gå mod lyset\", ville jeg rulle med øjnene og bede om at snakke med nogen, som havde lidt mindre sans for dramatisk poesi og lidt mere reel information. Men i Dawnbreaker Valoras tilfælde var dette det nærmeste, landsbyfolkene ved Nattesølvskovene havde.

<br/><br/>Hun var gået ind i den mørke skov blot dage forinden, og vidner mange mil væk havde hævdet, at de havde set skarpe lyskugler over trætoppene.

<br/><br/>Heldigvis for undertegnede var dette ikke bare endnu en overdrivelse fra naive landsbyfolk, som håbede at se deres navn i avisen. Nattesølvskovenes mørke gjorde det endnu nemmere at følge de skarpe lys. For ikke at snakke om den tiltagende kakofoni fra Valoras hammer, når den smadrede træ, sten og fjender. 

<br/><br/>Før jeg blev blind – gudskelov varede det kun i en uge – så jeg hende kort: En levende stjerne, som knuste det indtrængende mørke med ren og skær viljestyrke.

<br/><br/>For meget mørke er skidt, og jeg tror, vi alle er enige om at fordrive noget af det. Men at fordrive alt mørke? Bare skarpt, blændende lys hele tiden? Jeg oplevede blot et sekund af hendes utopi, og mine nethinder ville sige nej tak. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_135_Dawnbreaker_LocHeroName"		"Dawnbreaker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_136_Marci_LocFieldNotes"		"Jeg havde fået at vide, at Marci ikke kunne tale, og det gav mig endnu mere lyst til at møde hende. Tro mig, det er sjældent i denne verden at have et ry som Marci uden det stupide praleri, der følger med.

<br/><br/>Heldigvis var hendes bekendte mere end glade for at snakke på hendes vegne i bytte for nogle mønter. Vi mødtes i Nattesølvskovene, hvor de delte af deres erindringer, mens Marci gik frem og tilbage i nærheden og holdt nøje øje med træerne for at se, hvornår hendes allierede, Prinsesse Mirana, kom tilbage. Hver af dem havde en historie, som de alle hævdede at have set med egne øjne, og hver historie var mere utrolig end den foregående. Med sine bare næver, eller det siger de, havde Marci dræbt banditter, hære og tilmed en gud en gang imellem.

<br/><br/>Ud fra Marcis beskedne udseende havde jeg en mistanke om, at det hele var noget vrøvl. Det vil sige, indtil Marci fløjtede. Inden jeg kunne nå et dreje hovedet, løb hun målbevidst ind i skoven. Hendes bekendte forsikrede mig om, at det ikke var nødvendigt at følge efter, så vi ventede. Marci vendte hurtigt tilbage, dækket af blod, med en pletfri Prinsesse Mirana ved sin side. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_136_Marci_LocHeroName"		"Marci"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_137_PrimalBeast_LocFieldNotes"		"Nogle antyder, at Primal Beast kun er et barn. Når man ser nærmere på resterne af den nu tidligere fiskerby Andujar, bærer den absolut præg af et meget stort barns nedsmeltning. Men ødelæggelsen tyder på en ondskab, som et barn ikke ville forstå.

<br/><br/>Hele bygninger lagt i ruiner, anløbsbroer splintret, hele både knust til små stykker på kysten. Ingen umiddelbar mening med galskaben. Landsbyfolkene? Væk. Jeg håber blot, at de flygtede og ikke blev ædt.

<br/><br/>Uanset hvad kan Andujar lægges til en voksende liste af kolonier, som Primal Beast har udslettet. Der havde været en lille bedring, da skabningen var blevet lokket i en fælde og bundet af Gleipnir, en mystisk kæde designet til at holde på gudelige væsner. Men man kan ikke holde på et bæst, som er så stærkt, så rasende, særligt længe. Nu nedtramper det jorden frit.

<br/><br/>Mens jeg undersøger skaderne, kan jeg ikke undgå at tænke: Hvis Primal Beast kun er et barn, så må guderne hjælpe os, hvis forældrene nogensinde dukker op."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_137_PrimalBeast_LocHeroName"		"Primal Beast"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_138_Muerta_LocFieldNotes"		"Ejeren af den faldefærdige, solblegede kro tørrede sved af panden. Selv i skyggen fra den tomme bygning, som stod for sig selv ude midt på de øde, støvede sletter, var det bagende varmt.

<br/><br/>\"Hun var fra en gammel by ved navn Skirm, som engang lå hint,\" sagde han. \"Hun var kun et barn.\"

<br/><br/>\"Der plejede tit at være banditter her på egnen. Nogle rigtig modbydelige nogle. Røvede hver eneste by i miles omkreds. Skød hende ned med koldt blod. Dræbte også hendes familie.\"

<br/><br/>Han skænkede os hver et lille glas med en røgfyldt væske, som brændte i min hals, men fik hans tunge på gled. Så længe han blev ved med at snakke, blev jeg ved med at tvinge det ned.

<br/><br/>\"Og så... ja, ingen ved hvad så,\" sagde han og kiggede sig hemmelighedsfuldt rundt, inden han fortsatte. \"Jeg hører, at hun slog selve Døden. Hører, at hun var ude efter hævn over dem, der havde gjort hende uret.\"

<br/><br/>Han tørrede sved af panden igen, men denne gang var det ikke på grund af varmen. Manden var bleg som et spøgelse.

<br/><br/>\"De banditter var nogle hensynsløse og ondskabsfulde nogle,\" hviskede han hæst. \"Guder, jeg ynker dem.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_138_Muerta_LocHeroName"		"Muerta"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_13_Puck_LocFieldNotes"		"Enorme flerfarvede sommerfugle flagrer blandt de glitrende blade i Feskyggeskoven i det sydvestlige Revtel. Jeg er tryllebundet af deres svævende dans, da fedragen kendt som Puck dukker op ud af det blå over min højre skulder.

<br/><br/>\"Nysgerrigt væsen,\" siger den med en stemme, der hakker, som om den efterligner ord, den knap selv forstår. \"Hvilken slags væsen er du?\"

<br/><br/>Før jeg kan svare, flyver Puck rundt i cirkler omkring en særlig stor orangerød natsværmer og fniser. Jeg betragter den et øjeblik, så blinker den ud af syne og dukker op igen over min venstre skulder.

<br/><br/>\"Jeg spurgte dig, hvilken slags væsen du er,\" gentager Puck med en lille snert i stemmen. Fedrager siges at leve længere end hele verdener. Det lader ikke til at give dem tålmodighed.

<br/><br/>\"Jeg er en skovalf,\" stammer jeg. Den rækker en af sine fire trefingrede hænder ud og undersøger mit ansigt. Fingrene er bløde som luft og lugter af vilde blomster og svovl.

<br/><br/>\"Det føles ikke, som om du er lavet af træ,\" kommer dens svar. Dens smil giver ingen indikation af, om den laver sjov eller beskylder mig for at lyve.

<br/><br/>Puck blinker ud af syne igen. Sommerfuglene spreder sig, og med ét er skoven dødstille."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_13_Puck_LocHeroName"		"Puck"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_145_Kez_LocFieldNotes"		"Det Skæve Næb, en fin kro højt oppe i skyerne i Eyrie, er tætpakket. Det er den altid på kroningsdag, men i år er det anderledes.

<br/><br/>Hvor der normalt sidder adelige skulder ved skulder, er lavere fuglefolk nu blandet ind i mængden. Den ene skubber en drink hen foran den elegante blå figur, som sidder overfor mig, og klapper ham på ryggen.

<br/><br/>\"Jeg gjorde ikke alt det her for ærens skyld, men jeg må indrømme, at det er et rart frynsegode,\" siger han.

<br/><br/>Kez, som han er kendt som, brugte stål og snuhed til at vælte Imperia, tronranerdronningen. Det var ikke nogen nem opgave, men den gav ham – og dermed hans flyveløse brødre – den respekt, de længe var blevet nægtet. Indtil da var de blevet anset som mindreværdige af de stolte Skywraths.

<br/><br/>\"Vi havde hjælp,\" indrømmer han. \"Og vi havde brug for det. Imperia havde ikke tænkt sig at opgive kronen så nemt. Det kostede meget blod.\"

<br/><br/>Nu for tiden vandrer Kez rundt i landet i sin søgen efter nye uretfærdigheder at råde bod på og vender som regel kun tilbage til Eyrie til byens største fest. En flyveløs sender ham et nyt krus.

<br/><br/>\"De gratis drinks er heller ikke et dårligt frynsegode,\" griner han smørret."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_145_Kez_LocHeroName"		"Kez"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_14_Pudge_LocFieldNotes"		"Goodkind opførte sig, som om det var en gave for mig at få lov til skrive om Pudge, men jeg gennemskuede hende med det samme. Hvad så hvis læsere elsker at læse historier om Pudges forkærlighed for blodbad? Det er ikke dem, der skal være i nærheden af hans kroge og – værre endnu – hans stank. Det er ikke dem, der skal vade gennem mudder, indvolde og andet organisk materiale, som jeg helst overhovedet ikke vil tænke på, hvad er.

<br/><br/>Men når jeg betragter ham fra sikker afstand uden for Quoidge, har jeg konkluderet, at Pudge er mere nuanceret, end jeg først havde antaget. Han er stadig modbydelig, tag ikke fejl. Men når man ser forbi tilsmudsningen, bemærker man, at Pudges slagteri har et mønster.

<br/><br/>Han spiser hvad som helst, men han foretrækker dem, der stadig skriger, og holder dem i live, så længe han kan, mens han fjerner dele af kroppen stykke for stykke og spidder løse stykker ansigtskød på sin krog.

<br/><br/>Om stykkerne gemmes som mad til senere, eller de bruges til dekoration, ønskede jeg ikke at finde ud af. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_14_Pudge_LocHeroName"		"Pudge"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_14_Pudge_LocPersonaFieldNotes"		"Bedemanden i Den Grædende Rose var stadig i gang med at hæfte lig sammen, da jeg ankom. Hvert eneste medlem af en fremtrædende familie var blevet dræbt i en vognulykke. Først var jeg irriteret over, at jeg havde lyttet til den berusede landeværnsmand. Den her slags ulykke er tragisk, selvfølgelig, men usædvanlig? 

<br/><br/>Bedemanden kunne se spørgsmålet i mit ansigt og viftede mig hen til ligene, som var lagt ud på en række borde, der lignede marmorsenge. Da så jeg det usædvanlige. Udover de ventede knoglebrud og store flænger var ligene dækket med små snit og huller, og der stak tråd ud af nogle af dem. Jeg så, at fingre var blevet fjernet, øjnene så ud, som om de var blevet revet ud af øjenhulen, og små stykker hud var skrællet væk. 

<br/><br/>Inden de tvangsindlagde den overlevende chauffør på en sindssygeanstalt, snakkede han løs om et udstoppet legetøj, som han havde fundet i vejkanten ved en rasteplads. En lille grim ting. Børnene havde elsket den. Må de hvile i fred. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_155_Largo_LocFieldNotes"		"Jeg aftaler at mødes med Kerrick, Mossgrave og Quibbins på Vagtelhovedet – et værtshus ved kysten, som er populært blandt forfattere, fordi det er stille og (for det meste) fri for slagsmål – for at udveksle indtryk. Men da jeg ankommer, sidder de allerede sammen med en stor, grøn fremmed, som har et strengeinstrument på ryggen.

<br/><br/>\"Han har lige sat sig ned med os,\" stammer Kerrick undskyldende. \"Han er–\"

<br/><br/>\"Navnet er Largo,\" afbryder den fremmede, idet jeg sætter mig ned. \"Drengene her var lige ved at fortælle mig om Quillkin.\"

<br/><br/>Det er usædvanligt, at nogen har lyst til at interviewe os, krønikeskriverne. Det er vores job at være interesserede i andre. Jeg spørger Largo, hvor han kommer fra – et spørgsmål, som han afleder med et vink mod søen og et svagt 'Åh, et stykke derude.'\"

<br/><br/>Han fortsætter med at overdænge os med spørgsmål med en venlig, afvæbnende tone. Vi har ikke paraderne oppe, som vi ellers plejer, og åbner op om Quillkin. Selv den dystre Mossgrave er utypisk snakkesalig med den nyankomne.

<br/><br/>Til sidst rejser Largo sig og siger tak, før han hopper op på baren. Han bryder ud i sang – en smuk, melodiøs folkevise om os fire. Omkvædet er en fængende fællessang: \"Hvem ville ellers tro os?\" 

<br/><br/>For en gangs skyld er der liv og glade dage på Vagtelhovedet. Snart er hele værtshuset med og synger en sang om Quillkin. Og selvom vi er et notorisk hemmelighedsfuldt folk, lægger jeg mærke til, at ingen ved bordet ser ud til at have noget imod det. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_155_Largo_LocHeroName"		"Largo"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_15_Razor_LocFieldNotes"		"Det siges, at når vi dør, rejser vores sjæle til Den Snævre Labyrint, hvor vores evige skæbne afgøres. Det lyder som en fabel, beregnet til at holde os på dydens smalle sti, men manden i det pjaltede tøj, der går sammen med mig gennem den overfyldte Helio Imperium-basar, sværger, at det er sandt.

<br/><br/>\"Razor er ham, der skynder sjælene videre,\" siger han med skælvende stemme. \"Han pisker dig med elektricitet, indtil du løber så hurtigt, at dine fødder knap rører jorden.\"

<br/><br/>Manden – han nægtede at fortælle mig sit navn – var på en eller anden måde undsluppet Razors vågne øje og derefter sluppet ud af Den Snævre Labyrint. Han fortæller mig historien om sit liv. Det begynder at føles, som om han forsvarer sine egne handlinger frem for bare at have en samtale. Endelig går han tilbage til at snakke om Razor.

<br/><br/>\"Han har en bog med alle navnene på de døde,\" siger manden. \"Jeg ved ikke, om mit stadig står i den, efter jeg slap ud, men jeg løber stadigvæk Jeg vil ikke have ham til at lægge mærke til, at jeg er forsvundet, og finde mig.\"

<br/><br/>Luften fyldes pludselig med statisk elektricitet. På trods af den blå himmel er der et lynnedslag. Og med ét er manden væk."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_15_Razor_LocHeroName"		"Razor"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_16_SandKing_LocFieldNotes"		"Den solhede basar i Qaldin er spækket med liv. Sælgere råber over larmen fra nyankomne karavaner. Krydderiernes duft breder sig i luften. Hvirvlende dervisher danser mystiske ritualer. Idet jeg tager en bid af et lammespyd, fortæller jeg min guide, hvor livligt kongeriget virker midt i den livløse ørken. 

<br/><br/>Wasim griner. \"Ørkenen er meget levende! Scintillant-ødelandet tænker. Det bevæger sig. Og når det vil have en krop, sender det Sandkongen.\" \"Denne avatar,\" uddyber han, \"fremstår som et enormt spindeldyr kaldet Crixalis eller Sandets Sjæl.\" Han læner sig tæt op ad mig. \"Og hvem smedede rustningen, der lader den tage form? Djinn fra Qaldin!\" Hans øjne glimter af fornøjelse – eller stolthed.

<br/><br/>Jeg undrer mig, hvorfor havde Djinn gjort dette? Wasim trækker på skuldrene. \"Nogle siger, at det var for at give ørkenen en form, der kunne forhandles med, så den ikke ville sluge Qaldin. Andre siger, det var for at skabe et monster til at plage mænd. Hvorimod andre siger, det simpelthen var, fordi det var sjovt.\"

<br/><br/>Jeg spørger Wasim, hvorfor han mener, at Djinn tryllede en magisk sandskorpion frem.

<br/><br/>Wasim griner. \"Hvem fanden ved, hvorfor Djinn gør noget som helst?\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_16_SandKing_LocHeroName"		"Sand King"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_17_StormSpirit_LocFieldNotes"		"For en, som er halvt himmelsk væsen, og som ser ud til at være lavet af ren elektricitet, er Raijin Thunderkeg bemærkelsesværdigt jordnær.

<br/><br/>Han er bedre kendt i denne region som Storm Spirit, men han insisterer på, at jeg kalder ham \"Raijin\".

<br/><br/>\"Det kalder mine venner mig, og alle, jeg møder, er en ven,\" klukker han.

<br/><br/>Jeg tror, dette er op til debat, da han også fortæller mig historier om kampe, han har kæmpet og vundet, mens vi vandrer gennem Stormlands. Lynnedslagene er bekymrende, men han ser ud til at tvinge dem til kun at ramme ham. Han siger, det kilder. Igen, dette er diskutabelt.

<br/><br/>Raijin deler derefter historien om, hvordan han kom til magten. Da han forsøgte at fremkalde regnen for at hjælpe sit sultende folk ved hjælp af magi, gjorde han Stormsønnen vred, som derefter forsøgte at dræbe ham. Han brugte derefter en anden trylleformular, hvor han håbede på at ofre sig selv for at redde sin landsby, men han smeltede i stedet magikeren og Stormsønnen sammen til ét væsen.

<br/><br/>Hans humør bliver lige så mørkt som stormskyerne over hovedet, men han lyser hurtigt igen.  

<br/><br/>\"Nu prøver jeg at bruge stormens kraft til det gode,\" stråler han og slår mig kærligt på ryggen. Slaget er hårdt, men det er stødet af statisk elektricitet fra hans hånd, der sender mig i vejret. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_17_StormSpirit_LocHeroName"		"Storm Spirit"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_18_Sven_LocFieldNotes"		"Muslingeskaller og kasserede krabbeskjold knaser under Svens pansrede fødder, idet han marcherer langs Den Snævre Kanals blodsandkyst. Jeg havde fulgt efter ham tyve skridt bag ham i en uge. Vinkede en gang, men fik intet svar.

<br/><br/>Så her er, hvad jeg ved: Han løber, som om han straffer jorden for at være under hans fødder. Han er lige så komfortabel i vandet, som han er på land, så måske er historierne om, at hans mor er et havdyr af en eller anden art, sande. Og han er lige så god til at jage vildt med Den Udstødte Klinge, som han er med den i kamp. 

<br/><br/>Ingen spøg der. Jeg så ham kaste den hundrede meter mod en sprintende gungahjort og spidde den lige i rygsøjlen på et jerntræ – og den kom endda seks centimeter ind i jerntræet. Han efterlod også en af gungahjortens velstegte køller ved bålet den efterfølgende morgen. En del af hans personlige ridderkodeks? Et fredsoffer? Måske var han bare ikke sulten.

<br/><br/>Efter endelig at have fanget hans opmærksomhed forsøger jeg at starte vores interview og spørge ham, om det er sandt, at han er halv Meranth. Han kigger på mig, går ud på en af Den Snævre Kanals mange moler, springer ud i fuld rustning og dykker lydløst ned i kanalens blæksorte dybder uden så meget som en krusning på vandets overflade.

<br/><br/>\"Ja,\" skriver jeg. Jeg havde lige afsluttet det længste interview, nogen nogensinde har haft med Sven. Ikke dårligt. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_18_Sven_LocHeroName"		"Sven"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_19_Tiny_LocFieldNotes"		"Den svovlholdige luft i dalen mellem to af Vuurcrags mindre bjerge får mig til at hoste voldsomt. Jeg kæmper for at holde trit med Stengigantens lange skridt – ham de lidt ironisk kalder Tiny. Mens vi vandrer, ser det ud til, at han langsomt vokser i størrelse. Vent, bliver hans skridt også længere? Absorberer hans krop stenene omkring ham? 

<br/><br/>\"Ja, måske startede jeg som lava,“ siger han og besvarer det spørgsmål, jeg ikke vidste, at jeg havde stillet højt. \"En af disse vulkaner kunne have skabt mig. Tak, lille ven,\" rumlede han. 

<br/><br/>Jeg havde set ham øve sig i trækastning i udkanten af en dalskov for et par timer siden. Da jeg kommenterede på de afrundede, koncentriske linjer på hans hoved og antydede, at det kunne være et fingerpeg om hans oprindelse, virkede han forvirret. Han hævdede, at han faktisk aldrig havde set dem før. Efter at jeg gav ham et glimt med en reflekterende plade fra min taske, sværger jeg, at han smilede.

<br/><br/>\"Jeg klatrede engang til den højeste tinde på Vuurcrag-bjergene. Derfra var hele bjergkæden formet som disse cirkler,\" sagde Tiny.

<br/><br/>Mens jeg skriver dette, ruller han allerede væk. Hans fart stiger. Jeg begynder at hoste. \"Held og lykke, store fyr,\" gisper jeg. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_19_Tiny_LocHeroName"		"Tiny"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1_Antimage_LocFieldNotes"		"Min lange søgen efter Anti-Mage bragte mig til sidst, uvægerligt, tilbage til Ultimyr-akadamiet – det sted, han allerhelst ville brænde til jorden, mens alle var derinde.

<br/><br/>Efter at have bekræftet min identitet ved en fortryllet dør gik jeg til spisesalen. Jeg fandt en af mine mere pålidelige troldmandsinformanter stort set præcist der, hvor jeg sidst havde set ham: på en skammel, stirrende dystert ned i en bundløs kop mjød, der genopfylder sig selv.

<br/><br/>Dette er en mand, der ville tale frit om næsten ethvert emne under solen, fra rasende guder, der bærer nag, til store troldmandskrige, til fakta om månen. Den eneste ting, han ikke ville tale om, virkede til at være den person, jeg blev ved med at spørge ham om. Anti-Mages knive, der kan dræne magi? \"Har du hørt om de gigantiske edderkopper i Frygttræsskoven?\" Anti-Mages arbejde med at fængsle sine kammerater på Tyler Estate? \"Lad mig fortælle dig, hvor du kan købe klæder af høj kvalitet til en rimelig pris.\" Har du lavet nogen nylige observationer? 

<br/><br/>En kuldegysning. Han var løbet tør for måder at skifte emne på, og træt – med en pludselig og nervøs ædruelighed – så han mig i øjnene og sagde: \"Få mig ikke til at tale om ham.\" Derefter vendte han ryggen til mig med en fornyet interesse for mjøden, som hurtigt snor sig som en spiral op i hans krus igen. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1_Antimage_LocHeroName"		"Anti-Mage"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_1_Antimage_LocPersonaFieldNotes"		"Wei gik frem og tilbage, mens jeg satte mig i hendes mentors sparsomme værelse i Tyler Estate, institutionen for kriminelle magikere. I begyndelsen havde vi været lige skuffede. Jeg havde håbet endelig at interviewe Anti-Mage. Hun havde håbet, at et bank på døren betød endnu en \"sjov\" mulighed for at dræbe en undvegen beboer. Men da jeg nævnte, at Goodkind havde sendt mig, smilte Wei og fortalte mig, med en god portion entusiasme, at hun altid inderst inde havde håbet at se sit navn på tryk. \"Men skriv ikke den del,\" tilføjede hun. Jeg lod, som om jeg slettede de sætninger, du lige har læst.

<br/><br/>Vores samtale føltes som at prøve at styre en flod. En historie om, hvordan en røverisk heks havde nedslagtet hendes familie, stoppede brat og gik over i en tirade om Anti-Mages strenge diæt, som straks skiftede til en anekdote om det første hoved, hun huggede af en troldmand, og det udviklede sig så på en eller anden måde til, at hun anbefalede den eneste bog på hendes instruktørs hylde, som ikke var \"superkedelig\".\" 

<br/><br/>Til sidst spurgte jeg, hvordan Anti-Mage havde fundet hende. \"Selvfølgelig. Det er den perfekte historie til din journal.\" Hun samlede tankerne lidt og tilføjede, \"undskyld, hvor var vi?\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_20_VengefulSpirit_LocFieldNotes"		"\"Kald mig Shendelzare,\" siger dronningen af Eyrie venligt.

<br/><br/>Hendes kaldenavn i rigerne antyder mere en besættelse af... ja, hævn. Men efter alt at dømme styrer hun kongeriget særdeles godt og lader til at være elsket af alle. Det hjælper nok, at hendes forgænger på tronen, hendes søster Imperia, var en ond og brutal diktator. Hvis du vil være en populær hersker, er det ikke det værste at erstatte.

<br/><br/>Især eftersom Imperia først havde stjålet tronen fra Shendelzare og skar vingerne af hende i et paladskup og kastede hende ud fra det højeste tårn og efterlod hende til at dø. Kun et tilfældigt møde med en omvandrende gudinde reddede hendes liv. 

<br/><br/>Altså, stort set. I årevis var hun i en tilstand, som hverken var helt levende eller død. Jeg antager, at det er her, at \"åndedelen\" i hendes kaldenavn kommer ind. Jeg gætter også på, at \"hævndelen\" kommer sig af, at hendes onde søster tog hendes trone og næsten myrdede hende. 

<br/><br/>Shendelzare synes at have fred i sjælen nu. Den hævn, der drev hende, er blevet mættet. (Hun ser også betydeligt mere legemlig ud disse dage, bare så det er nævnt). Ét oprør og ét dronningemord senere, og alt er i den skønneste orden i Skywrath.

<br/><br/>Altså, næsten i orden. Der er det med De Flyveløse, en kaste af fuglevæsner, som sluttede sig til Shendelzare for at hjælpe hende med at styrte hendes søster mod at få lige behandling i kongeriget. Det ser ud til, de holder hende til aftalen, og der har været nogle begyndervanskeligheder.

<br/><br/>Men hun er stadig overbevist om, at hun kan bringe fred, så længe hun er retfærdig – med andre ord ikke hendes søster. I disse dage virker hun ikke specielt interesseret i hævn. \"Hævn har givet mig et kongerige,\" siger hun, \"men det kan ikke give mig folket.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_20_VengefulSpirit_LocHeroName"		"Vengeful Spirit"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_21_Windranger_LocFieldNotes"		"Træerne uden for Zaru'Kina ser ud til at bevæge sig i harmoni med Lyraleis hånd. Den samme brise, der skubber og trækker i grenene, køler mig desværre også så meget ned, at jeg ryster. Der er altid noget.

<br/><br/>\"Ah, undskyld,\" siger hun og trækker på skuldrene, stadig optimistisk.

<br/><br/>Hun tager sin kappe af og tilbyder den til mig. På trods af min tøven med at tage gaver fra nye \"venner\", pakker jeg mig grådigt ind i den. 

<br/><br/>\"Du spurgte mig, hvordan jeg kan elske vinden, efter en storm dræbte mine forældre.\" Hun siger dette med den samme mærkelige lethed. \"Men hvad du ikke forstår er, at vinden i sig selv er min forælder, ikke dem. Den er langt mere en mor, end hvem end der fødte mig. Den synger mig i søvn, den løber fingrene gennem mit hår.\"

<br/><br/>Uden at tænke gestikulerer hun igen og får gnister fra vores lejrbål til at blæse i min retning. Jeg trækker mig tilbage, og hun undskylder igen fnisende.

<br/><br/>\"Min mor opfører sig ret ivrigt i dag, synes du ikke?\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_21_Windranger_LocHeroName"		"Windranger"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_22_Zeus_LocFieldNotes"		"Lyn flår himlen udenfor Nattely Kro, så det skarpe lys kan ses gennem de medtagne træskodder, som holder regnen udenfor. Et uvejr så alvorligt som dette kan kun betyde én ting: 

<br/><br/>Zeus er rasende.

<br/><br/>Og ganske rigtigt, krodøren bliver sparket op, og ind tramper gudernes fader i egen person.

<br/><br/>\"Dit bord er klar!\" buser den korpulente bartender underdanigt ud. Han er allerede i fuldt firspring til et bord i midten af lokalet og koster gæsterne, der sidder der, væk. Ét kig på trådene af elektricitet, der skyder ud af Zeus' øjne og fingerspidser, advarer gæsterne om, at de hellere må gøre plads.

<br/><br/>Zeus stormer over og sætter sig tungt på en stol, som knirker under hans vægt. En øl i et stort krus står foran ham, inden han behøver at bede om den.

<br/><br/>\"Hvor længe skal jeg blive ved med at vise mit værd overfor disse dødelige, før jeg kan vende tilbage til Olympen?\" tordner Zeus. Bartenderen ytrer et \"... sikkert ikke meget længere,\" før han beslutter, at det nok er bedst at tie stille.

<br/><br/>Zeus' øjne følger en veldrejet barpige, før han ryster på hovedet og skyller øllen ned. Han var kommet på afveje for mange gange før, hvilket gjorde, at hans kone smed ham ud.

<br/><br/>\"Flere kampe venter på mig,\" sukker han, højlydt, inden han tramper ud i regnen igen. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_22_Zeus_LocHeroName"		"Zeus"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_23_Kunkka_LocFieldNotes"		"Tårnhøje bølger slog mod klipperne på den vestlige side af Rystende Ø. Jeg holdt sikker afstand fra kanten, mens en claddisk gedebonde ved navn Tarn og jeg gik på sletten ved siden af.

<br/><br/>\"Det hele skete helt derude,\" sagde Tarn og pegede langt ud mod havet. \"Dæmonerne kom i massevis, og vores flåde havde hænderne fulde med at prøve at holde dem tilbage.\"

<br/><br/>Andre flåder ville være blevet overmandet på et øjeblik, erklærede han. Andre flåder havde ikke Kunkka. Den urokkelige admiral ledte angrebet mod tilsyneladende umulige odds og nægtede så meget som at overveje retræte eller at overgive sig, selvom skib efter skib blev sænket.

<br/><br/>\"Magikerne vil sige, de hjalp, og måske gjorde de, men jeg kan lige mine odds, hvis Kunkka er ved roret,\" sagde Tarn.

<br/><br/>Selvfølgelig kunne dæmonerne og den claddiske flåde ikke hamle op med Maelrawn, det kæmpe søuhyre, som dukkede op fra dybet og tilintetgjorde alle. Nogle siger, at uhyret sænkede Kunkkas skib, men det vil Tarn ikke høre tale om.

<br/><br/>\"Man kan stadig se hans skib patruljere disse farvande på klare nætter,\" bedyrer han. \"Og så længe han er her, er vi sikre.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_23_Kunkka_LocHeroName"		"Kunkka"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_25_Lina_LocFieldNotes"		"Solen brænder over Misrule på en skyfri ørkenhimmel.

<br/><br/>Linas eksplosion af kornmod lynsteger den store skorpion, jeg ikke havde set, før det næsten var for sent. Lugter af fasan, omend den mindst appetitvækkende nogensinde. \"Denne vej,\" siger Lina, mens hun sparker det ottebenede lig ned ad klitten og spankulerer ind i huleåbningen.

<br/><br/>\"Jeg mødte Ørken-wurm, da jeg var ni. Betragter sig selv som en slags krypdyrsagtig faderfigur, så ingen hurtige bevægelser eller –\" siger hun og frembringer en ildkugle. 

<br/><br/>\"Forstået.\" 

<br/><br/>Vi kommer rundt om hjørnet, og han er ved at rette sig ud, med ét skulende, smalt øje låst på mig. Så blinker han, ryster kroppen som en hund og brøler af latter. 

<br/><br/>\"Du kan trække vejret nu,\" siger Lina og skubber lidt til mig.

<br/><br/>Den bruger selv ild, og de to genskaber Linas største slag; historierne er lige så imponerende som den svimlende pyrotekniske forestilling.

<br/><br/>Så skifter forestillingen til, at Lina brænder mindre smigrende piktogrammer af sin søster på hulevæggen, og hun bliver mere og mere vred. Jeg går stille igen, glad for at være enebarn. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_25_Lina_LocHeroName"		"Lina"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_26_Lion_LocFieldNotes"		"\"Jeg har samlet tusindvis af sjæle,\" siger dæmonen Azagar fra hidkaldelsescirklen, som indeslutter ham. \"Hver dæmon skal samle 10.000 for at blive forfremmet til ærkedæmon. Jeg manglede kun to.\"

<br/><br/>Azagar havde været en af helvedes mest strålende forbilleder. Han havde samlet de fineste sjæle, narret hellige ledere, altruister og endda en rigtig helgen. Lion, en Demon Witch-troldmand, var en af hans største præmier.

<br/><br/>\"Han kæmpede altid for den lille mand,\" siger dæmonen. \"Men hvis der er én ting, han elskede mere end at gøre godt, var det den overdrevne smiger, der fulgte med.\"

<br/><br/>Azagar lovede Lion grænseløs ære og berømmelse, hvis han bare parerede ordre. Dæmonen fordrejede Lions følelse af rigtigt og forkert og vendte hans bestræbelser mod de retskafne. Da Lions sjæl var godt og grundigt fordærvet, forlod Azagar ham og vendte tilbage til helvede med hans sjæl og lod troldmanden stå til regnskab for det onde, han havde forårsaget, alene.

<br/><br/>\"Jeg var ved at planlægge, hvordan jeg skulle korrumpere en gudfrygtig præst som min 10.000. sjæl, da Lion dukkede op i helvede og krævede at få sin sjæl tilbage,\" sagde Azagar.

<br/><br/>Men der er ingen returneringer i helvede. Lion kunne ikke få sin sjæl tilbage. Så i stedet blev han så rasende, at han hakkede dæmonens hånd af. Da han kom tilbage fra helvede, var han fuld af vrede og had.

<br/><br/>\"Hey, vidste du, at hvis du tager en måned fri fra at samle sjæle for at restituere dig, så nulstilles tælleren?\" spørger Azagar bittert. \"Det vidste jeg sandelig ikke.\"

<br/><br/>\"Så jeg måtte starte forfra. Hør, du ligner en, der er ved at løbe tør for blæk. Jeg kan skaffe dig uendelige forsyninger. For en pris.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_26_Lion_LocHeroName"		"Lion"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_27_ShadowShaman_LocFieldNotes"		"Rhasta (Shadow Shaman) rakte hænderne ud. Med mild irritation og mere end en smule skepsis – jeg er trods alt ikke idiot – tog jeg dem. Troldens ry var i bedste fald blandet, og jeg ved, at disse såkaldte \"shamaner\" er bedre til at læse de folk, de fupper, end at blive venner med de døde. Rhasta lukkede sine hårde hvide øjne og brummede en melodi.

<br/><br/><i>Her kommer fupnummeret,</i> tænkte jeg. Mere spild af tid og penge. Men mens melodien fortsatte, satte den sig fast på noget i baghovedet på mig. Den var så bekendt, næsten ligesom en duft, der trækker i sjælen, på jagt efter et minde. Rhasta klukkede med tungen og stillede mig et meget personligt spørgsmål, som jeg ikke vil dele her.

<br/><br/>Jeg prøvede at skjule min reaktion, da Rhasta begyndte at tale med et nyt tonefald, som om nogen, jeg kendte for mange år siden, brugte hans hals til at tale. Efter han, eller hun i dette tilfælde, havde sagt det, de havde på hjerte, åbnede Rhasta øjnene.

<br/><br/>Han løftede en bredskygget hat, mens han smilte sit grufulde smil.

<br/><br/>\"Nu kommer vi til det bedste: din donation.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_27_ShadowShaman_LocHeroName"		"Shadow Shaman"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_28_Slardar_LocFieldNotes"		"Den lille træjolle, som var lånt af en ven af en fjende af en fjende, skvulper kaotisk henover Shadeshores krappe bølger, mens jeg ror mod vinden. Det er altid mod vinden. Tak, Goodkind. 

<br/><br/>En grøn hale skyder op og klasker derefter ned i en velkomst. Min kontaktperson. I en balletagtig vending hvirvler nagaen, som tidligere vogtede Den Sunkne Skat, op langs min jolle og kræver betaling på forhånd. Hun nævner også gentagne gange, at hun \"ikke har en mage i øjeblikket\". 

<br/><br/>Efter jeg har betalt hende (med mønter og kun mønter), beretter hun om, hvordan hun og Slardar engang jagtede en merant, som havde stjålet en slags flammestav og var flygtet ned i dybet. Slithereenen var ligeglad med, at anordningen praktisk talt var ubrugelig under vand, hvor flammerne blev slukket, før de kunne begynde. Det var princippet i det.

<br/><br/>Så da den nådesløse Slardar dukkede op, trak han tyven i land, satte spidsen af staven på dens mave og langtidsstegte den levende i et helt døgn. 

<br/><br/>\"Stanken var ikke til at holde ud,\" hissede nagaen med beundring. \"Men Slardar gav ham en sidste lærestreg til at tage med i graven.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_28_Slardar_LocHeroName"		"Slardar"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_29_Tidehunter_LocFieldNotes"		"Strandene syd for Tågehavn er milelange strækninger med helt uberørt hvidt sand, med striber af tåge, der er drevet ned fra havnen. Hvis tågen er særligt tyk, kan den endda sluge skiltet med \"SVØMNING FORBUDT\", som står ved vandkanten. Så bare for at være sikker har Tågehavns byråd sat et skilt for hver meter. Det er ikke information, de ønsker, du misser.

<br/><br/>Området var engang et rejsemål for rige rejsende, siger Pellen, ejeren af et øde feriested, som ligger lidt væk fra standen.

<br/><br/>\"Der kom så mange købmænd her,\" siger han mut. \"De tog deres familier med til en uges afslapning eller kom for at lave handelsaftaler med andre købmænd.\"

<br/><br/>Men så kom Tidehunter. 

<br/><br/>Først var der uro i vandet. Så kom det første skrig. Efterfulgt af flere skrig og så mange flere skrig. Alle, som var i vandet, var et let bytte. Nogle på land havde en meget lille chance for at slippe væk, men kun fordi der var så mange af dem. Dræberen var metodisk, skadefro, og han slagtede sig vej igennem dem.

<br/><br/>\"Det blå vand derude? Det var rødt. Den hvide strand? Det tog tidevandet flere måneder at skylle blodet væk,\" siger Pellen. \"Det var et år siden. Folk er ikke begyndt at vende tilbage endnu. Måske gør de det aldrig.\"

<br/><br/>Han retter et af skiltene. \"En strand, hvor man ikke kan bade. Jeg forstår dem godt.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_29_Tidehunter_LocHeroName"		"Tidehunter"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_2_Axe_LocFieldNotes"		"Af alle de helte, der nogensinde har sat fod på det jordiske plan, var der <span class='strikethrough'>meget få</span>   <span class='strikethrough'>næsten ingen</span>   overhovedet ikke nogen, der nogensinde kunne måle sig med den store Mogul Khan, eller <span class='strikethrough'>Axe  Mægtige Axe</span> Den Store og Mægtige Axe, som alle kender ham. Jeg har set hans <span class='strikethrough'>brutalitet</span> kunstneriske dygtighed tæt på, og jeg kan uden tøven sige, at han er <span class='strikethrough'>en af de modigste</span> den absolut uden nogen som helst tvivl modigste kæmper, vi har haft på disse egne. 

<br/><br/>Generalen af Den Røde Tåge, den største af oglodierne, er lige så <span class='strikethrough'>uforfærdet, når det gælder døden</span>  <span class='strikethrough'>uforfærdet, når det gælder døden, hvilket betyder, at han ikke er bange for den</span>  flot, som han er livsfarlig.

<br/><br/>Han er også utroligt involveret, hvad angår hans eget eftermæle. Faktisk ville det ikke være forkert at antyde, at jeg ikke er fuldstændigt uden opfordring til at dokumentere hans utallige dyder.

<br/><br/>Mogul fortæller mig, at han godt kan lide den sidste sætning om hans utallige dyder. Han vil også have, at jeg påpeger, at han ikke tvinger mig til bare at skrive alt ned, som han siger om, hvor fantastisk han er.

<br/><br/>Men han er virkelig fantastisk. Skrev jeg lige, af mig selv. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_2_Axe_LocHeroName"		"Axe"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_30_WitchDoctor_LocFieldNotes"		"\"Kommer du efter helbredelse? Måske en fin lille forbandelse til en eks?\"

<br/><br/>Zharvakko, også kendt som Witch Doctor, tøflede rundt i sin hytte, den største i hans landsby i junglen på Prectura Ø. De forfaldne hylder var læsset med et miskmask af flettede nipsting, døde øgler og diverse kranier. Rigtig mange kranier.

<br/><br/>\"Alt, hvad du søger, du er kommet til den rette doktor,\" sagde han med en munterhed, jeg ikke havde forventet.

<br/><br/>Hans ansigtsudtryk mørknede, da jeg forklarede, at jeg ikke var kommet efter helbredelse eller forbandelser, men lysnede igen, da jeg fortalte, at jeg stadig var villig til at betale ham – men for hans historie, ikke hans trylledrikke.

<br/><br/>\"Vil du høre min historie? Hvor lang tid har du?\" klukkede han. \"Jeg har den bedste historie.\"

<br/><br/>\"Da jeg var lillebitte for mange år siden, var jeg ødelagt, grim. Men de guder, de er barmhjertige. De giver mig kræfter. Jeg reparerer mig selv.\"

<br/><br/>Han rettede sig op så meget, han kunne, hvilket vil sige, han stadig var krumbøjet og skæv. Slog armene ud og tog en dyb indånding, stolt, og væltede en stak knogler.

<br/><br/>\"Og nu... ret flot, ik'?\"

<br/><br/>Et kranie rullede hen til mine fødder, og jeg havde hverken hjerte eller mod til at fortælle ham noget andet."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_30_WitchDoctor_LocHeroName"		"Witch Doctor"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_31_Lich_LocFieldNotes"		"Jeg kan bare ikke se en måde, et bundløst hul skulle kunne eksistere på. Jeg kan se præcist fem måder.

<br/><br/>Én: Det er en tunnel direkte igennem planeten. To: En portal til et uendeligt tomrum. Tre: En port til glemmebogen. Fire: En tidsudvidelse, der sætter farten ned til en uendelig kravlen. Fem: Noget helt andet.

<br/><br/>Fyld et hul med vand, og du får en sø. Gør det bundløst, så får du Den Sorte Sø. Ingen har studeret den grundigere, omend ufrivilligt, end Lich. Han var engang Ethreain, en frosttroldmand og tyran, som blev smidt ud. Så blev han smidt i. Han tilbragte et år i frit fald og sad fast på et skarpt klippefremspring i endnu flere år – masser af tid til at gruble.

<br/><br/>Jeg spurgte ham, om søen virkelig var bundløs. Han smilte bredt. Hans ansigt er et kranie uden læber, så han har ikke så meget valg. Ikke desto mindre er det foruroligende. 

<br/><br/>\"Der var engang nogen, som spurgte mig om det. Anhil? Nysgerrig fyr. For nysgerrig.\" Han lænede sig ind til mig og sagde med skadefro stemme: \"Jeg kan nu godt lide smagen af uforsigtige geomantikere.\"

<br/><br/>Glem alt om Den Sorte Sø. Lichs moralske fordærv er tydeligvis bundløst. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_31_Lich_LocHeroName"		"Lich"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_32_Riki_LocFieldNotes"		"Gaderne i Slom var tågede, det svage lys fra gadelamperne lod mange ting være i skyggen. Ikke at jeg ville have bemærket, at han nærmede sig, om det så var dagslys. Han præsenterede sig i form af en kniv på min strube.

<br/><br/>\"Hvorfor går du rundt og spørger om mig?\" hvæsede Riki. \"Tal hurtigt. Jeg har ikke hele dagen til at beslutte, om du skal leve eller dø.\"

<br/><br/>Jeg havde hørt, at hæren, som havde myrdet han kongelige familie, havde slået sig ned i Slom. Da jeg kom for at tale med dem, var de få, der ikke var blevet dræbt i et bagholdsangreb, flygtet. Langsomt – stålet mod min strube gjorde mig meget forsigtig med at bevæge mine stemmebånd for meget – spurgte jeg min kidnapper, om drabene havde slukket hans hævntørst.

<br/><br/>\"Hævn?\" sagde han og virkede oprigtigt overrasket. \"Hvilken hævn? Jeg havde ikke meget kærlighed til overs for min familie. Jeg havde heller ikke ret til tronen.

<br/><br/>\"Jeg dræbte ikke deres mordere for hævnens skyld. Jeg dræbte dem, fordi jeg kunne.\"

<br/><br/>Og med det var han væk. Hvis det ikke var for mit hamrende hjerte, var der ingen tegn på, at han overhovedet havde været der."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_32_Riki_LocHeroName"		"Riki"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_33_Enigma_LocFieldNotes"		"Der er forskellige historier om, hvem eller hvad Enigma er: en forbandet alkymist, et sansende sort hul eller den skinbarlige afgrund. Jeg var egentlig ikke ivrig efter at møde nogen af dem.

<br/><br/>Min bedste ledetråd var en dagbog skrevet af en Jovat Kazran, som jeg havde fået i gave af en søn af en alkymist, som havde mistet forstanden.

<br/><br/>\"Glad for at komme af med den,\" sagde han, nærmest undskyldende. \"Jeg vil foreslå, at du ikke læser den.\"

<br/><br/>Trods hans advarsel prøvede jeg. Jeg må indrømme, at bogen gik hen over hovedet på mig – det var mest obskure grublerier om sort magi. Det hjalp ikke, at den sidste side manglede. Jeg tog ud for at finde en fagspecialist, som kunne forklare det, hvilket satte mig på sporet af endnu en alkymist ved navn Cedric.

<br/><br/>Jeg fandt hans laboratorium på et loft med åbent til stjernerne. Der lå bøger og flasker allevegne. Mystiske cirkler tegnet med rødt kridt på stengulvet, indkredset af stumper af stearinlys. Men Cedric var for længst væk.

<br/><br/>Blindgyde, opgave slut. Det burde have været en lettelse. I stedet sad jeg med en ubehagelig fornemmelse. En bog, der lovede udødelighed, som manglede den sidste side. Jeg havde en mistanke om, at jeg ikke ville være den sidste person til at prøve at finde den. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_33_Enigma_LocHeroName"		"Enigma"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_34_Tinker_LocFieldNotes"		"Efter mange års misbrug og forsømmelse – væggene i hulen drypper med en væske, der ved nærmere eftersyn måske ikke er vand – var der stadig mere orden i De Violette Arkiver end den gennemsnitlige Keen-rønne. Jeg havde forventet, og formået at gå udenom, de sædvanlige dødsfælder, som Keen-folket elskede at sætte til nysgerrige gæster, der besøgte deres lager af kundskab. Det krævede lidt søgen, men efter at have dukket mig for kanonkugler og undgået spydfælden i en gang, der ledte til et siderum (og en piggegrav), fandt jeg til sidst Boush' noter om det, der førte til Hændelsen på det Violette Plateau, som det blev kaldt.

<br/><br/>Jeg er ikke ingeniør, men jeg vidste nok til, at jeg i det mindste sådan nogenlunde kunne forstå Boush' skriblerier. Hans arbejde gik langt videre end nogen anden Keen, hvis bekendtskab havde voldt mig stor irritation. Boush havde mestret selve lyset og brugte indviklede metalrør og kugler til at bøje det efter sin vilje.

<br/><br/>Tonen i journalerne gik fra ekstatisk til panisk, da Boush uvægerligt mistede kontrollen over et nyt legetøj designet til at skabe et interdimensionelt skjold. Lys bukkede sig ind over sig selv og så igen og igen, indtil det – som en fjeder på nippet til at briste – sprang voldsomt tilbage på plads og rev hul mellem vores verden og en anden, mørkere en. 

<br/><br/>Det var enden på den næstsidste journal i Arkiverne. Jeg åbnede den sidste, hvor der kun var ét notat: \"Interdimensionelt forsvarsskjold: Andet forsøg...\"."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_34_Tinker_LocHeroName"		"Tinker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_35_Sniper_LocFieldNotes"		"Kardel nægtede at give mig et interview, medmindre jeg legede den her skøre, potentielt selvmorderiske leg med ham. Jeg tog hundred skridt væk fra ham og holdt et lille stykke papir op, som jeg havde revet ud af min journal, med en grov skitse af et ansigt. Før jeg kunne blinke, susede der et skud over mig, som lavede et hul i midten af målet.

<br/><br/>\"Træd hundred skridt længere tilbage,\" råbte han. Jeg rev en ny side ud og gik endnu længere tilbage. Igen gik det lige igennem.

<br/><br/>\"Gå endnu længere.\" Det gjorde jeg. \"Nej, længere.\" Jeg kunne knap se eller høre ham nu. Endnu et præcist skud.

<br/><br/>Da vi snakkede senere over en øl, tilstod Kardel, at han kæmpede med at være en keen, som selv andre keens havde mistillid til på grund af en eller anden meningsløs profeti. De fleste anerkendte ham kun, når de havde en tung pengesæk og skulle have nogen dræbt. Med mig af alle mennesker havde Kardel fundet et kort pusterum i sin ensomhed. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_35_Sniper_LocHeroName"		"Sniper"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_36_Necrophos_LocFieldNotes"		"Et tykt tæppe af forrådnelse indhyllede den lille by Brylswood som et ligklæde. Jeg trak vejret gennem tykt stof og gik i de stille gader på udkig efter nogen, der måske kunne fortælle mig om den korrupte munk Rotund'jere.

<br/><br/>Han havde været her for nylig. Så meget stod klart ud fra de opsvulmede lig i gaderne. De var dækket af sorte blærer, hvoraf de fleste var revnet og havde gennemblødt jorden med en slags ildelugtende blod, som bare ikke ville størkne helt.

<br/><br/>Nogle havde hostet noget op, som jeg antog, var blod. Andre, gudskelov, var døde, inden sygdommen kunne nå deres lunger.

<br/><br/>Jeg håbede, at uanset hvor lang tid, der var gået, siden Rotund'jere havde besøgt Brylswood, at det var nok til, at pesten var væk. Alligevel rørte jeg ikke ved noget, før jeg havde forladt stedet.

<br/><br/>Det er 24 timer siden, at jeg tog afsted, og hver eneste lille kriller i halsen får mig til at svede i panik. Jeg håber bare, at hvis Necrophos' sygdom skulle tage mig, så havde den gjort det allerede."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_36_Necrophos_LocHeroName"		"Necrophos"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_37_Warlock_LocFieldNotes"		"\"Han er ikke velkommen her,\" mukkede Umboldt Tarnath, dekan ved Ultimyr-akademiet.

<br/><br/>Der er højt til loftet på hans kontor, som også fungerer som et overpyntet bibliotek (som også fungerer som et hvælvet laboratorium). Dekanen gik frem og tilbage og brokkede sig over Demnok Lannik, også kendt som Warlock.

<br/><br/>Lannik havde skabt sig et navn som hovedkurator og chef for opkøbsafdelingen for Ultimyr. Hans anerkendelse voksede, da han udviste ganske enestående anlæg for tryllekunst. 

<br/><br/>Desværre udviste han også en usund kærlighed for grov smiger og en manisk besættelse af at mestre mystiske kræfter. Almindelig trolddom var ikke nok for ham, så han søgte efter obskure og farlige ritualer. Hans mani optog ham fuldstændigt og sendte ham ned af mørkere og mørkere stier.

<br/><br/>\"Til sidst skar han en stav af frygttræ og brugte den til at hidkalde en dæmon, hvilket er <i>meget</i> forbudt på skolens område,\" sagde Tarnath.

<br/><br/>Nu siges det, at Lannik er ved at skrive sin egen Black Grimoire, som Tarnath mener, indeholder forbudte besværgelser og onde trylleformularer.

<br/><br/>\"Det er et skridt for langt til Ultimyr,\" hvæsede dekanen. \"Så nej, han er ikke velkommen her længere. Og en dag er der nogen, der vil være modig nok til at sige det til ham.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_37_Warlock_LocHeroName"		"Warlock"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_38_Beastmaster_LocFieldNotes"		"I den forfaldne, højtliggende by Slom sværger en staldkarl, at Karroch engang lammede et vildsvin. Ikke med en hammer, men med et perfekt svar på tiltale. 

<br/><br/>\"Det skreg af ham. Han gryntede tilbage. Det var helt mundlamt.\"

<br/><br/>Karroch kaldes nu Beastmaster, og titlen får ham til at krympe sig. Jeg spurgte, hvilket navn han foretrækker. Han gryntede: \"Beastfriend\".

<br/><br/>Karroch voksede op blandt bæsterne i det kongelige menageri: løver, aber og selv mere eksotiske dyr. (\"Jeg mugede ud,\" siger staldkarlen uopfordret. \"Har du nogensinde set grifmøg? Det er ikke, hvad du tror.\").

<br/><br/>Et af dyrene sagde noget – ikke højt, men gennem tankerne – og tryglede om frihed. Kongen brød ud i latter og slog det til blods. Karroch forsøgte at helbrede det, og i et desperat forsøg på at redde dets liv blev han knyttet til dyret.

<br/><br/>Den nat, hvor det til sidst døde, sang dyret en dødssang, som gav genklang langs væggene i menageriet. Dernæst hørtes en enkelt sjæl, der græd stille. Så ingenting. Og så lyden af hundrede bure, der blev åbnet, langsomt, metodisk, et ad gangen. 

<br/><br/>Kongen blev fundet næste morgen. Han var blevet flænset, med hove og næb, tænder og kløer. Det vides ikke, hvad det sidste, han hørte, var. Men ud fra hans ansigtsudtryk var han ikke glad for at høre det. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_38_Beastmaster_LocHeroName"		"Beastmaster"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_39_QueenofPain_LocFieldNotes"		"Uldamine, en historiker efter eget udsagn indenfor den faldne by Elze, hvis bøger var usædvanligt populære, kiggede op fra det kaotiske rod af sider, som hun var dybt optaget af. Hun gav mig et køligt smil.

<br/><br/>På hendes rodede bibliotek var der utallige værker, hvoraf hun havde skrevet flere af dem. Nogle af omslagene tydede på, at de ikke udelukkende var historiske.

<br/><br/>\"Vil du høre om Akasha?\" sagde hun skarpt. \"Find dig en stol.\"

<br/><br/>Jeg satte mig og lyttede til hendes fortælling om Akasha, også kendt som Queen of Pain. Den sidste konge af Elze havde beordret sine dæmonologer til at hidkalde et væsen, som satte al sin kraft ind på at forårsage smerte.

<br/><br/>Indbyggerne i Elze var nogle gudfrygtige folk. Tanken om at hidkalde et væsen til at pine fanger forargede dem. Da de hørte, at Akasha faktisk var blevet hidkaldt til at pine kongen i hans soveværelse, var de skamfulde.

<br/><br/>\"Hans hyl kunne høres i hele Elze,\" sagde hun og rødmede lidt. \"Jeg har skrevet om det hele i en af mine bøger... lad mig lige finde den.\"

<br/><br/>Mens hun ledte, nævnte hun, at folkene i Elze havde væltet kongen på grund af hans... appetit. Det befriede Akasha fra hans magt, og nu spreder hun smerte overalt.

<br/><br/>\"Jeg er ved at skrive en bog om det nu,\" sagde hun. \"Den kommer til at gå som varmt brød.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_39_QueenofPain_LocHeroName"		"Queen of Pain"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_3_Bane_LocFieldNotes"		"For et tempel, som var hugget dybt ned i overfladen af Rystende Ø for evigheder siden, skjult fra uønskede øjne ved hjælp af mystisk magi, var Nyctashas katedral utrolig lys.

<br/><br/>Fakler lyste vejen op for hver meter, og væggene var malet hvide for at reflektere lyset.

<br/><br/>\"Disse vægge var engang sorte og karmoisinrøde,\" hviskede en af Nyctashas præstinder. \"Dengang troede vi, at frygt blot var en følelse, en sindstilstand.\"

<br/><br/>Det var overraskende ord at høre fra en discipel af frygtens gudinde. Men selvom Nyctasha skabte skræk og rædsel, fandt hun ingen nydelse i det.

<br/><br/>\"Hun projicerede bare sin egen frygt på den dødelige verden,\" forklarede præstinden højtideligt. \"Men den var kontrolleret. Den tjente et formål. Den var aldrig ondsindet.\"

<br/><br/>Det vil sige, aldrig ondsindet, før gudindens egne mareridt affødte Bane – en legemliggørelse af frygt så stor, at Nyctasha afskar den fra sit sind for at undgå at miste forstanden. Hun har ikke sovet siden.

<br/><br/>\"Det var der, at frygt blev til noget mere,\" gyste præstinden. \"Det var der, at frygt blev til sit eget element.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_3_Bane_LocHeroName"		"Bane"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_40_Venomancer_LocFieldNotes"		"I den fugtige og mørke syrejungle på Jidi-øen sad jeg med benene over kors foran høvding Ocot af Yomoco, mens en ung mand i en fjerkappe anstrengte sig for at gengive den gamle jægers ord på mit sprog.

<br/><br/>\"Før,\" sagde den unge mand, \"Aktoks folk plyndre her. Tage sønner, tage døtre. Til ofring. For at vække slangegud.\"

<br/><br/>Høvdingen spyttede ned i mosset. \"Ond gud. Fortære verden.\"

<br/><br/>\"Men nu,\" fortsatte den unge mand og gestikulerede, mens han talte, \"mange måner, ingen plyndring. Vi ud og kigge. Se fra træer.\" Han kiggede hurtigt over på høvdingen, som nikkede. \"De væk. Hele landsbyen. Knogler på jorden, hytter ødelagt.\"

<br/><br/>Jeg spurgte, om ikke det var en lettelse. Den unge mand oversatte mine ord, og den gamle mand brød ud i en glædesløs latter.

<br/><br/>\"Du forstår ikke,\" oversatte den unge mand, med lavere stemme. \"De mislykkedes ikke. De vække Aktok. Vi ser ham kravle fra jorden. Grøn hud. Blomster på ryggen. Store, skarpe tænder. Dryppe gift.\"

<br/><br/>Høvdingen lænede sig ind, med tænder sorte af betel, og kvækkede på sit eget sprog. Den unge mand sank, før han viderebragte ordene.

<br/><br/>\"Han glide væk. Vi håbe, han ikke komme tilbage. Men nu, Aktok lever.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_40_Venomancer_LocHeroName"		"Venomancer"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_41_FacelessVoid_LocFieldNotes"		"Med det lidt, vi ved om væsner fra det fjerne rige Claszureme, besluttede jeg at studere Faceless Void på sikker afstand. Indrømmet, når ens subjekt er kendt som enten Faceless Void eller Darkterror, er det svært at sige, præcist hvad, om noget, der kan betegnes som sikker afstand.

<br/><br/>Heldigvis eller uheldigvis havde jeg ikke så meget valg. Jeg fulgte efter ham under det tætte løvtag i Fellstrath-junglerne i... en dag? Fem dage? Jeg havde ingen anelse. Men hver gang jeg fik et glimt af hans rædselsfulde skikkelse, blev mine fødder tunge som bly, og mit tempo faldt, mens han fortsatte ufortrødent videre.

<br/><br/>Af og til kom jeg tæt nok på til at få et godt kig på ham, men så så han pludselig ud til at være dobbelt så langt væk, som han havde været for et sekund siden. 

<br/><br/>Til sidst stod jeg bare helt stille, og så nærmede han sig sidelæns for at lugte til mig. Det lader til, at han ikke så mig som en trussel, gudskelov. Han satte hovedet på skrå og kiggede op og ned ad mig med sit øjenløse, ansigtsløse ansigt og gik med lange skridt igen. Jeg stod og stirrede på ham, fascineret.

<br/><br/>Efter det besluttede jeg, at det var bedst ikke at forfølge ham mere. Darkterror er nok et af de mysterier, det er bedst ikke at opklare."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_41_FacelessVoid_LocHeroName"		"Faceless Void"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_42_WraithKing_LocFieldNotes"		"Aldric Busktorn bladrer hurtigt igennem en enorm bog på det hvælvede bibliotek i Qaldin og finder endelig det, han søger.

<br/><br/>\"Der er det,\" siger han og peger med en gnæggen. \"Makabert, er det ikke?\"

<br/><br/>Prentiss, en historiker, som er godt hjemme i fortællingen om den legendariske Kong Ostarion, har fundet en side med en tegning af et slot lavet af knogler. Cirkler af kranier på toppen af søjlerne, som er lavet af skinneben. Slottets størrelse antyder, at titusindvis har bidraget til bygningsmaterialerne, og jeg kan ikke forestille mig, at de har gjort det frivilligt.

<br/><br/>\"Ostarion ønskede at herske over hele riget. Men ikke nok med det, han ville herske over hele riget i al evighed,\" siger Busktorn. En ambitiøs fyr. \"Hans slot var både en fæstning og en advarsel.\"

<br/><br/>For at opnå dette udførte han et forbudt ritual. Med sjæle fra både fjender og undersåtter bandt han sig fast til riget for evigt, ikke som en mand, men som en ånd.

<br/><br/>\"Han er ikke helt levende, men levende nok... til sine formål i hvert fald\" siger Busktorn. \"Hans kongerige er faldet, men han er stadig derude et sted og kræver troskab eller død. Eller tit begge dele.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_42_WraithKing_LocHeroName"		"Wraith King"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_43_DeathProphet_LocFieldNotes"		"\"Far var en af de sidste til at få en af Krobelus' forudsigelser,\" kvækkede den gamle hertuginde på sin overdådigt udsmykkede veranda. En ung tjener skænkede hende te, mens hun sank sammen i sin stol.

<br/><br/>Krobelus var en spåkone for de meget rige. Hun havde fået evnen til at se forbi sløret, der adskiller liv og død, og disse glimt gav hende vink om fremtiden. 

<br/><br/>\"Hun fortalte min far om et mørke, der ville opsluge ham om to år,\" sagde hertuginden. \"Men han var ved godt helbred. Arrogant.\" Han spurgte spåkonen, hvorfor, hvis hun var så dygtig til at spå om andres skæbne, havde hun aldrig spået om sin egen.

<br/><br/>Dette viste sig at være det forkerte spørgsmål at stille. For det endte med at være det eneste, Krobelus aldrig kunne svare på. I årevis havde hun gjort nar af døden ved at sælge slørets hemmeligheder til den højestbydende. Men når hun vendte blikket indad, gjorde døden nar af hende. Hendes skæbne var den eneste, hun ikke kunne se.

<br/><br/>Så hun krydsede sløret i stedet og ofrede sig selv for at vriste hemmelighederne ud af det. Døden afviste hende. Hun blev sendt tilbage, igen og igen, tyndere og forandret efter hver genoplivelse, nægtet sin sidste hvile. Og et endeligt svar.

<br/><br/>\"Fars skæbne blev til virkelighed, til sidst,\" sagde hertuginden, mens hun hev efter vejret. \"For Krobelus forudser ikke længere døden. Hun bringer den.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_43_DeathProphet_LocHeroName"		"Death Prophet"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_44_PhantomAssassin_LocFieldNotes"		"Jeg mærker på murværket udenfor kapellet. Ingen samlinger. Interessant. Min eskorte, en sirlig priorinde iført en tung krigsdragt, siger, at det er forbudt at tale med Mortred – med nogen af Slørsøstrene. Hun antyder, at det var en venlighed at afvise mig. At hvis jeg blev, ville det være umuligt at sige, hvad Mortred ville gøre ved mig.

<br/><br/>Fantastisk. To måneder med at finde ledetråde, undersøge rygter, tale med hensynsløse ledere af snigmorderlav (ikke særligt imødekommende), og mine muligheder er at give op eller blive myrdet. Jeg fortæller priorinden, at jeg er villig til at tage chancen.

<br/><br/>Pludselig bliver priorinden i krigsdragten utydelig. Fra den vibrerende silhuet træder den slørsøster, jeg har søgt, frem. 

<br/><br/>Alligevel giver jeg et hop.

<br/><br/>\"Dødens tegn kan ikke ses på dig,\" forsikrer hun mig. 

<br/><br/>\"Godt at vide,\" siger jeg og prøver at fremtvinge et smil. 

<br/><br/>\"Nu... må du stille ét spørgsmål.\"

<br/><br/>Så jeg spørger hende om hendes tidlige år. 

<br/><br/>Ordenen havde taget hende fra et købmandshjem i Tares, hun knap kan huske. Hendes barndom var en uendelig cyklus af knivtræning, meditation og reparation. Hun springer optagelsesritualerne over, men med skyggen af et smil indrømmer hun, at hun var den yngste nogensinde til at bære sløret, i en alder af 12 år. 

<br/><br/>Hendes første færdighed? En hemmelighed, som kun hun og den afdøde kender. Den næste? Opkomlingskongen af Whitecap. Aldrig hørt om ham? Præcis. 

<br/><br/>Før jeg kan prøve med et opfølgende spørgsmål, er den gamle \"krigsdragt\" tilbage. Suk.

<br/><br/>Det burde jeg have set komme. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_44_PhantomAssassin_LocHeroName"		"Phantom Assassin"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_44_PhantomAssassin_LocPersonaFieldNotes"		"Gyden lugtede af brændt lampeolie og safran, en skarp lugt, der satte sig i næseborene. Blod løb stadig henover brostenene, men den døde købmand var blevet hentet af Revtels vægtere, slettet lige så fint som en regnskabspost.

<br/><br/>En kold kniv trykkede mig på struben. \"Hvem gjorde dette?\" krævede en stemme – lavmælt, indtrængende, uinteresseret i småsnak.

<br/><br/>Jeg blinkede. \"Jeg... kan kun fortælle, hvad jeg har fundet.\" Jeg pegede på blodet, på afstanden, på de fine buer. \"Tveægget klinge. Et vidne så en tilsløret skikkelse. Og – det hele skete indenfor for den sidste time.\"

<br/><br/>Kniven trak sig tilbage. En slank skikkelse trådte frem fra skyggen. Hans øjne flakkede over mit ansigt. Et diskret nik. \"Så kan hun ikke være langt væk.\"

<br/><br/>Jeg åndede ud – og inden åndedraget var færdigt, var han væk. Ingen lyd af fodtrin, ingen raslen, kun tyngden af hans fravær og følelsen af, at det, der havde bragt ham hertil, ville følge mønstret videre, og at der ville være mere blod. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_45_Pugna_LocFieldNotes"		"Klosteret lå i ruiner med sorte bjælker, der strakte sig som kløer mod himlen. Jeg gik i asken og griflede observationer ned i min notesbog.

<br/><br/>En hånende latter stoppede mig midt i en sætning. Jeg kiggede op og så et skeletagtigt spøgelse, indhyllet i en grøn flamme og sparsomme, men kongelige klæder, og med øjne, som lyste af skælmsk grusomhed.

<br/><br/>Jeg blev ramt af panik. \"Jeg– du må være–\"

<br/><br/>Spøgelset rev notesbogen ud af hænderne på mig og bladrede igennem skriblerierne og randbemærkningerne med samme fascination som et barn, der plukker vingerne af en flue. Siderne raslede, indtil han fandt dem om landsbyerne i nærheden og de lokale overleveringer, som havde ført mig til dette sted på jagt efter Pugna. Nu hvor jeg havde fundet ham, fortrød jeg, at jeg nogensinde havde ledt efter ham.

<br/><br/>Pugnas brede smil så ud til at blive bredere. Med et lunefuldt knips antændte han siderne om hans tilholdssted i et blus af grøn ild. Han kastede bogen skødesløst væk og vristede fjerpennen fra min hånd. \"Min!\" kaglede han. Og så var han væk.

<br/><br/>Jeg samlede resterne af min notesbog op og sank sammen med ryggen mod en afsvedet væg. Jeg fandt et trækul og begyndte at skrive igen. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_45_Pugna_LocHeroName"		"Pugna"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_46_TemplarAssassin_LocFieldNotes"		"En forvirret healer vinker mig hurtigt ind i et overdådigt udsmykket hospicerum. 

<br/><br/>\"Hans helbred bliver svagere og svagere,\" fremhvisker han. \"Ingen tid at spilde.\"

<br/><br/>Mit ry for at spilde tiden er kommet mig i forkøbet igen.

<br/><br/>På en pude med tidseldun i en firstolpet seng ligger den tidligere hertug af Uhatu. Øjnene er skarpe, de beder om at fortælle hans historie. 

<br/><br/>En glubende appetit på det mystiske havde ført ham til et mesterkodeks, som siges at afsløre den skjulte dør til al viden. Desværre havde rygtet om hans søgen efter kundskab tiltrukket den forkerte slags opmærksomhed. Han var halvvejs igennem en trylleformular, som skulle låse op for universets skjulte hemmeligheder, da Lanayas psioniske kniv ramte ham lige i tindingen. Hendes herrer havde beordret hende til at snigmyrde ham, men i bytte for den viden, han havde erhvervet, tilbød hun ham et kompromis. 

<br/><br/>Nok af hans sind skulle slettes, for at han kunne blive betragtet som død, men han ville blive brugt til at statuere et eksempel og vågne op én gang om dagen for at fortælle sin historie. Hendes kniv gled ind i hans sind. Resten af hans livs viden, bortset fra hans tragiske historie, gled ind i Lanayas.

<br/><br/>Hertugens øjne bliver uklare. Han falder sammen bagover. Han trækker vejret, men bevæger sig ellers ikke. 

<br/><br/>I det mindste har han en god seng. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_46_TemplarAssassin_LocHeroName"		"Templar Assassin"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_47_Viper_LocFieldNotes"		"En udmattet støvregn forsøger, så godt den kan, at hele de rygende furer i trægrænsen. <i>Pop-syde, pop-syde,</i> hver gang der lander en dråbe på endnu en glødende grenstump på en tusind år gammel knudret elm.  

<br/><br/>Arrol, skovfoged og min guide, holder en kobbermønt op og kaster den ned i smeltende pøl. Den forsvinder øjeblikkeligt i en sky af giftig gas.

<br/><br/>\"Jeg sagde jo, det var noget modbydeligt noget,\" klukker han. Jeg fløjter i frygtelig beundring. Jeg står og ser på resultatet af det seneste syreangreb fra en ulykkelig netherdrake ved navn Viper. 

<br/><br/>Beboerne i skoven, fra dem nær trægrænsen til dem, der skjuler sig dybt inde i skovens mørkeste, ukortlagte land, havde lagt deres resurser sammen og hyret skovfogeder til at dræbe netherdraken. Viper havde krævet, ret insisterende og ret voldeligt, at skovfolkene tilbad den. Indtil videre havde skovfogederne vist sig at være meget lidt behjælpelige med at afværge dens angreb. Pile og sværdhug er ikke specielt produktive mod et bæst, hvis udåndinger smelter buer og sværd. 

<br/><br/>Jeg spørger, om de har prøvet at tilbede den endnu. Det resulterer i et blik fra Arrol, som jeg forveksler med, at han ikke hørte mig, så jeg spørger igen, og denne gang får jeg et blik, der siger, at han hørte mig den første gang. Støvregnen bliver heldigvis til regn, og vi løber for at søge ly i det, der er tilbage af den ulmende skov. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_47_Viper_LocHeroName"		"Viper"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_48_Luna_LocFieldNotes"		"\"Så du har allerede mødt Nova,\" siger krigeren gennem hjelmen, idet hun træder frem fra Nattesølvskovene med klinger, som funkler i de synlige striber af rødligt måneskin.

<br/><br/>Det har jeg. Den enorme kat har presset mig op mod et træ. Jeg tør vædde på, at den kan sluge mig i to bidder. Tre, hvis den vil nyde smagen.

<br/><br/>\"Oplys dit ærinde, og sig sandheden,\" advarer Luna. \"Gudinden fortæller os, hvis du prøver at narre os.\"

<br/><br/>Jeg prøver at trække vejret med en kattepote på størrelse med en ambolt på brystkassen. Jeg gisper mig gennem en forklaring om, at jeg var her for at høre hendes historie. Månens glød ændrer sig fra rødlig til sølv, og heldigvis mister katten interessen og lister væk. Men ikke <i>meget</i> langt væk.

<br/><br/>Luna siger, hun engang var en stor kriger, hvis hær var blevet decimeret. Hun vandrede målløst rundt, på dødens rand, drevet til galskab af sult, da Månegudinden Selemene sendte Nova for at sætte hende på en prøve. Hun havde tydeligvis bestået prøven.

<br/><br/>\"Når jeg går i krig nu, er det i hendes tjeneste,\" siger hun med ærbødighed. \"Når jeg udgyder blod, er det for hende.\"

<br/><br/>Og så hoppede hun op på Novas ryg, og parret forsvandt. Selemene havde reddet hende fra sultedøden. Fra galskab, det var jeg ikke så sikker på."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_48_Luna_LocHeroName"		"Luna"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_49_DragonKnight_LocFieldNotes"		"Sir Davion den Modige. Sir Davion den Kloge. Sir Davion den Noble. Det må være vanskeligt at være en ridder, der er så elsket af alle, han møder. Davion solede sig aldrig i opmærksomheden, men jeg bemærkede et diskret smil, da lokale ungmøer skubbede hinanden til side for at få et glimt af helten.

<br/><br/>Der var dog ét navn, der fik ham til at rejse børster: Sir Davion Dragedræber. Dette slog mig som næsten komisk: Var han ikke bedst kendt for at dræbe den berygtede drage Slyrak? Bar han ikke sine fjenders skæl?

<br/><br/>Jeg havde set falsk beskedenhed før, så jeg spurgte ham direkte, da hans følge rejste til Hauptstadt. For første gang så jeg, at hans øjne ikke kun var hans. Da han dræbte Slyrak, havde han ikke blot absorberet en enorm dragekraft – stakkels mand, han havde også absorberet en ubelejlig <i>empati</i> for sin største fjende. (Ubelejligt, altså, hvis man er en berømt dragedræber).

<br/><br/>Betyder dette så, at han har opgivet at dræbe drager? Ikke nødvendigvis. Det er jo ikke sådan, at Slyrak var venner med <i>alle</i> drager. Jeg har fået fortalt, at han ikke kunne holde mange af dem ud, og at han har utallige regnskaber at gøre op. Så måske er de blot kommet til en forståelse. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_49_DragonKnight_LocHeroName"		"Dragon Knight"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_4_Bloodseeker_LocFieldNotes"		"\"Hvor Iczoxtotec går, der slagter Strygwyr\", som man siger. 

<br/><br/>Det er naturligvis kun de andre knoglejægere, der kalder ham Strygwyr. Fjender kalder ham som regel Bloodseeker. Og venner? Hm, lad os bare sige, at han ikke har ret mange af dem.

<br/><br/>Nå, men jeg er på sporet af den store fugl Iczoxtotec, da den svæver mod en gruppe oglodiske lejesoldater, som Bloodseeker er i gang med at slagte. Det her er min eneste chance for at møde ham ansigt til ansigt.

<br/><br/>Jeg indhenter ham, idet han kløver en strejfer i to pæne, underligt identiske bunker, og hans mystiske rustning tager hver eneste blodrøde dråbe til sig. Jeg laver en synkebevægelse. \"Har du altid været, øh, sådan?\"

<br/><br/>Han ser mig for første gang. Og til min overraskelse svarer han.

<br/><br/>\"De Flåede kræver et blodoffer,\" stønner han. \"Jeg skal give det, ellers samler de blodet fra mit folk.\"

<br/><br/>Jeg trækker mig tilbage. Man behøver ikke selv at føle blodtørst for at vide, når en anden gør det. Heldigvis, i samme sekund, får han øje på flere lejesoldater, som kommer tilbage til lejren. Heldigt for mig. MEGET uheldigt for oglodierne.

<br/><br/>Jeg benytter chancen for at flygte, mens han kløver sig igennem dem. Jeg får nok ikke flere chancer. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_4_Bloodseeker_LocHeroName"		"Bloodseeker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_50_Dazzle_LocFieldNotes"		"\"Jeg er ikke et monster,\" forsikrede Dazzle mig.

<br/><br/>Da jeg fandt ham, stod han bøjet over en døende hjort i et skyggefuldt skovområde en mil fra bjergene i Tågevildnisset.

<br/><br/>\"De siger, at Nothl-riget fordærvede mig. Men det viste mig bare min ideelle form,\" vrissede han indigneret.

<br/><br/>Dazzle var kun en dreng, da han udførte det farlige ritual, som gjorde det muligt for ham at rejse til riget. Rådet i Dezun-ordenen, som fører tilsyn med ritualet, havde advaret ham mod at tage afsted. Han var for ung, for uerfaren. Men han insisterede på, at han var klar, så de tillod det. Rådet var ved at trøste Dazzles mor over hans visse død, da han til deres store forbavselse kom tilbage.

<br/><br/>\"Ville et monster desuden gøre det her?\"

<br/><br/>I samme sekund skød et laksefarvet lyn ud af hans hånd og ramte hjorten. Den rejste sig straks på benene og rystede hovedet, som om den rystede et mareridt af sig.

<br/><br/>Så var historierne ikke sande, tænkte jeg, indtil han gnæggede og slap et hvidt lyn løs fra den anden hånd, som slog hjorten ned igen. Måske passede de alligevel."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_50_Dazzle_LocHeroName"		"Dazzle"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_51_Clockwerk_LocFieldNotes"		"Rattletrap gentog \"Rør ikke ved det\" for hver tandhjulsfyldte rædsel, jeg flyttede på for at inspicere hans værksted, som var fyldt med grufuldheder. Jeg fortalte ham, at jeg ikke havde nogen intention om nogensinde at røre ved noget af det. Jeg var ikke dum. Men jeg forstod også, at advarslerne var en slags praleri pakket ind som bekymring.

<br/><br/>Hans selvsikkerhed er ganske vist velfortjent. Og baseret på antallet af lemlæstelsesdødsfald, der tilskrives Rattletrap, var hans råd velbegrundet. Da jeg spurgte, om pletterne på og omkring opfindelserne var blod eller rust, nikkede han blot med hovedet og smilede, som om vi delte en intern joke. Det gik op for mig, at nogle forsøgspersoner måske ikke havde fået samme advarsel som mig.

<br/><br/>Nej, det generede faktisk ikke Rattletrap, at uskyldige mennesker blev hakket i stykker på hans værksted, men han var bevidst om, at det ikke altid hjalp Keen-folkets i forvejen anstrengte ry.

<br/><br/>\"Det sidste, jeg har brug for, er en masse landsbyboere med fakler og høtyve,\" brokkede han sig. \"Det er dødirriterende at flytte alt det her skidt.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_51_Clockwerk_LocHeroName"		"Clockwerk"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_52_Leshrac_LocFieldNotes"		"Man siger, at ægte visdom er at vide, at man intet ved. Hvad kalder man det så, når man ved for meget?

<br/><br/>Ifølge sagnet bærer den tidligere filosof Leshrac den forbandelse. Han søgte at opklare naturens mysterier og stirrede ind i de kronoptiske krystaller – hjemsøgte sten, som siges at give et glimt af hjertet i hele skabelsen.

<br/><br/>Det, han så, var så unaturligt, at det splittede hans sind i to. Nu hviler hans bevidsthed mellem to riger, som begge er helt igennem onde og nådesløse.

<br/><br/>For tiden kalder nogle ham for en forpint sjæl. Det kan lyde dramatisk, men dem, der har mødt ham og overlevet, siger, at titlen ikke er overdreven. Om noget siger de, at den nærmere er en diagnose.

<br/><br/>Efter sigende drev hans erfaringer ham ikke til vanvid, de drev ham til ONDSKAB. Hvis han skal kende de bitre sandheder, som har forgiftet hans sind, mener han, at det kun er rimeligt, at andre også mærker smerten. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_52_Leshrac_LocHeroName"		"Leshrac"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_53_NaturesProphet_LocFieldNotes"		"Man kan ikke undgå at se de malede skilte, når man går ind i Kvæstetræsskoven.

<br/><br/>\"Han forlanger, at du ikke efterlader noget,\" stod der på et. \"Han forlanger, at du ikke hugger noget ned,\" stod der på et andet. \"Han forlanger, at du ikke plukker noget for at spise det,\" stod der på et tredje.

<br/><br/>Der står ikke, at besøgende skal holde sig væk. Der står, at besøgende skal vise hensyn og ikke gøre unødig skade. Alene kunne det måske være nemt at afvise hvert skilt som en ældre landsbyboers forsøg på at beskytte jorden. Men dette var Kvæstetræsskoven. Et sted langt fra alle byer af betydning og fyldt med kroget og ærligt talt ugæstfrit løvværk. Kun et fjols ville teste truslen bag disse skrevne opfordringer, og jeg er ikke dum.

<br/><br/>Jeg trådte ind i skoven med forsigtighed, og ikke overraskende fandt jeg hurtigt en campingvogn med fjolser. Ranker tykkere end mine ben bandt deres lig fast til jorden. Fingerlignende grene greb de rejsendes økser og var nu og for altid indlejret i den mosdækkede hud på halsen af dem. Svampe voksede frem fra deres mund.

<br/><br/>Jeg tog en ekstra planke og skrev hurtigt et fjerde skilt og placerede det nær vraget: \"Læs venligst skiltene\". "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_53_NaturesProphet_LocHeroName"		"Nature's Prophet"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_54_Lifestealer_LocFieldNotes"		"Drom, slagteren i Barrowhaven, var en enorm mand med en streng mine og flad næse som en slagsbror. Alligevel var han nervøs, og hans udbulende øjne flakkede rundt i hans snuskede celle.  

<br/><br/>\"Devarques fangekælder er sidste stop for os, der bliver sendt hertil,\" sagde han. \"Jeg er i min celle, da jeg hører noget postyr. Jeg kigger ud, og vagterne, de slagter bare hinanden. Os fanger, vi begynder at juble. På tide, de får som fortjent. Men så bliver der helt stille. Og da så jeg den.\"

<br/><br/>En vagt, som var i en eller anden slags trance, havde åbnet dens celle. Han blev øjeblikkeligt flået i stykket.

<br/><br/>\"Den var høj, men ikke nok med det, den var LANG. Tænder efter tænder. Knogler, hvor der skulle have været hud. Øjne opsatte på at gøre skade,\" sagde Drom og lavede en synkebevægelse.

<br/><br/>Den næste morgen kom fængselspræsten for at holde morgenprædiken. Efter at have kastet op over blodbadet antydede han, at det var Guds straf.

<br/><br/>\"Men guder, der ville tillade den ting at eksistere, er ikke værd at bede til,\" gyste Drom.

<br/><br/>Præsten mente, det var et tegn. Han tilbød fangerne frihed. Kun Drom blev tilbage.

<br/><br/>\"Så længe den ting er derude,\" sagde han, \"bliver jeg herinde.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_54_Lifestealer_LocHeroName"		"Lifestealer"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_55_DarkSeer_LocFieldNotes"		"\"Én kamp til,\" insisterer Ish'Kafel, også kaldet Dark Seer.

<br/><br/>Han har lige udfordret mig til en fjerde runde af et strategispil, hvor vi kommanderer hære af kloner på slagmarken. Jeg havde tabt de første tre så hurtigt, at jeg undrer mig over, hvordan han – en stor krigsstrateg – kunne finde nogen glæde i det.

<br/><br/>\"Krig handler ikke om glæde,\" irettesætter han mig, da jeg spørger. \"Og en skarp hjerne kan opdage nye strategier, selv når den møder en fjende, hvis hjerne er svag.\"

<br/><br/>Hmm. Nå, men hvis ikke det handler om glæde, så synes spillet i det mindste at berolige ham. Mens vi spiller, og jeg taber, åbner han op om sin fortid.

<br/><br/>Før de får evnen til at beherske energi, husker han, mestrer børnene fra hans hjemplanet kroppen først. Ish'Kafel trænede i mange slags kampsport og vandt en rigsomspændende kampfestival kaldet Lekel D'vit (løst oversat: åbent slagsmål?). Hvilket er grunden til, at han sjældent slår fjenden fysisk. \"Det ville ikke være fair,\" siger han med et selvtilfreds smil.

<br/><br/>Desuden giver det ham mere at overliste fjenderne end bare at slå dem ud. 

<br/><br/>\"Ser du, du lod venstre flanke være ubevogtet, hvilket gør dine styrker sårbare,\" siger han, mens han kommer op på flanken af min general med en diagonal knibtangsmanøvre med sit sydkavaleri, som jeg fuldstændigt havde glemt, var der. 

<br/><br/>\"Én kamp til.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_55_DarkSeer_LocHeroName"		"Dark Seer"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_56_Clinkz_LocFieldNotes"		"Kun et tjærefyldt sted som Hoven kunne producere et væsen som Clinkz, og kun dets folk kunne elske ham. Den frodige skov, arret af sorte pytter, minder om en sovende gud, som er fanget i en eller anden kosmisk pubertet – altid i forandring, men ændrer sig aldrig.

<br/><br/>Det ville være nemt at antage, at dette land er i krig med sig selv, men udover at ødelægge ens støvler, hvis man ikke passer på, har Hoven fundet en underlig ligevægt.

<br/><br/>Det er ironisk, at Clinkz ved at forsvare denne ligevægt nu selv står i en tilstand mellem liv og død. Historier udenfor dette sted fortæller om en hidsig dæmon, som elsker at skyde venlige, uskyldige rejsende i brystet.

<br/><br/>Jeg havde ikke forventet andet, og for en gangs skyld tog jeg fejl. Clinkz var ikke en dæmon. Han havde dræbt en og blev brændt levende undervejs. Han blev givet evigt liv for sejren – både en velsignelse og en forbandelse i betragtning af hans nuværende brændende form – og han er en søvnløs beskytter. Ilden, som brænder rundt om hans hoved er lige så meget en advarsel til dem, som skulle ønske at skade Hoven, som den er et lysende håb for dem, der kalder det for deres hjem. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_56_Clinkz_LocHeroName"		"Clinkz"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_57_Omniknight_LocFieldNotes"		"Jeg sluttede mig til en laset gruppe pilgrimme, som var på vandring mod de høje klipper i Emauracus, hvor Alvidenhedens præster bor. Rejsen kostede mig flere uger, et par gode sandaler og halvdelen af min tålmodighed, men det ville være hver eneste vabel værd at få lidt baggrundsinformation om Purist Thunderwrath, også kendt som Omniknight.

<br/><br/>Endelig begyndte klipperne at tone frem: meget stejle, skarpe sten, fyldt med huler som dybtliggende, årvågne øjne. Hierofanter bød supplikanterne velkomne i hulerne, hvor de håbede på at modtage åbenbaringer. Jeg bevægede mig diskret hen til en yngre præst og spurgte om Omniknight.

<br/><br/>\"Han kom med spørgsmål,\" sagde han. \"Vi gjorde klar til at kaste ham i Ofringens Dyb.\"

<br/><br/>Så, da han lagde mærke til mit ansigtsudtryk, tilføjede han, \"som det sømmer sig for tvivlere. Men så glødede han med Alvidenhedens gunst, og vi vidste, at han var udvalgt til at møde Den Altseende.\" Han kiggede på mig og rynkede panden lidt. \"Hvis du har yderligere spørgsmål, kan jeg arrangere en rundvisning i Ofringens Dyb.\"

<br/><br/>Det gik pludselig op for mig, at jeg havde al den baggrundsinformation om Omniknight, jeg havde brug for. Jeg smilede og takken præsten for hans tid. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_57_Omniknight_LocHeroName"		"Omniknight"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_58_Enchantress_LocFieldNotes"		"Aiushtha hilste først på mig i en stor grøn lysning i Nattesølvskovenes tætte dyb – en skjult hede, jeg aldrig ville have fundet, hvis ikke et ægte menageri af ånder havde ført mig hertil.

<br/><br/>\"Jeg hørte, at du kom for at finde mig,\" sagde hun. Hendes stemme var behagelig og gjorde mig tryg med det samme. \"Jeg sendte mine venner ud for at bringe dig hertil. Hvad ønsker du?\"

<br/><br/>Hendes skovledsagere pippede, kvidrede og kurrede i euforisk beundring. Jeg havde hørt, at Enchantress kunne kontrollere væsner, som har et svagt sind. Det var imponerende at se på første hånd, hvor håbløst begejstrede disse simple væsner var for hende.

<br/><br/>\"Jeg ønsker at skrive om dine bedrifter,\" sagde jeg og bukkede. \"For eftertidens skyld.\"

<br/><br/>Hun smilede varmt, og hendes syngende stemme fyldte igen mine ører.

<br/><br/>\"Min historie er lang og af ingen betydning,\" kurrede hun. \"Men historierne om væsnerne omkring os – de er værd at høre.\"

<br/><br/>Og selvfølgelig havde hun ret. Det var tydeligt, hun vidste bedre end din ydmyge skriver. Fruen ved altid bedst."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_58_Enchantress_LocHeroName"		"Enchantress"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_59_Huskar_LocFieldNotes"		"Jeg var blevet advaret om farerne ved Hylende Vidde – ogrer, direulve, helvedesbjørne – så jeg var ikke ivrig efter at opspore Huskar der. Desværre var det der, Huskar var.

<br/><br/>Heldigvis var Huskar venligere, end jeg havde forventet. Han sad sammensunken over et brændende lejrbål og virkede næsten ivrig efter at dele et måltid og sin fortælling. Men da han begyndte at tale om sine rejser, fik vi besøg af en flok sultne ulve.

<br/><br/>Jeg tænkte, at jeg havde skrevet min sidste note, da de cirklede rundt om os. En enkelt kæmper, uanset hvor dygtig han måtte være, havde ikke en chance mod det dusin af gigantiske hunde, der omringede os. Den første sprang over ham og slog ham ned. Jeg var sikker på, at det nu var min tur.

<br/><br/>Men da floklederen bed ind i Huskars kødfulde skulder, bølgede og strakte bersærkerens muskler sig. På et øjeblik var ulven blevet sparket væk hen over lysningen. En anden sprang efter mig, men pludselig blev dens hals ramt af Huskars obsidiandolk. 

<br/><br/>Der kom stadig flere ulve til. Endnu flere ulve faldt til jorden. Hvert bid, hvert angreb syntes at fordoble bersærkerens raseri.

<br/><br/>Da den sidste ulv luskede væk, stod Huskar dækket i blod, men så på en eller anden måde stærkere ud end før. Hans øjne skinnede af raseri, og da besluttede jeg, at det også var tid til, at jeg luskede væk."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_59_Huskar_LocHeroName"		"Huskar"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_5_CrystalMaiden_LocFieldNotes"		"Blåhjertegletsjeren er i bedste fald iskold, men Rylai får den forblæste top til at føles endnu koldere.

<br/><br/>\"Har min søster sendt dig?\" spørger hun. Hun har et glimt i øjet, men der er en stålhård tone i hendes stemme. Jeg ved ikke, om hun kan lide mig eller er på nippet til at myrde mig. Eller begge dele.

<br/><br/>\"Naturligvis ikke,\" svarer hun selv med en fnisen. \"Hvis min søster havde sendt dig, ville du allerede have forsøgt at dræbe mig.\"

<br/><br/>\"Og så ville jeg have været nødt til at dræbe dig.\"

<br/><br/>Nu er hendes stemme mere syngende, men hendes klare blå øjne antyder noget andet. Jeg er ikke sikker på hvad, men noget løber koldt ned ad ryggen på mig, og det er ikke det kolde klima.

<br/><br/>Fortryllelsen brydes. Antydningen forsvinder. \"Nå, men jeg er vogter i dette rige, og du gør bedst i at oplyse dit ærinde,\" siger hun, glad igen.

<br/><br/>Jeg prøver at forklare min mission – at nedskrive historierne om verdens største helte – men Rylai mister interessen cirka halvvejs inde i min første sætning.

<br/><br/>\"Held og lykke med det! Du kan selv finde ud,\" gestikulerer hun uden at anerkende – eller lægge mærke til? – at vi allerede er udenfor. \"Hvis du ser min søster, så sig, hun burde komme på besøg engang!\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_5_CrystalMaiden_LocHeroName"		"Crystal Maiden"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_5_CrystalMaiden_LocPersonaFieldNotes"		"Jeg var kommet for at tale med istroldmanden i håb om, at hans berygtede tusindårsdvale her på Blåhjertegletsjeren inkluderede <i>nogle</i> vågne timer. Hvis ikke, var jeg vel kommet for at se på istroldmanden.

<br/><br/>Det, der fandt mig i stedet, var Icewrack-ulven: Dens pels havde samme farve som en månebelyst snedrive, og dens safirblå øjne var lige så gennemtrængende som et isbor, der skærer igennem et tykt lag is.

<br/><br/>\"Er du kommet efter magt?\" spurgte den. Jeg faldt næsten bagover i sneen.

<br/><br/>\"På en måde,\" sagde jeg, mens jeg forsøgte at genvinde fatningen. \"Hvis viden tæller som magt.\"

<br/><br/>Ulvens øjne blev smalle, og så gled dens blik over på gletsjeren. \"Viden er krystalklar klarhed. Men viden er også en knusende tyngde. Den bevarer... men den fængsler også.\"

<br/><br/>Så rystede den frost af pelsen og forsvandt ud i sneen. Jeg rystede – ikke af kulde – og indså, at jeg måske lige fra første færd havde ledt efter den forkerte istroldmand. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_60_NightStalker_LocFieldNotes"		"Balanar-ordenen er nomadisk – dens få medlemmer rejser til der, hvor dagen er kortest. Da jeg møder dem ved skumringstid, har de slået lejr på den koldeste og nordligste kant af Isødelæggelsens Plateau.

<br/><br/>I betragtning af kulden ville det være dejligt med et bål. Men enhver lyskilde er forbudt i Night Stalkers kult.

<br/><br/>Jeg møder Paz, en af de ældre i gruppen, som har demonstreret sin dedikation til mørket ved at stikke øjnene ud på sig selv.

<br/><br/>\"Har du omfavnet natten?\" spørger hun glad. Jeg lyver og siger, at det har jeg.

<br/><br/>\"Godt,\" siger hun og smiler et skummelt, tyndt smil. \"Når han kommer, vil du blive belønnet.\"

<br/><br/>Belønningen, hævder hun, er en begejstret død og en plads ved Balanars side. Men legenden er tydelig om, at han jagter alene – hvilket får en, som ikke er medlem af kulten, til at undre sig over, hvorfor helt præcist de er så sikre på, at han bliver glad over at have selskab.

<br/><br/>Da det sidste glimt af solen forsvinder bag en klippeskrænt, svulmer kulden op, og det svage lys aftager yderligere. Paz' ulykkelige, øjenløse smil får mig til at gyse mere end den forbandede kulde.

<br/><br/>\"Han kommer,\" hvisker hun, fortrøstningsfuldt."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_60_NightStalker_LocHeroName"		"Night Stalker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_61_Broodmother_LocFieldNotes"		"Det nedslidte skilt til \"Kuz Borsts Rejsecirkus med Bizarrerier\" svinger i takt med aftenbrisen. \"Hvad vil du vide om Den Sorte Spindler?\" Kuz spørger og kigger nervøst på Redmaws skygger, som bliver større og større. 

<br/><br/>Han var den eneste eventyrer, som så vidt vides, nogensinde er sluppet væk med en stor andel af Ptholopthales' magnetiske rigdom. Han omdannede det til den fineste samling af sjældenheder på denne side af Icewrack. Og så udfordrede kræmmeren skæbnen endnu mere og vendte tilbage til Pyrotheos for at \"rekruttere\" Broodmothers børn til sin forestilling. Han har været på flugt lige siden. 

<br/><br/>\"Hvor mange... eddernappede du?\" 

<br/><br/>\"Det er næsten nul, jeg sværger. Det er knap... to hundrede?\"

<br/><br/>Han havde sneget sig ind i en lavatunnel, mens Broodmother legede med sin mad (en uheldig hippogrif). \"Hendes øjne er altid på udkig efter altid det næste måltid, men når hun begynder at spinde ofret ind, bliver det en besættelse, hun kan ikke stoppe, før hun er færdig.\" Det var der, han nappede dem. 

<br/><br/>Kuz slår sine vogne fremad. Jeg ønsker ham held. 

<br/><br/>Lyden af store, løbende ben giver genlyd i passagen, indtil de afbrydes af et rasende skrig. 

<br/><br/>Jeg skulle også have ønsket ham <i>lykke</i>. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_61_Broodmother_LocHeroName"		"Broodmother"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_62_BountyHunter_LocFieldNotes"		"Trods Goodkinds store interesse og gentagne forespørgsler nægter jeg at se nærmere på Gondar, også kendt som Bounty Hunter. Jeg har fortalt hende igen og igen, at han ikke er virkelig. Jeg burde vide det. Jeg har allerede forsøgt med alle midler at finde ham. 

<br/><br/>Spørg 10 forbrydere, og du får 10 forskellige beskrivelser af Gondar: høj, lav, slank, tyk, grøn, rød... Hver forbryder vil forsikre dig om, at de absolut, uden tvivl, har set ham med deres egne øjne. Én tyv sværgede på sin gudfars grav, at Gondar var en levende skygge. Jeg har mødt en levende skygge, og det er nemmere at finde bevis på dem end denne her såkaldte dusørjæger.

<br/><br/>Selv Gondars moral afhænger af, hvem der fortæller historien. Han lader til kun at myrde de værste kriminelle eller kun de sødeste kurérer eller, på en eller anden måde, kun de sødeste kriminelle. Det er det rene nonsens. Lige nu ville jeg satse mit omdømme på, at Gondar kun eksisterer i ængstelige banditters sind for at prøve at holde deres håbefulde lommetyvsbørn under kontrol. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_62_BountyHunter_LocHeroName"		"Bounty Hunter"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_63_Weaver_LocFieldNotes"		"Thaddeus Greymantle er dekan for ontiske studier på universitetet i Ultimyr. Det siges, at kun fem studerende har bestået hans fag i avanceret taumaturgisk kosmologi i løbet af de 42 år, han har undervist i det. Det er ikke, fordi han er streng med karaktererne. Det er mere, fordi Ultimyr ikke bryder sig om at afsløre hemmelighederne ved at væve selve virkelighedens væv, medmindre du kan bevise, at du ikke siger et ord forkert i trylleformularerne.

<br/><br/>Thaddeus, viser det sig, skrev om væverne i sin doktorafhandling, og hans øjne lyste op med påskønnelse, da jeg spørger. Væverne, forklarer han, er vogtere af selve eksistensen. De er ikke arkitekter, og de er ikke guder – for en væver er universet et stykke stof, som er strakt ud over en stor væv. De lapper flænger, hvor tiden er tyndslidt, strammer søm, der har løsnet sig; forstærker slidte områder, før noget mørkt, noget unævneligt, som ikke er fra vores plan af eksistensen, sniger sig igennem. <br/><br/>

<br/><br/>Det lyder som et utaknemligt og ensformigt arbejde, og selvom Thaddeus er hurtig til at få Skitskurr til at fremstå som skurk, er det svært at benægte, at vi alle kunne give efter for den samme fristelse. Skitskurr var en af de bedste vævere – men det gjorde ham rastløs at lappe de samme huller igen og igen i al evighed. Han begyndte at kede sig over blot at vedligeholde virkeligheden. Han længtes efter at skabe sin egen.

<br/><br/>Hans eksperimenter startede i det små, men der gik ikke lang tid, før vogterne begyndte at lægge mærke til det. Han havde syet for meget af universet om, og alle trådene førte tilbage til ham. Vogterne klippede hans verden væk, forviste ham fra oververdenen og sendte ham til en fejltagelse af en verden, han måske eller måske ikke havde lavet: vores. 

<br/><br/>Thaddeus underviste ikke i Skitskurr. Jo færre der kender til hans historie, jo bedre beskyttede er væverne. \"Det kan godt være, vores virkelighed ikke er perfekt,\" siger han, \"men jeg foretrækker den nok sådan, som den er.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_63_Weaver_LocHeroName"		"Weaver"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_64_Jakiro_LocFieldNotes"		"Tredive sving inde i Revtels berygtede købmandslabyrint står et medtaget skilt med teksten \"Brambletine og sønner,\" men \"Brambletine\" er streget ud, og i stedet for \"sønner\" står der \"søn\". 

<br/><br/>Skiltet hænger over en lille, trist hytte. Når man handler med dragekød, betaler det sig at holde en lav, dragefri profil. 

<br/><br/>\"Skriveren, hva'?\" siger en mand, som jeg antager, er den sidste søn, idet han hakker fortvivlet i et lille, skællet lår.

<br/><br/>\"Okay, ilddragekød er godt og krydret,\" praler han. \"Isdrager, det er en anden slags krydderi. Men en, der både er is OG ild? Ja, det er der STORE penge i.\"

<br/><br/>Så familien Brambletine tager ud for at finde Jakiro. De så ham i det fjerne, usikker på benene, tilsyneladende allerede næsten død. De følger ham gennem et bjergpas, men opdager, at de er blevet narret. Jakiro havde ladet som om, han var skadet for at lokke dem ind, og så sved det ene hoved hans far og halvdelen af hans brødre, mens det andet frøs resterne som myrer i rav. 

<br/><br/>\"Familieforretningen er ikke, som den var engang,\" sukker søn. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_64_Jakiro_LocHeroName"		"Jakiro"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_65_Batrider_LocFieldNotes"		"Selvom jeg har information fra en pålidelig kilde om, at Batrider \"er en idiot\" og \"en kujon,\" er han i det mindste snedig, for han viser sig at være umulig at finde. 

<br/><br/>Jeg sidder på hug bag en sten dækket af slyngplanter nær yderkanten af Yama Raskav. \"Dette er det bedste sted til at holde udkig efter Batrider,'\" insisterer min guide, en alt for ivrig sumpbygsbonde, mens han kigger frem over stenen. 

<br/><br/>Som ung brændte Batrider hele lunde af ballibutræer ned for at gøre plads til sin families sortrørsmarker. Hans far, som efter forlydende var et vandrende ølkrus, var krævende og streng overfor drengen, som han kun kendte som \"knægt\".

<br/><br/>Én dag forstyrrede Batriders maniske ildspåsættelse en rede med morde-flagermus. En af dem greb fat i ham og fløj til vejrs, med planer om at slå drengen mod nogle sten og fodre ham til sine unger. 

<br/><br/>\"De fleste folk går bare i total panik, når en morde-flagermus får fat i dem,\" hvisker min guide, mens han studerer horisonten. \"Ikke Batrider.\"

<br/><br/>I stedet lykkedes det knægten at vride sig fri fra flagermusens greb og klatre op på ryggen af den. Ved at bruge dens ører \"styrede\" han den til farens hytte og kastede en ildpose ned på familiens hjem. Den morde-flagermus åd sit første og eneste varme måltid, inden Batrider huggede hovedet af den.

<br/><br/>\"Så tog Batrider tilbage og–\"

<br/><br/>En susende lyd af kæmpe vinger og en manisk kaglen højt oppe over os gør min guide tavs.

<br/><br/>\"Jeg tror bare, han kommer tilbage for at sikre sig, at hans far er død,\" hvisker min guide, skrækslagen, mens vi ser en figur lave buer på himlen.

<br/><br/>Efterskrift: Jeg har information fra en pålidelig kilde og er blevet påmindet af min pålidelige informant, at Batrider udover at være en idiot og en kujon også er bange for Axe. Jeg har information fra en pålidelig kilde, at jeg skal skrive dette ned, mens min informant ser på. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_65_Batrider_LocHeroName"		"Batrider"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_66_Chen_LocFieldNotes"		"Da jeg først hørte rygterne om Chen, en tidligere lovløs, som havde konverteret til den hellige retfærdigheds side, blev jeg mistænksom. Jeg lærte for længe siden, at riddere i skinnende rustninger som regel ikke er pletfri.

<br/><br/>Ingen af de landsbyfolk, som var villige til at tage mine penge, havde mødt Chen selv, men de fleste havde en ven eller slægtning, som var taget ud for at finde ham i håb om at konvertere til hans retfærdighedssag. Som forventet vendte ingen af dem tilbage. Så afsted jeg gik, ud for at lede.

<br/><br/>Jeg vidste, jeg var på rette vej, da jeg fandt det blodige sted, hvor nogle håbefulde hjælperes pilgrimsvandring var kommet til en voldelig afslutning. Et interview med Chen virkede nu... uklogt. Så jeg klatrede op i det nærmeste træ. 

<br/><br/>Fra mit udsigtspunkt så jeg en grædende mand, som tiggede. Om det var om nåde eller syndsforladelse, kommer jeg aldrig til at vide.

<br/><br/>Med et lysglimt konverterede Chen også ham, ligesom han havde gjort med de andre, og det dampende lig fik Chens loyale dyr ud for at æde. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_66_Chen_LocHeroName"		"Chen"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_67_Spectre_LocFieldNotes"		"I årevis har stammerne Azmeddir og Muddaral været i krig. Deres kampe strakte sig over det hårde sand i Angerslandene. Det lod ikke til, at der kunne forhandles en våbenhvile, før lige pludselig der blev fred.

<br/><br/>Tvillingehøvdingerne mødte mig i et stort telt, et rådhus af en slags, i bosættelsen, hvor de to sider nu levede i ængstelig, men tvungen harmoni.

<br/><br/>\"Kampen ingen ende,\" sagde Azmeddir-høvdingen. \"Kampen slutter ikke før én side væk.\" Han sænkede ansigtet. \"Før hende.\"

<br/><br/>Så vidt jeg forstår, blev Mercurial, også kendt som Spectre, tiltrukket af deres endeløse konflikt. Det skyggeagtige væsen dukkede bare op en dag midt i et særligt blodigt slag.

<br/><br/>\"Så begynder mænd at dø,\" sagde Muddaral-høvdingen med store øjne. \"Ingen klinge, ingen pil, bare dø. Hun får mænd til at dø.\"

<br/><br/>Skygger greb krigerne, deres egne klinger vendte sig imod dem, mange mistede forstanden. De stridende stammer var hjælpeløse og blev enige om en hurtig våbenhvile.

<br/><br/>\"Hun sendt af eneste sande gud Rah'kazal, sagde ikke slås,\" sagde Azmeddir-høvdingen.

<br/><br/>\"Nej!\" råbte Muddaral-høvdingen vredt. \"Sendt af eneste sande gud Ek'tobar!\"

<br/><br/>Deres stemmer blev højere og mere skarpe, og jeg forlod dem, så de kunne løse deres seneste uenighed."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_67_Spectre_LocHeroName"		"Spectre"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_68_AncientApparition_LocFieldNotes"		"Historikere siger, at Kaldr blev skabt fra det kolde tomrum, at det fødte ham både som et sendebud og en advarsel. Vismænd siger, at han er kuldens reneste form, kommet hertil for at fryse verden helt til is.

<br/><br/>For landsbyboerne i Trell, en lille landsby i Coldbank Plains i Hinderlands, var han døden selv.

<br/><br/>Jeg hørte, at han var kommet til Trell for to dage siden. Da jeg nåede frem i morges, var stedet stadig ikke helt tøet op. Et par landsbyboere og kvæg stod stadig stille som statuer, frosset fast midtvejs i deres forsøg på at flygte. Andre var faldet omkuld og blevet knust i tusind skår. Jorden var klæbrig fra deres blod, som langsomt gik fra is til væske.

<br/><br/>Én ting ved Kaldr – han er lige så grundig, som han er uransagelig. Ingen overlevende tilbage overhovedet. Og ingen antydning af, hvorfor han havde angrebet denne landsby. Efter alt at dømme var de et fredeligt folk, så det er muligt, at dette blot er, hvad der sker, hvor end han går hen.

<br/><br/>Hvis det er tilfældet – hvis hans ødelæggelse ikke er et tegn på hensynsløshed, men mere et biprodukt af, hvad han er – må hans motiver bare forblive ukendte."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_68_AncientApparition_LocHeroName"		"Ancient Apparition"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_69_Doom_LocFieldNotes"		"De siger, Doom er det eneste levende væsen, som bevæger sig frit mellem de syv helveder. Det betød, jeg ikke havde et håb i syv helveder om at finde ham. I stedet startede jeg ved begyndelsen: ved krateret.

<br/><br/>\"Krater\" er en nøjagtig betegnelse, men det trivialiserer scenen. Det åbne sår i ødemarken, hvor han blev kylet fra himlen, er stadig råt og sort. Sand er smeltet ind i glaskanter skarpe nok til at kappe fingrene af dig, og varm luft pulserer med en brændt stank. Det var, som om der ikke var gået en eneste dag for at give hullet tid til at hele. De fleste lokale undgår stedet.

<br/><br/>De fleste, men ikke alle. En gammel hyrde hævder, at han så faldet. \"Han steg op ad ilden uden at have taget nogen skade. Bortset fra at hans vinger var brændt ned til rygende stumper. Så okay, lidt skade, nu hvor jeg tænker over det. Åh, og hans øjne brændte med had.\" Han tænker. \"MEGET had.\"

<br/><br/>Men hvis historierne er sande, steg han ikke op ad ilden. Han er ilden – ubarmhjertig og altfortærende. Det er ikke bare det, at Doom bevæger sig mellem helveder. Det er, at han trækker helvede med sig, overalt hvor han går. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_69_Doom_LocHeroName"		"Doom"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_6_DrowRanger_LocFieldNotes"		"Jeg mødte Traxex' familie i en hytte med mos på taget. Den lå under nogle fyrretræer, hvor luften var så tyk af fugtig jord, at man kunne skære i den med en kniv. De var gæstfri værter – omend lidt direkte.

<br/><br/>\"Hun var en af os fra starten af,\" sagde hendes adoptivmor og rakte mig en kop varm svampete. \"Stille som en skygge, hurtig som en tanke. Vi troede, hun var et forbyttet barn, som var kommet tilbage.\"

<br/><br/>Hendes onkel nikkede. \"Traxex var et naturtalent. I en alder af seks år kunne hun jagte mus over tørre blade.\" Han tog en slurk. \"Men det var en skam med ansigtet.\"

<br/><br/>Hendes tante sukkede. \"Ens på begge sider og ikke en vorte eller et knurhår på nogen af dem. Så almindelig. Intet under, hun havde så nemt ved at forsvinde.\"

<br/><br/>De fortalte mig, hvordan hun voksede, hun tårnede sig op over sin familie, indtil hendes hoved nåede loftsbjælkerne. Én dag gik hun udenfor og kom ikke tilbage. \"Jeg kan ikke sige, jeg bebrejder hende, hun slog altid hovedet på alting,\" sagde hendes onkel. \"Stakkels ranglede pige.\"

<br/><br/>\"Men hun er stadig vores Traxex,\" sagde hendes mor bestemt. \"Vi savner hende.\" Hun tænkte. \"Vi savner godt nok ikke at udskifte alle de ødelagte bjælker.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_6_DrowRanger_LocHeroName"		"Drow Ranger"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_70_Ursa_LocFieldNotes"		"Jeg mødtes med den overlevende på en røget kro nord for skovgrænsen. Han havde et ærme rullet op og en hånd om et krus. Han sagde ja til at tale med mig, hvis jeg lovede at skrive præcist, hvad han sagde.

<br/><br/>\"Vi fandt spor over det hele. Tykke spor. Store spor. Mine venner grinte af, hvor nemt det var at finde dem. Og det var det.\"

<br/><br/>\"Han kom ud af mørket som et jordskred og skar Bjorn åben fra kravebenet til skridtet. Kødet faldt ud som en slagterbod, der væltede. Bed Torsten lige igennem hovedet. Det lavede en våd lyd som en moden melon på brosten. Jannik løb. Hans ben nåede at tage ti skridt. Resten af ham nåede kun til fem.\"

<br/><br/>\"Mig tog han armen af. Hev den af fra skulderen, så nemt som ingenting. Jeg skreg. Han var ligeglad. Han lænede sig bare tættere på, og med varm ånde sagde han: \"Gå. Spred ordet. Dette land er ikke en jagtmark.\"

<br/><br/>Han løftede sit krus igen, næsten munter. \"Så her er jeg, i gang med at sprede det.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_70_Ursa_LocHeroName"		"Ursa"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_71_SpiritBreaker_LocFieldNotes"		"Jeg gik forbi en nedrevet købmandsvogn lige øst for Kalabor Oase. Jeg fulgte nogle dybe hovspor, jeg kun halvt håbede, ville føre mig til Barathrum, også kendt som Spirit Breaker. Fodspor fra mennesker gik i alle andre retninger.

<br/><br/>Vognen havde haft skatte ombord af stor værdi – ædelsten, smykker, fine tæpper – som nu lå spredt imellem ruinerne. De var blevet forladt til fordel for købmændenes liv.

<br/><br/>Barathrum var ved at skrabe jord af hovene, da jeg nærmede mig så forsigtigt som muligt.

<br/><br/>\"Det var på herrens befaling,\" svarede han, da jeg spurgte, hvorfor han havde hærget vognen. \"Hvis herren befaler det, bliver det gjort.\"

<br/><br/>Jeg spurgte, hvem hans herre var. Han kiggede op mod himlen. Hans lange tavshed gjorde det uklart, om han selv vidste det, men meget tydeligt, at selvom han gjorde, havde han ikke tænkt sig at fortælle det til mig.

<br/><br/>\"Jeg er blot et sendebud,\" sagde han til sidst, stolt. \"Ødelæggelse giver mig ingen glæde, medmindre det er i hans tjeneste.\"

<br/><br/>Så blev hans øjne mørke. \"Herren siger, at du får lov til at leve.\"

<br/><br/>Det var godt nyt. Jeg smilede.

<br/><br/>\"Hvis du går nu.\"

<br/><br/>Jeg valgte ikke at bruge tid på at sige farvel og spurtede væk. Jeg havde selvfølgelig ingen chance for at løbe fra ham, hvis han besluttede at jagte mig. Det var en respektfuld gestus for at fortælle ham, at det behøvede han ikke."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_71_SpiritBreaker_LocHeroName"		"Spirit Breaker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_72_Gyrocopter_LocFieldNotes"		"Det, som Keen-folket elsker allermest, er at sprænge ting i luften. At få ting til at eksplodere er en familietradition – en granat, som kastes kærligt fra generation til generation. Det er en kilde til stolthed blandt Keen-folket, når de opfinder en ny sprængningslov.

<br/><br/>På en eller anden måde formåede Aurel at sætte sine mål endnu højere end det: Han ville lære at flyve. At smage vinden mellem tænderne, hører propellerne brøle i ørerne og mærke bomberne, når han gav slip på dem, og de ramte intetanende ofre under ham. 

<br/><br/>\"Alle sagde til ham, at det ikke kunne lade sig gøre,\" sagde Dervil Swiftcrack. \"Og os Keen-folk, vi er ret naive. Vi tror, at alt kan lade sig gøre. Så det siger jo lidt.\"

<br/><br/>Så en dag var Aurel bare væk. Værkstedet var stille, et sæt propelblade stod lænet op ad væggen ved siden af en trist bunke udetonerede bomber. Snakken omkring bålene på kroen blev ubehagelig: Fjolset må have forvist sig selv af ren skam. 

<br/><br/>Den næste morgen, da den truende skygge passerede over torvet for første gang, vidste ingen nok til at stikke af. Og så faldt der noget ned fra himlen. Efterfulgt af noget andet noget. Efterfulgt af en masse andet noget."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_72_Gyrocopter_LocHeroName"		"Gyrocopter"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_73_Alchemist_LocFieldNotes"		"Razzil Darkbrews laboratorium lignede et værksted, der var bygget på en losseplads under et jordskælv. Kasser med mineraler balancerede ved siden af hvislende destillationskedler. Flasker glimtede i alle farver, nogle vibrerede svagt. Luften lugtede af brændt fennikel, kogt firben og dårlige ideer.

<br/><br/>Hans troldeven – halvt medskyldig, halvt pakdyr – bar et lille, plettet forklæde og et ansigtsudtryk, der var et sted midt imellem nysgerrighed og sult. Smallkeen bøjede sig og greb en brusende blå kolbe. \"Perfekt timing! Vi tester noget.\"

<br/><br/>Før jeg kunne gøre indsigelse, blev hætteglas hældt op og brød blev ristet. Blandingen smagte stærk og metallisk, som et elektrisk stød dyppet i mangosaft.

<br/><br/>Min stemme forandrede sig med det samme til en mus piv, og trolden fik en latterlig falset. Razzil mimede begejstret lydløse ord. En hund i nærheden hylede. Vi fik øjenkontakts, og faldt derefter omkuld af grin.

<br/><br/>\"Dette,\" hvæsede Razzil, \"skulle have fået os til at flyve.\"

<br/><br/>I samme øjeblik jeg gav hen til latteren, gled mine øjne fraværende hen til en af Razzils hylder med eliksirer, nogle var regnbuefarvede, én lyste indbydende. Og bag dem, næsten umuligt for øjet at se, var der andre flasker. Flasker med skeletformede glyfer på etiketterne. Flaskerne boblede stille. En så ud som om den havde et blækket tomrum med en enkelt ophængt lys stjerne, en anden så ud til at stirre tilbage.  

<br/><br/>Min mave lavede en knude. På overfladen virkede Razzils eksperimenter harmløse, måske endda sjove. Men jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvad jeg måske ville finde, hvis jeg kiggede på nogle af hylderne med trylledrikke, som var gemt i rummet med skiltet \"INGEN ADGANG\". "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_73_Alchemist_LocHeroName"		"Alchemist"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_74_Invoker_LocFieldNotes"		"Mens Invoker talte, lyste de magiske kugler omkring ham stærkere og svagere og skiftede farve, som om de betonede følelsen i hans historier. Ti timer inde i vores interview begyndte det at slå mig, med langsom rædsel, at manden måske aldrig ville holde op med at tale.

<br/><br/>Han var stolt af sine bedrifter – og de var imponerende, det kan jeg ikke nægte ham. Det viser sig, at en næsten udødelig magikers livshistorie tager lidt tid at fortælle. Og Invoker har en legendarisk hukommelse. Han kan huske næsten hver eneste detalje ved næsten hver eneste oplevelse, han har haft i det, som jeg erfarer, er et meget spændende, meget interessant og meget, meget langt liv.

<br/><br/>Spændende og interessant er naturligvis sådan, som han ville beskrive det. Når jeg hører på det uden pause, var det mere passende ord, der faldt mig ind, \"anstrengende\". Min hånd begyndte at gøre ondt, og da Invoker bemærkede dette, spurgte han, om jeg ønskede, at han brugte en trylleformular, så min pen kunne skrive af sig selv.

<br/><br/>Som professionel sagde jeg tøvende nej tak. Da solen stod op på dag to af interviewet, fortrød jeg meget dette valg. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_74_Invoker_LocHeroName"		"Invoker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_74_Invoker_LocPersonaFieldNotes"		"\"Det var ikke meningen, det skulle gå så vidt,\" græd Carl over den rygende ruin af en landevejsrøver. Det var tydeligt for mig, at til trods for alt hans praleri havde han faktisk aldrig dræbt nogen før. Han tørrede tårerne væk og fortalte mig, at det ikke var fair af nogen \"bare at springe ud foran os på den måde\".

<br/><br/>Siden sin \"ankomst\" i vores tid for nogle uger siden havde Carl mest opholdt sig på Ultimyr-akademiet af studiemæssige årsager. Både så han kunne studere mystiske kræfter, og så de andre troldmænd kunne studere denne overnaturligt begavede unge magiker. 

<br/><br/>At bruge magi til at transportere sig til fjerne lande er vanskeligt for selv den mægtigste troldmand, for slet ikke at tale om at bevæge sig flere evigheder ind i fremtiden. Men her var dette barn, en meget højlydt, meget anmassende dreng, som gjorde det på egen hånd.

<br/><br/>De ældste på akademiet kunne ikke genskabe Carls trylleformular, og Invoker i vores tid nægtede at tro, at han var andet end en underlig bedrager. Carl var frustreret og krævede til sidst en tur udenfor og sværgede, at \"denne gang vil jeg bevise mig overfor dig\".

<br/><br/>Hvad der skete de andre gange, nægtede Carl at sige. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_75_Silencer_LocFieldNotes"		"Som i de fleste hjem i teltbyen Hazhadal er det en håbløs kamp at prøve at holde sandet ude. Jeg børster så meget af min firkantede pude, som jeg kan, og giver op.

<br/><br/>Min vært er Abagard, den sidste nulevende instruktør på den engang fremtrædende skole for krigsmagikere, Aeol Drias-ordenen. Jeg var kommet for at spørge ham om Nortrom, den største krigsmagiker, som Aeol Drias nogensinde havde produceret. 

<br/><br/>\"Aeol Drias producerede rigtigt nok den største krigsmagiker,\" siger Abagard med et tyndt smil. \"Men ikke gennem akademisk undervisning.\" Han hoster med en let forlegenhed. \"Vi... avlede ham til at være vores mester. I to hundred år, linje efter linje, par efter par. Han blev ikke født. Vi skabte ham.\"

<br/><br/>Nortrom viste sig at være en god elev. Men virkeligheden viste sig at være mindre god. Ved hans syvende år i Aeol Drias var Nortrom ved at dumpe selv den mest rudimentære magiprøve. Eleven, de havde avlet i århundreder til at blive kulminationen på deres orden, kunne ikke bruge en trylleformular, om det så gjaldt hans liv. 

<br/><br/>\"Jeg var <i>sikker på</i>, at herkomsten var korrekt. Men alle tegnene var der. Vi havde fejlet.\" Han sukker. \"Det troede vi indtil ildprøven.\" 

<br/><br/>Det viste sig, at han bare blomstrede sent. Eleverne gik op mod hinanden for at demonstrere deres færdigheder. Ingen havde forventet noget af Nortrom. Men da de ambitiøse magikere begyndte på deres trylleformularer, koncentrerede Nortrom sig. Pludselig, når det var alvor, var han ikke bare den bedste magiker. Han var den eneste magiker. Ingen andre kunne bruge trylleformularer. Og helt sikkert ikke, hvis det gjaldt deres liv.

<br/><br/>\"På den lyse side,\" sukker Abagard, \"bestod han den afsluttende eksamen.\"

<br/><br/>Jeg nikker og tager en slurk af min sandede mælk. Meget sandede. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_75_Silencer_LocHeroName"		"Silencer"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_76_OutworldDestroyer_LocFieldNotes"		"Jeg havde forhørt mig rundt omkring i flere uger i håb om at finde nogen, der havde overlevet at møde Outworld Destroyer. Endelig fortalte en omvandrende købmand mig, at hans bror på en eller anden måde havde gjort det.

<br/><br/>\"Min bror Traymont var en nysgerrig fyr,\" sagde han. \"Søgte altid nye eventyr. På hans rejser kom han til en by, som Destroyer var... ved at tilintetgøre.\"

<br/><br/>Han fortalte mig, hvor jeg kunne finde hans bror, hvis jeg ville interviewe ham.

<br/><br/>\"Held og lykke,\" tilføjede han vemodigt, før han fortsatte på sin vej.

<br/><br/>Jeg mødte Traymont på den triste, sterile sindssygeanstalt, hvor han bor nu. Da jeg hilste på ham, drejede han sit barberede hoved for at se på mig. Eller forbi mig.

<br/><br/>\"Kommer for at tage dig,\" sagde han med en stemme, som knap var en hvisken. \"Kommer for at tage os alle.\"

<br/><br/>Nogle akademikere teoretiserer, at Outworld Destroyer kom fra et sted på den anden side af solen, fra kanten af selve afgrunden. At han patruljerede dette fjerntliggende område, ventede. På hvad? Enkelte tror, at han er budbringer af en ondskab, som er så gennemtrængende, at den vil fortære verden. Andre nægter at tænke for meget på mulighederne, eller på dem i det hele taget. Men den tynde mand med store øjne, som sad foran mig, havde tilsyneladende sin egen teori.

<br/><br/>\"Kan ikke flygte,\" skreg han hæst. \"For sent. Den er allerede på vej.\"

<br/><br/>Jeg ville ikke få megen information her. Da jeg var på vej ud, begyndte Traymont at klukle. Hans latter blev til en manisk kaglen. \"Den er allerede på vej!\" skreg han igen og igen mellem latterudbruddene."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_76_OutworldDestroyer_LocHeroName"		"Outworld Destroyer"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_77_Lycan_LocFieldNotes"		"Lyset fra mit aftagende lejrbål i en lysning dybt inde i de vestlige skove bliver spejlet i noget ved trægrænsen: et par glødende øjne. Så tilslutter endnu et par øjne sig til det første par og et tredje til det andet, indtil det til sidst er en konstellation.

<br/><br/>Min hånd klamrer sig til den korte kniv, som jeg har med mig, men da den første kæmpe ulv kommer frem fra skoven som en levende skygge, bliver jeg rædselsslagen og taber kniven. Den går selvsikkert over til mig, men den hverken knurrer eller er truende. Den virker... nysgerrig? Jeg klynker og drejer hovedet, idet den kommer tæt nok på til at snuse til mig. Da jeg åbner øjnene, efter hvad der føles som en evighed, kigger jeg tilbage og ser en mand med hugtænder stå der. De andre ulve spreder sig.

<br/><br/>\"Skoven er et farligt sted for en som dig,\" knurrer han.

<br/><br/>Han præsenterer sig som Banehallow af Ambry-huset. Jeg havde hørt, hvordan hans familie havde gjort oprør mod en gal konge. Hvordan han som den eneste fra sin slægt overlevede, men hvordan kongens magikere havde forbandet ham med lykantropi. Jeg havde hørt historien, men havde stadig et andet spørgsmål.

<br/><br/>\"Når du forvandles...\" vovede jeg, \"... gør det så ikke ondt?\"

<br/><br/>\"Mere end du nogensinde vil kunne forstå,\" siger han alvorligt. \"Det gør ondt hver gang.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_77_Lycan_LocHeroName"		"Lycan"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_78_Brewmaster_LocFieldNotes"		"Underne de efeuædte buer i Den Ødelagte By fandt jeg Mangix, også kendt som Brewmaster. Han sagde ja til et interview på én betingelse: at vi drikker sammen.

<br/><br/>\"Oyoerne,\" begyndte han, imens han satte to krus ned, \"drikker for at tale med ånderne.\" Øllen mindede mig om ham: gyldenbrun, lidt nøddeagtig, uhyggeligt stærk. \"Jeg er halvt guddommelig, så jeg ser længere ind i det andet rige. Det hjælper.\"

<br/><br/>Efter et par slurke begyndte jeg også at se ind i andre riger. Det hjalp ikke.

<br/><br/>Efter anden omgang fortæller han (de? der er to nu) mig, hvordan han havde vundet over den gamle mester i en nævekamp/drikkekonkurrence. \"Ikke nemt,\" siger Mangixerne (mangiserne?). \"Mange fald.\" Jeg nikker. Måske for meget.

<br/><br/>Ved firtiden siger mangix han leder efter en enkelt perfekt tanke til at samle fysiske og åndelige riger. jeg siger den nok er under bordet.

<br/><br/>Ved femtiden klaper mangx mig på skulderen. Du klarede det godt siger han så snurrer bordet rundt og forsvinder i natnat"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_78_Brewmaster_LocHeroName"		"Brewmaster"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_79_ShadowDemon_LocFieldNotes"		"Jeg havde ikke tænkt mig at prøve at få information om Shadow Demon ud af kulten, som følger ham, men jeg havde hørt om en frafalden, som havde forladt deres rækker. Jeg havde forsøgt at opspore hende i ugevis.

<br/><br/>Det var uhørt, at nogen forlod Umbraltågens Orden, så jeg var skeptisk. Det frafaldne kultmedlem var også skeptisk, men overfor mig, mine gentagne forsøg på at finde hende og mine intentioner. Hun havde været på flugt siden den dag, hun forlod dem. Det tog flere uger med kodet korrespondance, døde postkasser og en masse beroligende ord for endelig at arrangere et møde i en fjerntliggende rønne, på et sted, som jeg lovede ikke at afsløre.

<br/><br/>Da jeg nåede frem, glimtede en daggert i hendes hånd og i hendes øjne. Hun havde et vildt, jagtet blik ligesom et byttedyr.

<br/><br/>\"Jeg løb væk, da mine forældre meldte mig frivilligt som offer,\" peb hun sagtmodigt og hoppede af skræk ved hver eneste lyd. \"Jeg havde set, hvordan giften, de giver ofre, havde fordærvet dem... pint dem... <i>dræbt</i> dem.\"

<br/><br/>Kulten lavede ofringer for at hjælpe undergangen på vej, sagde hun, ikke kun for denne verden, men for alle verdener. Det var deres guds største håb.

<br/><br/>En raslen udenfor fik hende til at springe op og sætte klingen for sin egen hals. Tykt blod flød ned til hendes albue, før jeg kunne stoppe hende."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_79_ShadowDemon_LocHeroName"		"Shadow Demon"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_7_Earthshaker_LocFieldNotes"		"Jeg fandt ham i en dal formet af et jordskælv, luften var grynet med knust sten og nylig omvæltning. Nishais tinder rejste sig truende ovenover, de nyste stadig små laviner. Han kalder sig Raigor Stonehoof, andre kalder ham Earthshaker.

<br/><br/>Han siger ikke så meget. Det må retfærdigvis siges, at han er lavet af ægte sten. Så jeg talte med hans venner.

<br/><br/>\"Vi følger ordrer,\" sagde en golem. \"Han har skabt sig selv. Han er ikke ligesom os.\"

<br/><br/>En gargoil nikkede. \"Vi står vagt. Raigor går frit rundt.\"

<br/><br/>Ét år gik tinderne bersærk: Lavinerne brølede, jorden åbnede sig, de gældende kort fandt vej til lossepladsen. Da støvet havde lagt sig, dukkede Earthshaker frem. Han rystede et bjerg af sig og viftede kampesten af skuldrene. Det forlyder, at han tålmodigt havde samlet sig selv inde i et grundfjeld.

<br/><br/>Efter en tavshed målt i geologisk tid besluttede han, at jeg var værd at anerkende. \"Jeg er både sten og knogler,\" sagde han. \"Jeg lever, jeg bløder, og en dag kommer jeg til at dø. Når jeg bliver til jord igen, kommer jeg bare hjem.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_7_Earthshaker_LocHeroName"		"Earthshaker"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_80_LoneDruid_LocFieldNotes"		"Det ene øjeblik griflede jeg noter på en mosbelagt højderyg, det næste var jeg fladtrykt bag et knastet fyrretræ, og mit hjerte hamrede i brystet på mig. De siger, at hvis du møder en bjørn ude i det fri, skal du lægge dig ned, hvis den er brun, og gå til modangreb, hvis den er sort. Men en bjørn lavet af ånder? Det er der vist ingen huskeregler for, så lad mig være den første: Frygt den.

<br/><br/>Den gamle mand Sylla ankom uden hastværk. Han lod ikke til at have erfaring med selskab af andre end bjørne, men hilste det alligevel velkommen. Hans bjørn luntede over til en nærliggende å og kom tilbage med en fisk, som Sylla spiste råt, mens vi snakkede. Jeg tog noter af vores samtale, mens jeg prøvede at ignorere bjørnen, som noterede mig.

<br/><br/>Han talte om sin for længst forsvundne bjørneklan og om sin opgave: at bevogte et hemmeligt frø og først så det, når verden ligger øde. Langt om længe lykkedes det mig at overtale ham til at vise mig frøet. Det lignede et frø.

<br/><br/>Han havde ventet i lang tid. Forhåbentlig ville han skulle vente en evighed endnu. Og efter han var færdig med at spise, havde sagt farvel til mig og var forsvundet ind mellem træerne, undrede jeg mig over, hvad han ellers lavede i skoven. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_80_LoneDruid_LocHeroName"		"Lone Druid"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_81_ChaosKnight_LocFieldNotes"		"Jeg løber.

<br/><br/>Jeg løber, mens en eskadron af kavalerister på kæmpestore sorte heste jagter mig ned ad Blodbadets Slagmark. Jeg ved, at jeg ikke kan løbe fra dem, men selvom jeg kunne, ville det ikke have betydet noget. Rytterne forsvinder bare og dukker op igen foran mig. Den forreste hest opløses, idet jeg glider lige igennem den, før jeg støder hovedkulds ind i den kæmpestore hest bag den.

<br/><br/>Forpustet og lidt chokeret kommer jeg vaklende på benene igen. Jeg havde tabt min fakkel, mens jeg løb, men de brændende øjne på både rytter og hest giver et svagt lys, som gør, at jeg kun lige kan se noget.

<br/><br/>\"Du er ikke et væsen af lyset,\" knurrer rytteren. Jeg ved ikke, om jeg skal være fornærmet, men selvom jeg var, har jeg ikke tænkt mig at vise det.

<br/><br/>\"Din dødelighed er under min værdighed. Du har ingen betydning.\"

<br/><br/>Okay, den gør lidt ondt.

<br/><br/>\"Lyset skal falde under mit sværd. Dets tilhængere skal blive til jord igen.\"

<br/><br/>Og så forsvinder den anden rytter. Chaos Knights hest vender om og stormer afsted, og jeg er nu alene i mørket. Og hvis det betyder, at han ikke kommer tilbage, er mørket helt i orden. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_81_ChaosKnight_LocHeroName"		"Chaos Knight"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_82_Meepo_LocFieldNotes"		"Meepo fniste, da vi gik ind i hans skur, som var bygget af alle mulige forskellige, klunsede materialer. \"Velkommen! Velkommen! Tag plads!\" sagde han og gjorde armbevægelser mod noget, der lignede en rådden trone fra en for længst uddød civilisation.

<br/><br/>\"Nej tak. Jeg foretrækker at stå,\" sagde jeg med fortrukket ansigt, tilsyneladende til Meepos glæde.

<br/><br/>Han så over min skulder. Da jeg fulgte hans blik, så jeg en anden Meepo, som sad på en revnet skammel og smilede.

<br/><br/>\"Som du vil,\" sagde de begge to. Den nye Meepo gabte og strakte sig dramatisk og lagde armene bag hovedet. Jeg kan kende en distraktion, når jeg ser en, og da jeg vendte mig om, var der en tredje Meepo, som var i færd med at rode rundt i min taske på udkig efter noget, der var værd at stjæle. Da jeg rakte ud for at fange ham, forsvandt han med et pop, sammen med et bladindpakket måltid, jeg havde gemt til hjemvejen. 

<br/><br/>Da jeg vendte mig om, var der to mere. Alle fem Meepoer (Meepi?) var vendt mod mig fra alle retninger og sagde, \"Du har ikke noget imod, at jeg låner den her, har du?\"

<br/><br/>Jeg sagde, at det havde jeg ikke. Lige nu virkede det som den hurtigste måde at stoppe ham fra at lave flere af sig selv. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_82_Meepo_LocHeroName"		"Meepo"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_83_Treant_LocFieldNotes"		"Efter en uges vandring i bjergene på den anden side af Varslingsdalen havde jeg opgivet håbet om at finde nogen, der kunne fortælle mig om Treant Protector. Eller nogen overhovedet, for den sags skyld. Der var kun træer. Flere træer, end man ville forvente i bjergene, og de raslede alle sammen uafbrudt.

<br/><br/>Jeg havde netop sat mig på en stor, utildækket rod, da en stemme rungede over mig.

<br/><br/>\"Du sidder på min fod.\"

<br/><br/>Jeg sprang op. Efter en nervøs undskyldning præsenterede jeg mig og nævnte Treant Protector.

<br/><br/>\"Vi kender ham som Rooftrellen,\" sagde treanten. \"Han er her ikke. Han er rejst ud for at lære om din verden, lyserøde ting, ligesom du er her for at lære om vores. Men vores hemmeligheder vedkommer ikke dig.\"

<br/><br/>Han så ud til at slappe af (så meget som et træ nu kan synke sammen), da jeg sagde, at jeg kun ønskede at lære om Rooftrellen.

<br/><br/>\"Han var den hurtigste af os og også den mest eventyrlystne,\" buldrede han. \"Han vil stoppe enhver fare, der måtte ramme træernes rige.\"

<br/><br/>\"Måske en dag kommer han tilbage. Måske ikke. Men du...\"

<br/><br/>Jeg lænede mig fremad, med pennen klar.

<br/><br/>\"Du skal rejse og aldrig komme tilbage.\" Ah.

<br/><br/>Nætterne var kolde på vejen hjem. Jeg tænkte, det var bedst ikke at lave nogen lejrbål."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_83_Treant_LocHeroName"		"Treant Protector"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_84_OgreMagi_LocFieldNotes"		"Den candoniske spillebule bliver helt stille i forventning om Aggron Stonebreaks tur ved terningebordet. \"Fem femmere. <i>Igen</i>,\" råber en stram bordvært over tilskuernes brølen. 

<br/><br/>Lykkens gudinde siges at have velsignet ogrerne med sin gunst. Uden den ville de være for dumme til at overleve som art. Men denne spillebule er kendt for at tage chance ud af sin spilchance, til deres fordel. De tænkte, at de havde vægtet terningerne nok til, at en ogres ry for held ikke ville gøre nogen forskel. Det var ti terningekast siden. Ti terningekast... hvert af dem fem femmere.

<br/><br/>Men med to hoveder i stedet for det sædvanlige ene har Aggron dobbelt så meget held som de fleste ogrer. Hans to hoveder betyder også dobbelt så meget hjerne. Han er den mest intelligente af deres art, hvilket gør ham nogenlunde lige så intelligent som et menneske, du ikke ville stole på med varm med. 

<br/><br/>Jeg følger Aggron udenfor, hvor han ser til sit ridedyr, Flockheart.

<br/><br/>Et af Aggrons hoveder fortæller mig, at hans mor var en ogre ved navn \"Ogre\". Det andet siger, hans far var en ogre ved navn \"Ogren Ogre\". De havde været ådselsbønder på sultens rand, indtil Aggron blev født, og deres held på en eller måde vendte sig til det bedre.

<br/><br/>Nu rejser Aggron verden rundt i håbet om at dele sit gode held med enhver, han kalder for ven. Og dem, han ikke gør?

<br/><br/>\"Tja, dem, der ikke får godt held, giver jeg, hvad jeg kalder...\" sagde det ene hoved, før det andet sluttede med et ogreagtigt forsøg på eftertænksomhed, \"... ikke godt held.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_84_OgreMagi_LocHeroName"		"Ogre Magi"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_85_Undying_LocFieldNotes"		"De tykke søjler af sort røg førte mig til den golde eng i De Blødende Bakker, hvor en pjaltet teenager var ved at kaste et halvspist lig ind i et kæmpe bål, som allerede var stablet højt med døde. Synet var mindre ubehageligt end stanken.

<br/><br/>Han øjnede mig med mistænksomhed, ligesom man ville gøre, hvis ens stamme lige var blevet brutaliseret uden advarsel. Til sidst, måske for at få en pause fra at slæbe lig, gik den unge mand hen til mig.

<br/><br/>\"Den her... ting kommer uden advarsel, midt om natten,\" sagde han, hans stemme var knap en hvisken. \"Vi hører alle sammen en lav brummen, rigtigt uhyggeligt. Mig? Jeg løber for livet.\"

<br/><br/>De brændende lig, tilføjede teenageren, var dem, som var blevet for at kæmpe.

<br/><br/>\"Han løfter hånden langsomt, og en sten springer op ad jorden, og der følger gående døde ting med. Og de er <i>sultne</i>. Sultne efter vores slags.\"

<br/><br/>Jeg havde hørt lavmælt hvisken om, at Undying havde hærget landsbyboere og bosættelser som denne før. Problemet havde været at finde nogen, der havde overlevet og kunne fortælle om det.

<br/><br/>\"Nu skal jeg brænde min familie,\" sagde han og forsøgte at holde et hulk tilbage, men det lykkedes ikke. \"Jeg vil ikke have, de kommer tilbage som de der ting.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_85_Undying_LocHeroName"		"Undying"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_86_Rubick_LocFieldNotes"		"\"Mestermagiker i en by er en af de mest hædrede poster, en magiker kan have,\" pralede Ilwyn Caladrian, og gestikulerede mod et enormt kammer fyldt med læderindbundne bøger, guldindlagte kugler, krystalbægre og andre udsmykkede mystiske genstande.

<br/><br/>Efter alt at dømme havde Caladrian fortjent sin rolle som Stonehalls faste magiker gennem årtiers studier og praksis. Hvad der er endnu vigtigere, så havde han overlevet det, som folk i magiske kredse ganske enkelt kalder for Kataklysmen. Ingen havde nogensinde udfordret hele magikerlavet. Ingen havde været så tåbelig. Men da Rubick vovede at gøre netop dette, var han tæt på at gøre det af med magiens verden. 

<br/><br/>\"Rubick kastede handsken,\" sagde han og rystede på hovedet. \"Han udfordrede os alle, og intet er stærkere end en hær af magikere, som arbejder mod et fælles mål.\"

<br/><br/>Det er teorien i hvert fald. Magikerne gik efter blod og endte med kun at miste deres eget. For hver besværgelse, de brugte, havde Rubick et modsvar. Ofte var det en besværgelse, som en anden magiker havde brugt.

<br/><br/>\"Trylleformularer, som tog flere år at lære, kopierede han uden nærmere eftertanke, som om det var en leg for børn,\" spruttede Caladrian. \"Nogle af os kravlede væk, men kun fordi det begyndte at kede ham at slå os ihjel.\"

<br/><br/>\"Jeg håber, han bliver ved med at kede sig.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_86_Rubick_LocHeroName"		"Rubick"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_87_Disruptor_LocFieldNotes"		"Lyden af knasende rødt sand under mine fødder harmoniserer med den skrattende lyd fra den stormfulde himmel over de øde sletter i Druuds højland.

<br/><br/>Ved siden af mig marcherer en stor øgle, og ovenpå den sidder Disruptor. Han er lille af en oglodi at være, men han har en stor kæp. Eller nærmere en stor stang, som gnistrer af elektricitet, som Disruptor bruger til at kanalisere selv elektriciteten. Jeg går stærkt for at holde trit med ham, mens han patruljerer området.

<br/><br/>\"Mit folk har studeret stormmagi i generationer,\" siger han om de nomadiske oglodier, som blev drevet ud af deres hjemland og har vandret i ørkenen siden. Folk går mere op i vejret nu, hvor de er nødt til at leve ude i det. 

<br/><br/>\"Vi ved, hvor farligt vejret kan være. Vi behandler det med den ærefrygt, det fortjener. Til gengæld giver det os lov til at udnytte det til vores formål.\"

<br/><br/>Et vindstød blæser en enorm væg af sand i ansigtet på mig, men den synes at dreje udenom Disruptor.

<br/><br/>\"Det var ikke mig,\" siger han med en klukken. \"Nogle gange kan vejret være drillesygt. Men bare rolig. Hvis det var vredt, ville du vide det.\"

<br/><br/>Endnu et vindstød blæser sider ud af min rygsæk. Jeg kæmper med at samle dem op. Disruptor kan ikke vente på mig på sin runde. I stedet giver han mig et råd: \"Jeg ville søge ly. Et uvejr er på vej.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_87_Disruptor_LocHeroName"		"Disruptor"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_88_NyxAssassin_LocFieldNotes"		"En kurérs advarsel havde ledt mig herned: \"Ophold dig ikke i tunnelerne\". Naturligvis blev jeg der i et stykke tid. Min lampe opfangede årer af kvarts, fugtige sten og en glitren fra et harpikslignende sekret. Mit eget åndedrag blev for højlydt.

<br/><br/>Den kitinagtige skraben kom først, så en tanke, som ikke var min: STOP. Den gravede så hårdt ind i min hjerne, at jeg tabte min notesbog.

<br/><br/>Fra mørket foldede han sig ud: otte ben, det forreste par huggede som daggerter. Underkæber bevægede sig, som om de smagte på mig. Hans strømlinede rygskjold så ud til at være designet til ét formål: snige sig tæt på, angribe hurtigt, komme væk.

<br/><br/>To brændende øjne udstrålede en intention så skarp, at det føltes som en kniv presset ind mellem mine ribben. Jeg følte mig opmålt som potentielt bytte, en blød, lyserød lækkerbisken. Tanken trykkede hårdere: Husk min historie, skriver. Gudindedronningen valgte denne larve. Kun denne larve overlevede ritualet. Genskabt. Hendes skarpeste klinge. Hendes vilje i kød og blod. Nyx.

<br/><br/>Jeg blinkede ikke, før han var væk. Der var kun en kras lugt og et ekko af vilje tilbage. Jeg skriver hurtigt nu, usikker på, om disse ord er mine eller hans... eller hendes. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_88_NyxAssassin_LocHeroName"		"Nyx Assassin"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_89_NagaSiren_LocFieldNotes"		"Det tørre Scintillant-ødeland er et mærkeligt sted at finde en pirat, men det var her, mine kilder sagde, jeg ville kunne finde den gamle, hårde søulk Grymstock. Jeg fandt ham, hjerteligt leende ved et bord, som jamrede under vægten af tomme ølkrus, på en lurvet kro ved navn Kamelhovedet i udkanten af Qaldin. Men da jeg spurgte om hende, blev han ædru lige med det samme.

<br/><br/>\"Jeg vogtede lastrummet på vores skib, Den Røde Sabel, da jeg hører det her gennemtrængende skrig,\" berettede han. \"Jeg frøs bare. Ja, af skræk, men det var mere end det. Og så dukker hun op.\"

<br/><br/>\"Hun glider forbi mig, ser mig direkte i øjnene med et had, jeg hverken har set før eller siden. Går gennem vores rov, tjekker hver kop, gral og hvert bæger.

<br/><br/>\"Tror ikke, hun finder det, hun leder efter, så hun glider bare lydløst tilbage i havet,\" sagde han med en skælven.

<br/><br/>Han siger, hans besætning havde været lige så fastfrosne som ham. Han ved ikke, hvad der blev af dem.

<br/><br/>\"Jeg ved kun, at jeg aldrig nogensinde skal i nærheden af vandet igen.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_89_NagaSiren_LocHeroName"		"Naga Siren"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_8_Juggernaut_LocFieldNotes"		"Der ligger lig spredt over hele slagmarken nær foden af Kantusa. Der ligger også hovedet spredt, som engang sad fast på disse lig. I midten af en bunke lig står Yurnero.

<br/><br/>Han springer og jager sit store sværd gennem endnu en modstander. Hans fødder bevæger sig behændigt både i takt med og modsat hans arme, mens han kløver fjender. Det er som at se vand i bevægelse. Vand kan skære folk halvt over.

<br/><br/>Endelig faldt den sidste modstander (et par flygtede, til Juggernauts store lede), og hans øjne gløder bag masken, mens han betragter det blodbad, han har skabt.

<br/><br/>\"I dag var en god dag,\" siger han saligt. \"For mig, ja, men i endnu højere grad for dem, som døde her med ære.\"

<br/><br/>Jeg spørger, om han fortryder sin forvisning fra Maskeøen eller den efterfølgende ødelæggelse af øen, hvilket efterlod ham som den sidste af sin slags, og håber, at han ikke bliver fornærmet. Det gør han gudskelov ikke.

<br/><br/>\"Der er ingen tid at spilde på anger,\" anbefaler han, \"når der er kampe, der skal vindes.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_8_Juggernaut_LocHeroName"		"Juggernaut"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_90_KeeperoftheLight_LocFieldNotes"		"Jeg fandt ham ved daggry, hvor han sad sammenkrøbet ved et spruttende bål og forsøgte at overtale en kedel til at koge. Han lignede en hvilken som helst anden gammel vandringsmand – skrøbelig, pakket ind, mumlende. Hans hest vrinskede nervøst.

<br/><br/>\"Lad dig ikke narre af gamle Ezalor,\" havde en pelsjæger advaret. \"Fremstår som et stavrende gammelt fjols. Men jeg var faret vild en stjerneløs nat, da jeg mødte ham. Så – vupti – lyste Nordstjernen op som en lanterne.\"

<br/><br/>Den gamle mand virkede ganske rigtigt harmløs. Hans stav stod op ad en sten og glødede svagt på en måde, som stave ikke gør. Han mumlede underligt om \"det første lys\", og hvordan daggryets første lys plejede at \"løbe hurtigere\". Så klukkede han, som om han fortalte en intern joke til universet.

<br/><br/>\"Åh, goddag,\" sagde han, da jeg kom nærmere. Han gestikulerede mod solopgangen. \"Smuk, er den ikke? Ikke dårlig, hvis jeg selv skal sige det.\" Hesten prustede.

<br/><br/>Kedlen skreg. Ezalor hældte te op med usikker hånd. Flammerne syntes at skyde ud af ilden. Jeg tog en lille tår og sagde til mig selv, at det bare var morgensolen. Men under det hele føltes det slet ikke, som om jeg sad med en mand, men med noget, der kunne huske en tid, hvor selve konceptet ved morgenen var helt nyt. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_90_KeeperoftheLight_LocHeroName"		"Keeper of the Light"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_91_Io_LocFieldNotes"		"Sletterne strakte sig hvide og uafbrudte under en himmel så bred, at mine øjne gjorde ondt. Luften smagte statisk og kildede ligesom salt. Io er antageligt allevegne, men rygtet siger, det kunne ses her. En blød, støt klimpren pulserede omkring mig, som et hjerteslag. Så kom Io til syne.

<br/><br/>Hvad Io end er, er det ældre end tid, for slet ikke at tale om sprog. De, som har mødt det, siger, at det kun \"taler\" gennem samarbejde og harmoniske toner. \"Nogle gange synger det,\" fortalte en nomade mig. \"En durtoneart betyder, det kan lide dig. Dissonans betyder... løb.\"

<br/><br/>Lidt tåbeligt spurgte jeg, hvor det kom fra. En glitrende stor terts rislede i alle retninger. En gennemgribende gestus af allestedsnærværelse? Jeg spurgte, hvorfor det binder sig til nogle og ikke andre. En glidende lille septim svingede usikkert tilbage, som en skuldertrækning.

<br/><br/>Til sidst snoede Io sig til vejrs og spredte lysfnug omkring sig. Jeg stirrede på min notesbog, usikker på, om jeg næsten havde forstået en kosmisk kraft, eller jeg bare havde iscenesat et interview med mig selv. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_91_Io_LocHeroName"		"Io"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_92_Visage_LocFieldNotes"		"På et hospice i Hauptstadt møder jeg en slyngel ved navn Raff, som ligner en, der har været i helvede og tilbage. Det viser sig, at det havde han – syv gange.

<br/><br/>Teknisk set var han kun død én gang – halvfuld, med bukserne halvt på, faldt han ud over en balkon på et bordel – og befandt sig pludselig i Den Snævre Labyrint, som er en knude af snoede gange, hvor sjæle bliver sorteret. 

<br/><br/>\"Men jeg fandt en udvej,\" hvisker han og læner sig frem. \"Jeg siger ikke hvor. Så murer de den bare til.\"

<br/><br/>Hver gang nogen flygter fra Den Snævre Labyrint, sættes Sjælejægeren – en gargoil kendt som Visage – fri og får til opgave at bringe den undvegne tilbage. 

<br/><br/>\"Bankende vinger af sten. Kløer som mejsler,\" siger Raff, med autoritet som en, der har hørt denne banken og mærket kløerne. Raff har prøvet alle tænkelige gemmesteder: have (\"sten synker\"), jungler (\"vinger rives i stykker\"), selv kirker (\"de skal da egentlig vente på taget, skal de ikke?\"). Intet virkede. 

<br/><br/>\"Nu er jeg her,\" siger han og gestikulerer rundt i hospicet mod sine svage, svindende (og så vidt jeg kan se, nyligt afdøde) værelseskammerater. \"Tænker, han ikke ser mig mellem alle de andre halvdøde.\"

<br/><br/>Hvorfor blive ved med at flygte? Raff trækker på skuldrene. \"Hvis du havde set, hvad der venter på den anden side, ville du også flygte. Selvom den der stenting altid trækker dig tilbage.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_92_Visage_LocHeroName"		"Visage"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_93_Slark_LocFieldNotes"		"\"De fleste ved ikke engang, hvilke forbrydelser Slark begik,\" sagde slithereengarderen, som havde sagt ja til at tale med mig på betingelse af anonymitet. \"De, der ved det, siger, at de er for modbydelige at snakke om.\" 

<br/><br/>Vi sidder i resterne af en gammel kro i Shadeshore-ruinerne, og mens slithereengardere er frygtsomme og modige, forskrækkes min kilde af den mindste raslen.

<br/><br/>\"Han er ikke ligesom os,\" gyser han. \"Vi er mægtige, men han er ondskabsfuld. Ondskabsfuld og snedig.\"

<br/><br/>I årevis var Slarks ondskabsfuldhed blevet holdt i tøjlerne. Han havde været fængslet i Det Mørke Rev, et uigennemtrængeligt, sunket fængsel, hvor håbet siver ind, og ingen kommer ud. Det vil sige ingen før Slark. Han havde forsøgt at flygte en gang før og var kun lige knap blevet stoppet. Han havde siddet fængslet i en halv menneskealder, før han fik sin næste chance for at flygte, da han slog sig sammen med nogle andre indsatte.

<br/><br/>\"Jeg tror ikke, han slog sig sammen med dem, fordi de havde en god plan,\" sagde garderen. \"Han lavede sin egen plan og brugte bare deres som en distraktion. Han vidste, de ikke ville slippe afsted med det.\" Han tænker. \"Han er måske grunden til det.\"

<br/><br/>\"Jeg ved ikke, hvad den lille ondskabsfulde gællesuger gjorde for at havne herinde,\" siger han. \"Men hvis du nogensinde er i fængsel, og nogen flygter,\" tilføjer han, \"så ville jeg følge efter ham.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_93_Slark_LocHeroName"		"Slark"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_94_Medusa_LocFieldNotes"		"Det statuefyldte torv i Sholcaste alluderer til en glorværdig fortid. Indtil man kigger nærmere og ser, at statuerne ikke fejrer store personligheder fra svundne tider. De viser en by i panik.

<br/><br/>Et omrejsende teater var kommet og havde bragt med sig en pantomime om de mytiske gorgoner. Ligesom de fleste pantomimer var det fjollet, gjorde nar. Og gorgonen Medusa bryder sig ikke om at blive gjort til nar.

<br/><br/>\"Forestillingen var udsolgt i en uge, og så var det planen, at de optrædende skulle videre,\" sagde Luther Garrick, byens nye borgmester. \"Men jeg tror, ordet spredte sig om forestillingen, og hvor sjov den var. Den var ret rå. Folk var ikke vant til at fortælle vittigheder om gorgoner i det offentlige rum på den måde. Stort hit.

<br/><br/>\"Nå, men Medusa dukkede op på dag tre.\"

<br/><br/>For evigheder siden var Medusas egne søstre blevet kidnappet for deres skønhed og udødelighed. Selv havde hun opgivet sit smukke udseende for at få værktøjerne til at hævne sig. Hun gled ind i Sholcaste og brugte sit stenblik på skuespillerne. Så vendte hun sig mod publikum, som havde grinet under hele forestillingen.

<br/><br/>Statuerne pynter stadig bytorvet, de er for tunge til at flytte fra scenen. De tjener som en advarsel til håbefulde scenekunstnere: Gør ikke nar af gorgoner, hvis du ikke kan klare anmeldelserne."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_94_Medusa_LocHeroName"		"Medusa"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_95_TrollWarlord_LocFieldNotes"		"Troldene er ikke ivrige efter at tale om Jah'rakal, også kendt som Troll Warlord. I et par risikable timer efter min ankomst til deres tarvelige lejr ser det ud til, at de er mere tilbøjelige til at dræbe mig end at tale med mig. Endelig varmer de nådigt op. Knap og nap.

<br/><br/>\"Vi hader den fyr, og vi er trolde – vi tolererer meget,\" grynter en med et meningsfuldt nik mod lejrens kok, der spytter i den harske gryderet, han er ved at tilberede til stammen.

<br/><br/>Gruppen skiftes til at sige skældsord, der beskriver Jah'rakal, før de til sidst kommer til kernen i sagen.

<br/><br/>\"Han stjal min fætters andel af byttet, de havde fået. Han hjalp ikke engang rigtigt i kampen,\" spytter en kraftig trold. \"Så de smed ham ud af lejren.\"

<br/><br/>Jah'rakal tog ikke let på at blive drevet i eksil. Han vendte tilbage næste dag og svingede sine økser.

<br/><br/>\"Skiderikken dræbte min fætter,\" siger trolden. Ham og omkring 20 andre. De gik bare amok på dem.\"

<br/><br/>\"Han kommer nogle gange her, og vi har knive, der bare venter på at skære ham op,\" tilføjer troldehøvdingen, før han sænker stemmen.

<br/><br/>\"Øh, hvis du ser ham, så skal du ikke fortælle ham, at jeg sagde det.\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_95_TrollWarlord_LocHeroName"		"Troll Warlord"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_96_Centaur_LocFieldNotes"		"Kroerne er altid overfyldte om aftenen, når der er titelkamp i Omexe. I aften er ikke anderledes, og alle snakker om den store kamp. Men ikke aftenens store kamp. Det er et år senere, og det føles stadig som den eneste kamp, der er værd at tale om.

<br/><br/>Den dag, Warrunner vendte tilbage til Omexe. Han var vendt tilbage som sejrende helt. 

<br/><br/>Men man kan ikke sole sig i fortidens sejre i ringen. Og der er intet, en frisk, ung, sulten kæmper ønsker mere end at besejre en sejrende helt.

<br/><br/>I månedsvis havde bookmakerne udpeget en ung opkomling ved navn Thalanax som den evige favorit. Han havde endnu ikke skuffet. Og da Warrunner fnyste og trampede med hoven af Thalanax' udfordring, undlod den unge fyr, der var mere muskelkraft end hjerne, at tage det som den advarsel, det var.

<br/><br/>Det var sparsomt med gæster til Thalanax' begravelse. Mange mennesker havde mistet mange penge på grund af ham i den kamp.

<br/><br/>Warrunner sagde, at han hjertens gerne ville vende tilbage til Omexe når som helst for at dræbe den, der ville udfordre ham om bæltet. \"Og jeg vil sandsynligvis tage mig god tid,\" tilføjede han, \"for at gøre det turen værd.\" Hvis der er nogen andre, som tror, de har en chance for at slå ham, har de indtil videre holdt det for sig selv. "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_96_Centaur_LocHeroName"		"Centaur Warrunner"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_97_Magnus_LocFieldNotes"		"Vaer Umbercloth, den sidste i en lang slægt af jægere og krybskytter, fjerner en kanin fra en snare. Vi vandrer op og ned af Mount Joerlak og tjekker hans fælder, mens han taler.

<br/><br/>\"Kaniner, og hvad ellers der må være, er fint,“ siger han med drævende stemme. \"Men en magnoceroi, det er en rigtig gevinst.“

<br/><br/>Hans far, Kaelor Umbercloth, havde været så agtet, som en krybskytte kan være – hvilket vil sige ikke særlig agtet, hvis man spørger andre end krybskytter. Kaelor havde sat sigte på at fange et af de kæmpemæssige dyr, da Vaer kun var en dreng på 12. Væsenets magnetiske horn alene ville have givet hans far nok mønter til at brødføde sin familie i årevis.

<br/><br/>Men da Mount Joerlak gik i udbrud og spyede flydende ild og aske i milevis, flygtede de magnoceroier, der ikke døde under katastrofen, nordpå. Alle undtagen en: Magnus. Kaelor havde ikke engang tid til at forberede sit spyd, før han blev trukket af en usynlig kraft mod dyret. Vaer så ud fra en jagthule, da Magnus' horn spiddede ham.

<br/><br/>\"En rigtig præmie,\" mumler Vaer, mens han trækker en ræv ud af en rusten fælde. \"Men de er ikke prisen værd.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_97_Magnus_LocHeroName"		"Magnus"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_98_Timbersaw_LocFieldNotes"		"Jeg fulgte sporet af udtyndede træer gennem de vestlige skove. Normalt når folk fælder træer, tager de tømmeret med sig. Her var der træstammer ud over det hele, som faldne på en slagmark. Jeg kunne udlede to ting af dette: Jeg havde fundet Rizzrack, og rygterne om hans forstand var nok rigtige. 

<br/><br/>Da jeg kom nærmere, begyndte jeg at kunne høre skrig fra metal, der rører træ, og skovens ellers friske luft blev erstattet med en lugt af olie. Der, i en rydning i skoven, stod Rizzrack storgrinende i sin mekaniske dragt.

<br/><br/>Han så vanvittig ud. Han så også ud til at være besat af både had og sindssyge. Han fældede ikke træerne, men skar dem i stykker ved at slå på dem med den roterende sav på hans dragts arm. Mens grenene faldt, råbte Rizzrack en strøm af sjofelheder om træernes herkomst.

<br/><br/>Da han var færdig, rømmede jeg mig, og han vendte sig mod mig. Rizzrack stirrede på mig et øjeblik. Med et lusket smil hviskede han: \"Er du et træ?\" "
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_98_Timbersaw_LocHeroName"		"Timbersaw"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_999_CodexIntro_LocFieldNotes"		"Forord"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_999_CodexIntro_LocNonHeroName"		"Helteatlas"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_99_Bristleback_LocFieldNotes"		"\"Hvad jeg siger til dig – hvad jeg siger til alle – er, at det ikke var en fair kamp,\" snerrede Rigwarl med en intonation, der antydede, at han ikke tålte uenighed. \"Den pokkers idiot slog mig, det er, hvad der skete.\"

<br/><br/>Vi sad på en pub i Njord's Hearth (der var modbydeligt beskidt selv efter Njord's Hearths standarder), ikke langt fra, hvor slagteren Rigwarl – kendt af lokalbefolkningen som \"Bristleback\", \"ham fulderikken\" og \"ham den vrede fulderik, der ikke kan holde op med at slås med alle\" – havde oplevet sit første nederlag. Snak om slåskampen fik bartenderen til at kigge nervøst fra siden. De lyssky gæster, som kunne høre samtalen, tog deres frakker på og smuttede lydløst udenfor.

<br/><br/>\"Det er ikke i orden at slå nogen sådan helt umotiveret,\" knurrede Rigwarl, før han drejede hovedet for at spytte en grøn klat på gulvet (selv grønne klatter ville finde denne frastødende). Det så ikke ud til, at pubben var blevet gjort ren i flere måneder, men spyttet gjorde det på en eller anden måde endnu værre.

<br/><br/>Bartenderen vidste selvfølgelig, at intet godt ville komme ud af at bede Bristleback om at gå – ikke når han var så ophidset. Tarveligt gipsarbejde forsøgte at skjule store huller i væggene fra de sidste par gange, nogen havde forsøgt at sparke Rigwarl ud. Heldigvis tog slagsbroren selv beslutningen. Han bankede den sidste af guderne-må-vide-hvor-mange øl tilbage.

<br/><br/>\"Ja, jeg finder den skiderik lige nu og giver ham, hvad han fortjener,“ lovede han, før han gik hen til døren, slog den af hængslerne og trådte ud i den kølige skumring. 

<br/><br/>Jeg fulgte efter. Det så ud til at blive en helvedes kamp."
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_99_Bristleback_LocHeroName"		"Bristleback"
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_9_Mirana_LocFieldNotes"		"Lotusblomsterne, der flyder på overfladen af roligt vandhul dybt inde i Nattesølvskovene, giver et sølvagtigt skær i lyset af to fede, lavthængende, halvskårne måner.

<br/><br/>\"Smukt, nej?\" En stemme hiver mig ud af en drømmelignende tilstand, som jeg ikke vidste, jeg var i.

<br/><br/>Overrasket vender jeg mig mod Mirana, Månens Prinsesse. Hendes kongelige attitude opvejer ikke den uro, jeg føler – mest over den store kat, der lurer mellem træerne bag hende. 

<br/><br/>\"Disse blomster tilhører min gudinde, Selemene. Du må kigge på dem, men ikke røre,\" advarer Prinsessen. Jeg kendte historien, men turde ikke afbryde.

<br/><br/>\"Så hvis du tænkte på at tage en...\" siger hun med en svag stemme.

<br/><br/>En lille, robust ung kvinde dukker op bag nogle træer til venstre for mig og begynder at fløjte ildevarslende.

<br/><br/>\"Jeg er her kun for at tale med dig,\" siger jeg og bukker dybt.

<br/><br/>Hun ruller øjne af mig.

<br/><br/>\"Sådanne bevægelser er forbeholdt Selemene,\" mumler Mirana i ærbødighed. Disse skove er hendes, jeg er blot deres vogter.

<br/><br/>Jeg spørger, hvorfor hun opgav et liv som den næste arving til soltronen for at tjene en anden. Hun lader til at finde spørgsmålet fjollet.

<br/><br/>\"Slotte og kroner er blot pyntegenstande,\" siger hun. Derefter gestikulerer hun til sine katte- og menneskelige konsorter. \"Vi tjener et højere kald.\""
	"DOTA_VData_monster_hunter_world_CodexEntriesLocalized_9_Mirana_LocHeroName"		"Mirana"
}